ARBEJDSMARKEDSPOLITISK
ARTIKELSAMLING
Hent ”ARBEJDSMARKEDSPOLITISK ARTIKELSAMLING” som
PDF – Klik her
_________________________________________
KAPITELFORTEGNELSE
·
KAPITEL
1 – POLITISK FORFØLGELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
·
KAPITEL
2 – RACEPOLITISK PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
·
KAPITEL
3 – EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
·
KAPITEL
4 – MORAL OG VÆRDIER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
_________________________________________
TESTIMONIAL
Ekstern
kommentar fra M:
”Jeg syndes bestemt at du med dine artikler griber fadt i noget relevant. Det
er jo åbenbart at der er noget galt på Jobcenter Vejle/Vejle Kommune og der
trænges til forandringer. Det er da klart hvis de ikke er så glade for dig: - du ryster jo deres træ;”
Et
kvalificeret medlem af DF udtaler:
Jeg tror fuldstændigt på det du skriver. Jeg er slet ikke i tvivl om at det du
fortæller forholder sig på den måde som du siger. 3F tør ikke blande sig i den
sag der. Det brev du fik af hende socialdemokraten [Christa
Laursen, fm. f. Jobudvalget
i Vejle Kommune,] der er jo et standartbrev det er så glat at det kunne hvad
været sendt til enhver. Der er ikke noget at gribe fat i´ i det brev. Hun er
godt klar over at der er noget om det der; og skal ikke have rodet op i noget
(Uge 37 2011).
En
selvstændig erhvervsdrivende i Vejle Kommune udtaler: Jeg er helt overbevist om at det du
fortæller er rigtigst. Jeg er fuldstændig overbevist om at der er sådan der.
Når de er sådan skal du nok overveje hvordan dit arbejdsmiljø vil blive hvis
det lykkes dig at få et job i Vejle Kommune. Med sådan nogen folk omkring dig.
Overvej i stedet det private erhvervsliv. Der er langt højere til loftet. Der
er langt større muligheder. Muligheder der langt overgår dem der er i det
offentlige (Forsommer, 2011).
Jurist i Beskæftigelsesministeriet: ”Det er jo fuldstendigt horribelt
det du fortæller der. Det er jo helt grotesk hvis det foregår på den måde i
Vejle Kommune…” (Juristens bemærkning til artiklen: ”ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -
STANDARTSÆTNING I DEN OFFENTLIGE SEKTORS STILLINGSANNONCER I ER I REALITETEN
POLITISK LØFTESTANG – I PRAKSIS ER STANDARTSÆTNINGEN EN EKSKLUSIVPARAGRAF”)
(21/07-2011).
K siger: Ham der har sku da været bange for
at du skulle komme derind og rode rundt i hvad der foregik. Han har ikke villet
have sådan en som dig til at rende rund der og rode rund i det. Jeg tænker det
foregår endnu være inde ved kommunerne end ved Staten. Det er inde i kommunerne
at de fleste penge der betales i skat forsvinder.
_________________________________________
KAPITEL 1 – POLITISK FORFØLGELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Henrik Gade Jensen – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Thorkild Kjærgaard – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Tove Fergo – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Dan Jochumsen - V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Max Blicher Hansen – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Helmuth Nyborg – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Lis Jensen - V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Nicolai Sennels – V/Google
_________________________________________
Gensyn
med gammel studiekammerat
Ved et erhvervsmøde i Vejle genser jeg en tidlige
studiekammerat. Det er under Flemming Christensens borgmestertid
i Vejle. Vi snakker lidt. Han er nu rådgiver for borgmesteren. Min hentydning
til hans fortid som fremskridtsmand får ham til at fare sammen - og krympe sig.
Ufff... det er ikke godt. Han siger: "Det er der
aldrig nogen her der må hørere om det der. Dem jeg arbejder sammen med nu er
simpelthen så venstreorienterede. De er bare så... Det er helt vildt. De vil
aldrig tolererer en kollega med en fortid der ikke er ligesådan. De må aldrig
høre det der. Det vil de aldrig acceptere. Heller ikke selv om det er mange år
siden." Ham der er virkelig skrap til at vurdere andre mennesker og det
menneskelige samspil. Han er meget intuitiv. Så det er jo en klar vurdering han
gør. Det er min bedste vurdering.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, 20012012
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitisk
vidnesbyrd: På politisk funderet vagtkursus ved AMU i Århus
I perioden 25.5.2009 til 15.6.2009 deltager jeg i et
vagtkursus ved AMU i Århus. Som politisk ukorrekt krænker det mig naturligvis,
at flere tydeligvis kriminelle personer deltager i kurset. I pauserne blev der
således ivrigt diskuteret afsætning af hælervare og andet. Jeg er dog også
fuldt og helt bevist om, hvorfor det forholder sig på den måde. Politiet anser
privat vagtvirksomhed for værnende en konkurrent. Og vil derfor bibringe den
private vagtvirksomhed så dårligt et rygte som muligt. Derfor risler sådanne
blakkede personer ind i udannelserne omkring privat vagtvirksomhed.
Det, der virkelig går mig på, er imidlertid en noget
mere dyster form for politisk forfølgelse der, for skattepenge, finder sted fra
undervisernes side. Forfølgelsen retter sig mod flere navngivende private
vagtvirksomheder. Det er i den forbindelse tankevækkende, at en af underviserne
er i byrådet for Socialdemokratiet i Århus. De udvalgte virksomheder bliver
hængt ud som nogen, man skal tage afstand fra.
De pågældende virksomheder gør dog i mine øjne intet
forkert. De stiller høje professionelle krav til medarbejderne. De forlanger en
kriminalitetsfri fortid af deres medarbejdere. De
bærer deres uniform med stolthed. De opfører sig høfligt og korrekt. De viser
efter min mening vejen frem for vagtbranchen. Det forhindrede dog ikke forfølgelsen
af virksomhederne i at forsætte. Tværtimod er det sådanne egenskaber hos de
private virksomheder, der hidser underviserne op.
De pågældende virksomheder bliver effektivt forfulgt af
underviserne. Der bliver f.eks. vist videofilm om de pågældende virksomheder –
ledsaget af ophidsende forklaringer fra underviserne, der hidsede kursisterne
op mod de pågældende private virksomheder. Med deres propaganda får
underviserne virkeligt hidset holddeltagerne op til råbekor
mod de pågældende, navngivende, private virksomheder. Hvilket muligvis ikke er
så vanskeligt, når de pågældende vagtvirksomheder nægter at ansætte folk med
tilknytning til det kriminelle miljø. Det er en af de ting, der går nogle af
kursisterne meget på.
En af virksomhederne sværger de socialdemokratiske
undervisere fra AMU ligefrem, at den skal de nok få lukket. Den har tidligere
fremvist slående resultater med fald på 30 til 40 procent i kriminaliteten i de
byer og lokalsamfund, den har tegnet kontrakt med*. Det er sådanne ting, de
socialdemokratiske undervisere på kurset ser som værende problemet. At de
private virksomheder modvirker kriminaliteten, hvor politiet ikke kan og vil.
Det er det underviserne, sikkert på vegne af politiet – Dansk Politiforbund –,
er vrede over.
Jeg føler mig virkelig krænket over, at være vidne til
fremvisning i denne socialdemokratiske, venstreorienterethendens
og den politiske korrektheds magtbrynde. Men jeg må jo bide det i mig. Jeg var
jo bare elev på kurset, og ville gerne bestå. Men jeg finder det vigtigt, at
stå frem med min fortælling. Jeg ved, at også mange andre politisk ukorrekte
kursister i AMU systemet, har oplevet den ubehagelige socialdemokratiske
magtbrynde, der hersker i AMU-systemet.
Oplevelsen giver jo også stof til eftertanke: Ud over
de på dette kursus hetzede private virksomheder: Hvad med andre selvstændige
erhvervsdrivende indenfor andre forretningsområder? Hvordan er de stillet, hvis
de ligger sig ud med socialdemokrater og politisk korrekte miljøer blandt offentligt
ansatte?**
* Virksomheden er faktisk – trods overvældende
kundetilfredshed – en gang lukket. Tvunget ned af en kampagne i medierne,
foranlediget af socialdemokratiske og politisk korrekte cirkler i den
offentlige sektor. De videofilm vi ser, er fra den kampagne i medierne. Men
underviserne har ”hørt”, at den daværende ejer er kommet igen med et nyt firma.
Det vil underviserne gøre noget ved – udtrykker undreviserne med klar
umisforståelig underforståethed. Så man må da
sandelig sige, at de offentligt ansatte, for skattepenge i deres lønnede
arbejdstid, holder godt øje med politiske strømninger – hos både virksomheder
og enkeltpersoner i det private Danmark.
** Jeg/Vi, er jo faktisk ret privilegeret over at have
haft dette indblik i socialdemokratiske og politisk korrekte cirklers – arbejde
– i den offentlige sektor; indblik i denne socialdemokratiske, venstreorienterethendens og den politiske korrektheds
magtbrynde bag kulissen.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, 2/1-2012
_________________________________________
HAN
AFGJORDE HELLE THORNINGS SAG – SKATTECHEF VAR DSU-FORMAND – Påtog sig rollen som
ledende sagsbehandler – Første interview med skattechefen – Se det afslørende
foto, Forsiden, B.T. ,
Fredag den 23. december 2011, Årgang 96
_________________________________________
SKATTECHEF
VAR DSU-FORMAND,
Manden, der afgjorde Thornings mands skattesag, vil ikke svare på, om han
stadig er politisk aktiv, Citat fra artiklen ”Jeg kom tilbage til Danmark i
1981 og fik arbejde på Amtsskatteinspektoratet i Vejle”, Af Thomas Nørmark Krogh og Andreas Karker,
B.T. , Fredag den 23. december 2011, Årgang 96, side 12 og 13. [Kommentar fra
Karsten Holt Larsen: Som socialdemokrat har han givet vis passet perfekt ind
blandt de offentlige ansatte i Vejle. Der jo er kendte og berygtede for at
forfølge ansatte der ikke er socialdemokrater eller venstreorienterede.]
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK:
POLITISK BETINGEDE DOBBELTSTANDARTER HOS JOBCENTER VEJLE
12. september 2011
Arbejdsmarkedspolitik: Politisk betingede
dobbeltstandarter hos Jobcenter Vejle
Det er en ret interessant oplevelse at færdes i
systemet der tilknytter sig Jobcenter Vejle. Det er ret tydeligt at der: ikke
bare i selve Jobcenter Vejle, men også i tilknyttede samarbejdsparter hersker
en ide der fremmer folk med visse politiske holdninger til fordel for andre.
Det er nærmest som, at har du de rigtige holdninger
bliver du sunget frem i systemet. Har du ikke de rigtige holdninger så er der
vel nærmes ”stand still” omkring dig. Hvis du for eksempel er tydelig
socialistisk i din grundtone er du par excellence grundlæggende kvalificeret i
forhold til hvad du måtte ønske… Mens hvis du er politisk ukorrekt så der det
en kamp op af bakke: uagtet dine personlige kvalifikationer.
Det kan være vanskeligt at sætte ord på grundtonen. Så
lad mig prøve med en skala fra -10 til + 10.
-10 = f.eks. Claus Hjort Frederiksen. Claus Hjort
Frederiksen er ikke populær og omtales jævnligt som: ”Tyv”, ”Djævel”, ”Satan”,
eller ganske enkel som: ”Den onde”.
+ 10 = F.eks. en lettere usikker yngre person der i sit
væsen fremstå i en socialistisk grundtone og har anvendt betydeligt del af sin
fritid som frivillig i politisk korrekte organisationer som ”Dansk
Flygtningehjælp” eller frivillig i et krisecenter for indvandrekvinder.
Hvis man skal sige det lidt kort og klar så vil
systemet hellere have en socialdemokrat. Frem for en ikke socialdemokrat. Ja
man vil hellere have en uuddannet socialdemokrat. Frem for en uddannet ”ikke
socialdemokrat”. For så kan man bare uddanne socialdemokraten internet: og så
har man en udannet socialdemokrat. - En socialdemokrat med en uddannelse -.
Forfordeling af
venstreorienterede og polakker ved Ballisager
Lad os starte rundsynet ved Ballisager.
En intim samarbejdspartner til Jobcenter Vejle. Her stoppes enhver diskussion
der modsætter sig at polakker bør kunne komme ind i landet for at underbyde den
danske arbejdskraft. På den anden side er der nærmest fri taletid til personer
der ønsker at polakker frit skal kunne komme ind i landet og underbyde dansk
arbejdskraft.
Det kan ikke undre at personer der kan siges at ligge
på 8 og opefter på den før opstillede skala må siges at blive sunget frem af
personalet hos Ballisager og personer der kan siges
at ligge på minussiden af skalaen ikke tillægges meget faglig værdi – uanset
kvalifikationer.
Netværk: dog kun for
Socialdemokrater og Dansk Flygtningehjælp
Medarbejderne hos Jobcenter Vejle snakker i et væk om
at anvende sit netværk. Men i hvert fald for de offentlige stillinger i Vejle
Kommunes vedkommende drejer det sig vist mest om nærværk indenfor politisk
korrekte organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Socialdemokratiet. En
anbefaling fra Dansk flygtningehjælp vil i hvert fald ikke være en hindring i
forbindelse med at gafle sig en fast stilling ved Vejle Kommune.
Vedrørende stilling i
Fredericia:
En dag sad jeg på Jobcenter Vejle og søgte arbejde. Jeg
fandt en interessant stilling som projektleder for et sundhedsprojekt i en
ghetto i Fredericia. Jeg skulle udvikle sundhedsplaner, strategier - og ikke
mindst evaluere på sundhedstilstanden og resultaterne af sundhedsplanerne. -
Lige oven i mine kompetencer og kvalifikationer - Et karakteristika ved
stillingen var at man skulle samarbejde med den parallelle projektledelse i en
af Fredericias øvrige ghettoer.
Jeg forelagde stillingsopslaget for en af Jobcenter
Vejles medarbejdere. Han blev helt vild. Han sagde:
”Du har jo tidligere haft problemer på grund af dine
holdninger. Der skal du samarbejde med folk der har den anden holdning end
dig.”
Han fortsatte: ”Se der står: du skal samarbejde med den
anden projektledelse. Du kan jo sige dig selv hvad holdning de har. Hvilke folk
det er du skal samarbejde med;”
[Mellem linjerne mente han jo at de sagtens kunne give
mig alle de problemer de måtte ønske sig. Jeg kunne være nok så kompetent og
samarbejdsvillig jeg ville. Og for den sags skyld dygtig til det…]
Jeg siger: ”Jamen den stilling rummer masser af
muligheder for læring og udvikling. Jeg ønsker at finde en stilling der rummer
de muligheder den stilling gør.”
Medarbejderen i Jobcenter vejle råber: ”SÅ MÅ DU JO SE OM DU KAN DET.”
Hermed viser den pågældende medarbejder i Jobcenter
Vejle, at Jobcenter Vejle finder det OK at politiske korrekte medarbejdere i
den offentlige sektor ødelægger arbejdslivet for folk der ikke er politisk
korrekte.
Med venlige hilsener
Karsten Holt Larsen
Tlf. 21667723
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitik: På besøg hos Banedanmark,
Fredericia
På besøg hos Banedanmark, Fredericia
Af Karsten Holt Larsen
Arbejdsnotat: 7. september 2011
Jeg har et par dage tænkt at det kunne
da være hyggeligt at se min gamle arbejdsplads igen. At se Banedanmark
Fredericia igen. Så i dag onsdag den 7. september 2011. fik jeg lyst til at
dukke op og sludre lidt med de gamle arbejdskammerater over en kop morgenkaffe.
Det skal nok blive hyggeligt. At se dem igen. Og se omgivelserne igen. At få en
god og hyggelig sluder over en kop kaffe og rundstykker.
Jeg svinger bilen ind ved den lokale
bager og henter rundstykker. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg ved fra min tid
der, at der er stor tradition for at forhenværende medarbejdere i ny og næ kan
komme og få sig en hyggesnak og lidt hyggeligt samvær med folkene. Og også
bliver inviteret med til sociale begivenheder – det er jeg nu hidtil ikke
blevet.
Jeg når lige at sætte mig over en kop
kaffe i kaffestuen da chefen Jim (Jim optræder også i artiklen:
"Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen" af Karsten
Holt Larsen, 30/8-2011) er oppe i hovedet af mig. Jim råber: ”KARSTEN HVAD
LAVER DU HER? JEG VIL HAVE DU FORLADER STEDET MED DET SAMME!.OG DU SKAL IKKE
INDFINDE DIG IGEN!”
Jeg: ”Jeg troede det var tradition at
forhenværende ansatte kunne kikke forbi og snakke lidt? ”.
Jim: ”DU SKAL FORLADE STEDE NU! MED DET
SAMME!”.
Jeg: ”Må jeg have lov at høre hvorfor?”
Jim: ”FORDI JEG SIGER DET! DER ER IKKE
NOGEN HER DER GIDER HAVE AT DU ER HER! FORLAD STEDET NU!”
Jeg rækker ud for at sætte kaffekoppen
på plads.
Jim: ”NEJ. LAD KAFFEN STÅ!”
Jeg må jo gå.
Jeg blev faktisk ked af det Jeg ville
da gerne have snakket lidt (Det var jo også ydmygende at blive tiltalt på den
vis i påsyn af sine tidligere arbejdskollegaer.).
Men jeg finder det også foruroligende
at de folk der, ikke kan unde mig at sidde og snakke lidt over en kop kaffe. At
de kun har så lille en rummelighed. Når jeg nu selv kommer med en fremstrakt
hånd, og dermed viser at: - - Ja OK jeg
har jo været udsat for det og det… Det føler mange nok som uretfærdigt mod mig.
Det tilgiver jeg så, og lægger bag mig, og rækker denne fremstrakte hånd frem
til at vi igen skal kunne snakke sammen - - ;
SUK… Det kan så ikke lade sig gøre. Men
sådan er det jo nok. Det ligger nok i kulturen hos Banedanmark.
Kort efter jeg blev fyret hos Banedanmark Fredericia søgte jeg stilling i en international
jernbaneentreprenørvirksomhed. Jeg fortalte chefen tingene som de var. Det var
godt jeg havde sagt tingende rent ud og været ærlig omkring det - det fortalte
skræmte ham ikke. Fremhævede Chefen. Han understregede at jeg blot ikke måtte
blande politik ind i arbejdet. Og heller ikke omvendt: møde frem til politik i
arbejdstøj osv. Det havde jeg jo aldrig gjort. Så det ville ikke være et
problem.
Chefen i den internationale
jernbaneentreprenørvirksomhed fortalte mig imidlertid at han for at indhente
referencer på mig, havde kontaktet to folk hos Banedanmark.
Begge folk fremhævede overfor ham at fyringen af mig tog politisk udgangspunkt.
Den ene af folkene så det som en uretfærdighed overgået mig.
Den anden havde fundet fyringen af mig
på politisk grundlag rimelig. Sådanne holdninger kunne man ikke have som ansat
i Banedanmark. Understregede den pågældende
medarbejder.
Hertil havde Chefen i den
internationale jernbaneentreprenørvirksomhed sagt til Banedanmark
medarbejderen: ”Hvis vi to står og diskutere køreegenskaberne ved to
forskellige biler. Så er det jo køreegenskaberne vi snakker om. Og så siger du:
”Den ene af de to biler dur ikke for den er grå.” Det er jo farven på bilen.
Det er ikke køreegenskaberne. Det er to forskellige ting.”
Medarbejderen hos Banedanmark
holdt fast i sit. I Banedanmark er der ikke plads til
folk med de ”forkerte holdninger”. Holdt den pågældende medarbejder fast på.
De to referencefolk hos Banedanmark havde derfor ikke rokket chefens faglige syn på
mig. Det var mit klare indtryk.
Kort efter tabte det pågældende firma
en stor entreprise til Banedanmark. Og havde derfor
nok at gøre med at holde sine kærnemedarbejdere beskæftigede.
En politisk bekendt siger: Det er nok
det samme. I så stort en entreprenørvirksomhed tilknyttet jernbanen vil der,
selv om virksomheden er privat, også være socialdemokrater. De kan nemt
ødelægge arbejdslivet for dem der udpeges…
Jeg må indrømme at jeg finder det lidt
uhyggeligt. Prøv at tænk: så magtfuld en statsejet virksomhed som Banedanmark. Der er en del af Transportministeriet. At sådan
en virksomhed på den måde kan se sig vred på en enkelt person alene på grund af
vedkommendes politiske holdning: vedkommendes manglende tilknytning til socialdemokratiet.
Prøv at forestil dig hvad det kan
betyde hvis man f.eks. bliver momsregisteret. Og vil arbejde med jernbanen. Så
kan man ikke benytte faciliteterne tilknyttet Banedanmark.
Det samme kan ramme en jernbaneentreprenør man er ansat hos. Eller sig selv
hvis man opnår ansættelse hos en jernbaneentreprenør der er ekstern i forhold
til Banedanmark. Det lyder ikke godt.
Det er også sørgeligt at tænke på at Banedanmark sikkert fremover vil være ekstra på vagt i
forhold til at undgå ansættelser af politisk anderledestænkende. Og derfor i
endnu mere udpræget omfang vil tilstræbe ansættelse af folk med ”de rigtige holdninger”.
Det må samfundet så til gengæld være på vagt overfor. Ikke kun i forhold til Banedanmark men i forhold til alle offentlige
arbejdspladser.
Så jeg er glad for at jeg i dag besøgte
Banedanmark, Fredericia. Det besøg gav mig virkelig
noget at tænke over.
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen
Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen, Bane Danmark,
Fredericia
Skrævet 30/8-2011
Jeg viste med det samme jeg skulle passe på: Jeg røg
ikke, Jeg drak ikke, Jeg var ikke socialdemokrat og jeg havde heller ikke noget
imod overarbejde. Men jeg var helt indstillet på at beholde Bane Danmark som
arbejdsplads. Som arbejdsplads overgik den alt andet end jeg hidtil havde
oplevet. Alle de dyder den moderne industri har lagt bag sig var bibeholdt her.
Kvaliteten var i højsædet. Tingene skulle bare være i orden. Koste hvad det
vilde.
Medarbejderne var helt i centrum for arbejdspladsen.
Det koster jo også en formue at uddanne dem. Hver dag mødte jeg ind i god tid,
jeg siger ja til alle de opgaver chefen stiller, jeg brokker mig ikke, vil
gerne overarbejde. Og vil gerne på kursus og uddannes.
En dag havde jeg et læserbrev i avisen. Nu er jeg, når
det tager mig, rimelig god til at lægge mine ord. Så jeg vil sige at det
læserbrev redede daværende trafikminister Bendt Bendtsen ud af sagen med den
klagende ministerchauffør. Den var skåret godt (Men der fik jeg jo nok krydset
nogle fagforeningsfolk der havde lagt i kakkelovnen til Bendt Bendtsen). Kort
tid efter havde jeg et læserbrev i avisen der støttede politiet i København mod
et venstredrejet boligområde. Ekstra Bladet havde givet mig en halv side med et
godt billede der støttede op om mit læserbrev. Så de har nok syndes jeg havde
en god pointe.
En af mine gode kollegaer havde købt Ekstra Bladet den
dag. Og vi syndes det var vildt sejt at EB havde fremhævet mit læserbrev på den
måde. Og også at det var godt skrævet. Ikke alle var dog lige så glade for mine
skriblerriger (De autonome, Christiania og venstrefløjen i København var der
nogle medarbejdere der havde, lad os sige: stærke holdninger omkring.). Kort
efter begyndte jeg at få en del faglige problemer ud af mine holdninger. Selv
om jeg aldrig diskuterede politik i arbejdstiden.
Jeg arbejder godt sammen med en af svejserne. Peter.
Det har han klart udtrykt. Så det undre mig da han en dag står og skriger inde
på chefens Kontor: ”Hvad fanden skal han her?”, ”Har du ikke set hans
hjemmesider?”, ”Hvordan fanden kunne i være så store idioter at i kunne finde
på at ansætte sådan en tosse her?”, ”Har i set hvad den idiot skriver på
internettet?”. Han bliver noget rød i hovedet da han vender sig og ser mig:
”Øh… Hej Karsen: Jeg stod lige og snakkede om dig.”. - ”Ja det hørte jeg”.
Jeg forstod ikke at han ville sætte vores samarbejde
over styr på grund af mine private holdninger fra min fritid. En af
arbejdslederne: Per, spurte jævnligt til mit faglige medlemskab. Jeg fornemmede
at de var bange for at jeg var medlem af den kristelige fagforening. Jeg var nu
medlem af 3F. Men jeg nægtede altid at svare på det spørgsmål. Jeg forstod på
det hele at man altid får en hård tid de første par år. Virkelig hård. Det var
heller ikke et problem.
Banemesteren fortæller mig om en god stilling i en
anden afdeling. Der er virkelig gode indtjeningsmuligheder og gode faglige
udfordringer i den anden afdeling. Det er vist noget man bruger inden for det
offentlige: hvis en, der ellers godt kan bruges, kommer ud i noget; får man et
godt tilbud. Det gør man så klogt i at takke ja til…; Da jeg antager at min
manglende socialdemokratiske overbevisning er det underlæggende problem takker
jeg nej. For den vil jo følge med. Jeg kan lige så godt tage den i min
nuværende afdeling.
Der var f.eks. en vis Martin i kolonnen. Han var ikke
populær da jeg startede på arbejdspladsen. Han havde nemlig udsigt til at
overtage en minigraver som en af drukkenboltene så som sin. Martin blev frosset
ude som stikker og skruebrækker. Når Martin havde minigraveren nægtede
drukkenbolten at gå ud at arbejde. Og fordrev i stedet hele arbejdsdagen i
omklædningsrummet med beklagelser over arbejdspladsen.
Jeg ville ikke være med til at behandle Martin på den
måde. Jeg så han var af en anden støbning. Han var arbejdsom og fagligt dygtig.
En dag da han stod alene med det hele mens drukkenboltene stod og hissede folk
op mod ham trådte jeg over til ham og begyndte at arbejde sammen med ham. Jeg
gider ikke køre maskine. Mens en dygtig maskinføre på
sin side altid mangler en dygtig håndmand. God forudsætning for samarbejde.
Det samarbejde bliver dog bevist ødelagt. En dag graver
jeg hurtigere med håndskovlen end Martin gør med rendegraveren. Det griner vi
af og joker omkring. Men nogen af de andre begynder nu at køre Martin om snuden
med den historie. Bl.a. er de bange for at miste minigraveren og vi skal til at
lave det hele med håndskovl igen. Den slags bliver de ved med. Indtil han er
sådan oppe og køre over det at han slet ikke vil tale med mig igen. Der var
meget af den slags.
Alligevel gik jeg til chefen og klagede da der blev
tegnet hagekors på mit skab. Jeg viste at så var løbet kørt. Jeg tænkte at det
var nok drukkenboltene der deltog i den omfattende druk i afdelingen der havde
fundet på det der. Så jeg klagede så lige samtidig over deres druk. På råd fra
en kollega gik jeg direkte til controleren. Da jeg
kom tilbage et par dage efter var hagekorsene der endnu, og nedenunder var der
skrevet: ”Forræder + Stikker”. Jeg tolker det som: Forræder på grund af mine
holdningerne, og stikker fordi jeg stak dem der drak (Hvad fanden er det da
også for noget med så omfattende og massivt et druk på så farlig en
arbejdsplads?).
Herefter viste jeg det var en formssag. Det tog nu en
lidt underlig form. Hver mand i afdelingen skulle foretræde en kommission og
fortælle om alt det negative de kunne finde på om mig - Om noget. Det blev så
sammenfattet til en skrivelse jeg skulle underskrive hvis jeg ville beholde min
stilling. Herefter skulle hver mand i kolonnen holde øje med alt ved mig i en
fornyet prøveperiode. Både det personlige og det faglige. Enhver
uregelmæssighed skulle straks indberettes til nærmeste overordnede. Der så
skulle gå direkte til chefen osv.
Efter en hel måned hvor jeg konstant blev observeret af
folk hvoraf mange havde mere end både 15 og 20 års erfaring indenfor faget
havde der ikke været en eneste ting. Der havde ikke været noget. Så man kan jo
nok spørge om hvor meget der så oprindelig havde været? Nu skulle alt jo så
være godt igen. Men prøveperioden blev forlænget.
Det ville nok være klogt at overveje andre ting. Jeg
ville derfor gerne på et tre uger ekstern kursus. Det kunne jeg ikke få fri
til. Jeg siger: ”Jamen så er det da mærkelig at ham der kan få fri til at gå
hjemme og gøre sit hus i stand?” Så kunne jeg godt få fri til kurset. Der var
meget af den slags.
En dag skriger banemesteren: Jim, mig umotiveret ind i
hovedet: ”HVORFOR HOLDER DU IKKE BARE NÅR DU HAR DET SÅ DÅRLIGT HER?”. Det
svarede jeg nu ikke på. Men jeg havde det faktisk heller ikke dårligt. Og hvis
jeg havde haft det dårligt ville jeg alligevel under ingen omstændigheder have
givet mig. Det var helt bevist politisk forfølgelse. Det ville jeg ikke give
efter for.
Der var mange dygtige medarbejdere der følte sig
kanøflet af den klikke der. Mange af dem var ældre tænksomme medarbejder. De
ville gerne arbejde samme med mig. Men jeg kom ikke på hold med dem. Og når jeg
spurte dem om de havde klaget over noget så svarede de ”nej”. Vi blev bare ikke
sat på hold sammen.
Før udløbet af den anden prøveperiode kom der ordre
ovenfra om afskedigelser i hele organisationen. Dem blev jeg så en af. Jeg var
naturligvis nysgerrig efter at kende resultatet af undersøgelsen mod mig. Men
cheferne påstod at de havde smidt det hele ud nu da den ikke længere var
nødvendig. Det er nok lige på grænsen af hvad de kunne tillade sig overfor mig?
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen
Tlf. 21667723
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitik:
3 + 1 stk. afvist jobpraktik i Jobcenter Vejle/Vejle
Kommune, Uge 33. 2011
Arbejdsnotat,
22/8-2011
Der verserer bekymrende rygter om at det ud over at
være vanskeligt for udefrakommende at opnå ansættelse i faste stillinger i
Vejle Kommune også er vanskeligt at opnå jobpraktik i
Vejle Kommune. Jeg har derfor uge 33/2011 rettet tre + en henvendelse til
Jobcenter Vejle/Vejle Kommune vedrørende ønske om jobpraktik
i Jobcenter Vejle/Vejle Kommune. Samtlige fire jobpraktikker
blev afvist. To + en af dem på stående fod.
Vejle Kommune er i forvejen lukket arbejdsmarked til
fordel for de eksisterende ansatte i kommunen (Se bl.a. artiklerne:
”Arbejdsløse helt til grin: ledige stillinger fordeles mellem eksisterende
offentligt ansatte” af Karsten Holt Larsen, 12/7-2011 og ”
Arbejdsmarkedspolitik: Jobcenter Vejle forstærker kamikazekurs for øget sammenspisthed i den offentlige sektor” af Karsten Holt
Larsen, 2. august 2011).
Der er forlydende at Jobcenter Vejle bl.a. advarer mod
at tage jobpraktik i Vejle Kommune. At der fra
Jobcenter Vejle selv, og fra samarbejdesparterne til
Jobcenter Vejle, til stadig rettes en strøm af advarsler mod at søge jobpraktik i den offentlige sektor fordi, som det
begrundes: - ikke føre til job;
Dette er imidlertid en stærkt betænkelig
argumentationskæde fra Jobcenter Vejle. For grunden til at jobpraktik
i Vejle Kommune sjældent føre til job er at stillingerne, med stærk
tilskyndelse fra Jobcenter Vejle, fordeles internt iblandt de eksisterende
ansatte i Vejle Kommune – og derfor ikke kommer i frit udbud på
arbejdsmarkedet. Noget tyder på at Jobcenter Vejle er en stærk og selvstændig
eksponent for denne udvikling i Vejle Kommune: det er især bekymrende;
Data for forløbet fremlæges i det nedenstående:
---------------------------------------------------------------------------------------
AFVIST JOBPRAKTIK SOM
CHEF FOR JOBCENTER VEJLE
15 august 2011
Jeg var i dag mandag den 15. august 2011 hos chefen for
Jobcenter Vejle for at opnå en praktikplads som chef for Jobcenter Vejle. Den
eksisterende centerchef Michael Petterson ville imidlertid, begrundet i nogle
mystificerende argumenter ikke give mig en job praktikplads som jobcenterchef.
Argumenterne var følgende:
• Der
er ikke jobmulighed i forbindelse med jobpraktik som chef
for jobcenter Vejle.
• Du
har ikke afsluttet din universitetsuddannelse ved at aflevere dit speciale.
• Du
har ikke nogen ledererfaring fra tidligere job.
• Der
forekommer fortrolige oplysninger, bl.a. personfølsomme oplysninger.
------
Jeg har efterfølgende bedt om en skriftlig afgørelse.
Da afgørelse ovenfor blev truffet på stående fod. Den skriftlige afgørelse
gengives her:
”Subject: SV: Ønskes: Skriftlig begrundelse for afslag
af jobpraktik s om chef for Jobcenter Vejle.
From: Michael Petterson
Arbejdsmarkedsområdet Velfærd Vejle Kommune <MIPET@vejle.dk>
Date: Wed, August 17, 2011 10:54 am
To: mail@karsten-holt.dk
Cc:
Kristine Villadsen Arbejdsmarkedsområdet - Analyse og Udvikling - Staben
Velfærd Vejle Kommune <KRIVI@vejle.dk>
Priority: Normal
Options: View Full Header | View Printable
Version | Download this as a file
Kære Karsten
Indledningsvis tak for din mail.
Der er ikke tale om en afgørelse, da du henvender dig
til mig i min egenskab af arbejdsgiver.
Jeg oplevede der skete følgende:
Du kom uformelt og uanmeldt til mit kontor, og spørger
mig i min rolle som
arbejdsgiver om, at komme i praktik som jobcenterchef.
Jeg spurgte til din uddannelsesbaggrund og din
erhvervserfaring. Du fortæller, du ikke har nogen ledererfaring eller erfaring
indenfor det kommunale område eller jobcenter/beskæftigelsesområdet. Du
fortæller du ikke har en relevant fagliguddannelse indenfor det vi arbejder med
og ikke en ledelses uddannelse. På baggrund af det siger jeg, jeg ikke er interesseret
i at have dig i praktik. Jeg foreslog dig nogle andre job eller
uddannelsesovervejelser således du fremadrettet kunne arbejde mod dit jobønske.
Tak for din henvendelse.
Med venlig hilsen
Michael Petterson
Arbejdsmarkedschef
Vejle kommune
Havneparken 16
| 7100 Vejle
@:
mipet@vejle.dk | www.jobcenter.vejle.dk |
www.jobnet.dk”
------
BEMÆRKNING
Det er især bekymrende at chefen for Jobcenter vejle
Michael Petterson anvender argumentet med at en jobpraktik
ikke kan oprettes hvis den ikke rummer en åbenlys efterfølgende jobmulighed.
Følgende har jeg indskudt [I firkantet parentes] mine
bemærkninger til Michael Petterson argumentation vedrørende jobpraktik:
• Der
er ikke jobmulighed i forbindelse med jobpraktik som
chef for jobcenter Vejle [Det bliver jo nærmest en selvopfyldende profeti da
der jo i Vejle Kommune er en lang række forhindringer der sikre at stillinger
besættes blandt eksisterende offentligt ansatte.].
• Du
har ikke afsluttet din universitetsuddannelse ved at aflevere dit speciale [Det
er vel en sag mellem mig og min uddannelse det kan for så vidt i sig selv ikke
komme min praktikplads ved. Jobcenter Vejle og dens samarbejdsparternere
henviser gerne til reelle kompetencer frem for formelle kvalifikationer. I det
lys er det ekstra interessant at chefen for jobcenter Vejle vurdere folk på de
formelle kvalifikationer.].
• Du
har ikke nogen ledererfaring fra tidligere job [Næh men det kunne jeg jo så få
i jobpraktik. Hvis ikke Jobpraktik
skal kunne benyttes til en praktisk opkvalificering af arbejdsstyrken i
Danmark. Så vil jeg da forudse at arbejdsmarkedet vil befinde sig overfor
omfattende strukturelle problemer.].
• Der
forekommer fortrolige oplysninger, bl.a. personfølsomme oplysninger [Det
argument er nærmest helt over i et: - ikke argument -. For så ville snart sagt
ikke nogen kunne tage en praktikant ind.].
---------------------------------------------------------------------------------------
AFVIST JOBPRAKTIK:
JOBPRAKTIK SOM MELLEMLEDER I JOBCENTER VEJLE
I dag fik jeg så svar på min forespørgsel om jobpraktik som mellemleder i Jobcenter Vejle. Jeg havde
forespurgt om jobpraktik hos Kenneth Jessen (Kenneth
Jessen er bl.a. kendt fra min artikel: ”Politisk Tabu - Jobcenter Vejle vil
forhindre væsentlig jobrettighedsdebat”). Han havde
lagt en besked på min telefonsvare og jeg ringede tilbage.
Han forklarede jeg havde søgt jobpraktik
og han måtte afslå. Jeg kunne rigtig fornemme på hans stemme hvordan han havde
glædet sig til at sige det til mig;
Jeg spurgte ind til hvordan og hvorledes.
Ja altså jeg havde ikke ledererfaring… Men det kunne
jeg vel få i jobpraktik? Nej det anså han for umulig…
Og jeg havde heller ikke de kompetencer der skulle til… Hvilke manglede jeg da?
Jamen der har du overhovedet ikke… Langt fra… Langt, langt fra… Jamen kan jeg
ikke få et par eksempler – Så kunne jeg jo tage udgangspunkt i det og styrke
mig? Det kan ikke betale sig. Du har langt fra det der skal til…
Det kunne vist ikke ses som nogen opmuntrende samtale
set ud fra mim synsvinkel. Det var i hvert fald ikke en offentlig leder med
borgerens omsorg i centrum der gav den samtale.
Jeg siger så: Jeg vil gerne have den afgørelse på
skrift.
Der bliver lige en umærkelig stilhed. Han har nok fået
lidt varme øreflipper. Den havde han ikke regnet med.
Jamen det sender han så…
------
Her gengives det skriftlige svar:
---------------------------- Original Message ----------------------------
Subject: Afslag på ansøgning om
virksomhedspraktik.
From: Kenneth
Jessen Jobbutik Velfærd
Vejle Kommune <KENJE@vejle.dk>
Date: Wed, August 17, 2011 1:54 pm
To: mail@karsten-holt.dk
--------------------------------------------------------------------------
Kære Karsten Holt Larsen
Det skal hermed bekræftes, at du den 15. august 2011
har rettet en uformel henvendelse, samt har indgivet dit CV til undertegnede.
Dette er gjort med et ønske om at komme i virksomhedspraktik som Afdelingschef
i Jobcenter Vejle.
Jeg har d.d. telefonisk, og nu efter dit ønske pr. mail
givet dig afslag på din forespørgsel.
Til grund for afslaget kan gives: Uafsluttet
universitetsuddannelse, ingen ledererfaring og ingen relevant
forvaltningserfaring.
Venlig hilsen
Kenneth Torp Jessen
Afdelingschef for
Virksomhedsservice & Jobklare
ledige
Jobcenter Vejle
Havneparken 16 C
7100 Vejle
email:
kenje@vejle.dk <mailto:kenje@vejle.dk>
www.jobnet.dk
<http://www.jobnet.dk/>
www.jobcenter.vejle.dk
<http://www.jobcenter.vejle.dk/>
P Please consider the environment before
printing this email.
------
BEMÆRKNING
Kenneth Torp Jessen er blandt andet kendt fra artiklen:
"Politisk Tabu - Jobcenter Vejle vil forhindre væsentlig jobrettighedsdebat" af Karsten Holt Larsen, Jul 22,
2011
---------------------------------------------------------------------------------------
AFVIST JOBPRAKTIK:
UDVIKLINGSKONSULENT TIL STABEN ANALYSE&UDVIKLING, ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET
VEJLE KOMMUNE
Nu har jeg fået afvist endnu en jobpraktik
i jobcenter vejle. Denne gang af Guðny Vang - også en
af de øverste i jobcenter Vejle. Så nu er de faste stillinger nok ikke de
eneste der skal besættes af de rigtige personer.
Hun var helt kold og afvisende i telefon fra første
sekund.
Der ville ikke kunne opnås jobpraktik...
Nej det er på grund af kommende fyringer... Jammen de
netop ansatte laver noget andet... Samtalen varede nok omkring 50 sekunder;
Så nu er det nok ikke kun de faste lønnede stillinger
der skal besættes med folk af - rette - støbning: men også jobpraktikkerne.
Hun var helt afvisende og der ville tidlist
kunne blive tale om praktik i febuar... og nej kunne
jeg ikke blive skrævet op til...
Så til den tid er der nok noget andet i vejen. Mon ikke
?
------
Jeg bad også her om skriftlig afgørelse i sagen. Her er
en kopi af den skriftlige afgørelse:
---------------------------- Original Message ----------------------------
Subject: Praktik i staben Analyse og
Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet, Vejle Kommune
From: Gudny Vang
Arbejdsmarkedsområdet ? Analyse og Udvikling ? Staben Velfærd
Vejle Kommune <GUVAN@vejle.dk>
Date: Tue,
August 16, 2011 1:08 pm
To: mail@karsten-holt.dk
--------------------------------------------------------------------------
Vedr. henvendelse om virksomhedspraktik.
Du har i dag pr. telefon givet udtryk for, at du gerne
vil i praktik i staben Analyse og Udvikling. Vi takker for din interesse. Vi
har desværre ikke mulighed for at etablere en praktik i øjeblikket.
Du er velkommen til at henvende dig igen på et senere
tidspunkt.
Venlig hilsen
GUÐNY VANG ? Afsnitsleder
Analyse og Udvikling
Arbejdsmarkedsområdet
Vejle Kommune
Havneparken 16C, 7100 Vejle
' +45 76 81 61 73/+45 21 29 39 89 + guvan@vejle.dk
<mailto:guvan@vejle.dk>
------
BEMÆRKNING
Gudny Vang er blandt andet kendt fra de
to artikler:
·
”Arbejdsløse
helt til grin: ledige stillinger fordeles mellem eksisterende offentligt
ansatte” af Karsten Holt Larsen, 12/7-2011
·
”Arbejdsmarkedspolitik:
Jobcenter Vejle forstærker kamikazekurs for øget sammenspisthed
i den offentlige sektor” af Karsten Holt Larsen, 2. august 2011
---------------------------------------------------------------------------------------
AFVIST JOBPRAKTIK: HR
AFDELINGEN I VEJLE KOMMUNE
I dag ansøgte jeg telefonisk om jobpraktik
i HR afdelingen i Vejle Kommune. Jeg søgte telefonisk til Kirsten Buch Poulsen
der ud over at være leder i HR afdelingen også er personalechef i Vejle
Kommune.
Telefonsamtalen var ret kort men forventelig høflig.
Hvem jeg var? Hvad var min baggrund? Hvad havde jeg arbejdet med? … Jamen vi
har ikke plads til en praktikant lige nu… Jeg har hele afdelingen fyldt op med
folk udefra… Nej der er heller ikke plads om et par måneder… Vi skal til noget
omstrukturering og har ikke tid… Jamen så kan jeg vel bare gå som føl hos en
person? Nej det har vi ikke tid til.
Det var da godt nok ærgerligt. Jeg ville ellers gerne
have set hvad der foregår i HR afdelingen i Vejle Kommune.
------
BEMÆRKNING
HR afdelingen i Vejle Kommune er blandt andet kendt fra
min artikel: ”Mystisk HR-afdeling i Vejle Kommune” af
Karsten Holt Larsen, Jul 21, 2011
---------------------------------------------------------------------------------------
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING
Det jeg vil sige er at jeg her de sidste par dage har
søgt tre + en jobpraktikker ved Jobcenter Vejle/Vejle
Kommune. Og har foreløbig fået afslag – tre afslag på stående fod.
Men hver gang jeg har søgt har den adspurgte leder hos
Vejle Kommune sagt: har du været ved din jobkonsulent med det? Hvad siger din
jobkonsulent? Det kan jeg ikke forstå: hvis jeg skal bede om forlov hos min
jobkonsulent til at søge job – eller jobpraktik.
Jeg ringer derfor min jobkonsulent op om det. Hun
stillede sig helt uforstående overfor at jeg eller andre skulle spørge sin
jobkonsulent om forlov til at søge praktik eller job. Det var bare at køre på
med det. Det var hendes holdning. Det behøvede jeg under ingen omstændigheder
spørge hende om lov til.
Så jeg vil da sige at mine hidtidige oplevelser ved
Vejle Kommune har gjort mig virkelig nysgerrig med hensyn til tingene der. Så
jeg har da stor lyst til flere jobpraktikker der.
Foreløbig ser det dog ud til at det jeg/vi allerede har
rodet op i for at få åbnet op for politisk anderledes tænkende som ansatte i
Vejle Kommune kun har lukket mere i. Så at man nu ikke engang kan komme i jobpraktik ved Vejle Kommune - hvis man ikke har de rigtige
holdninger;
Ekstern kommentar:
M. ”Jeg syndes bestemt at du med dine artikler griber
fadt i noget relevant. Det er jo åbenbart at der er noget galt på Jobcenter
Vejle/Vejle Kommune og der trænges til forandringer. Det er da klart hvis de
ikke er så glade for dig: - du ryster jo
deres træ;”
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK:
MYSTISK HR-AFDELING I VEJLE KOMMUNE – KONTROLLERES VEJLE KOMMUNES HR AFDELING
AF TEENAGERTØSER?
Jul 21, 2011
Mystisk HR-afdeling i Vejle Kommune – Kontrolleres Vejle Kommunes
HR afdeling af teenagertøser?
I uge 28 / 2011 tog jeg kontakt til HR afdelingen i
vejle Kommune og det blev dog en af de mest mystiske oplevelser jeg indtil nu
har haft i forbindelse med henvendelser til offentlige myndighed. Og det er da
en del erfaring jeg ellers har i det.
Jeg har i forbindelse med undersøgelser af politisk
diskriminering på arbejdsmarkedet / Jobcenter Vejle fundet interesse for
standartsætningen: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen
uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Og jeg kontakter nu Vejle
Kommunes HR afdeling for at forespørge hvor linjerne kommer fra? Hvorfor de
står der?
Først kommer jeg til at tale med en HR konsulent med HR
baggrund. Hun er vist bare lidt almindelig forvirret over mit spørgsmål. Og
syndes hvis også det er lidt latterligt. ”For i vejle kommune har vi valgt
decentrale ansættelser. Så det er afdelingerne selv der bestemmer hvem de vil
ansætter.”
Jeg beretter om min fornemmelse af politisk
skævvridning ved ansættelser i Vejle Kommune. ”Jamen det må du så syndes” siger
pigen og fortsætter: ”Politikerne kan i hvert fald ikke bestemme hvem der skal
ansættes for det bestemmes decentralt. Politikerne kan kun ansætte
direktørerne. Det andet kan de ikke blande sig i.”
Hun oplyser: ”Udsagnet: ”X offentlige instans opfordrer
alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”
er noget EU har forlangt der skal stå. Så det kan politikerne ikke gøre noget
ved.” Hun fortætter hoven: ”Du kan jo gå til borgmesteren hvis du er utilfreds.
Så klag du bare til ham. Gå til borgmesteren og klag HA, HA, HA…”.
En times tid senere ringer jeg igen til HR afdelingen
med et par supplerende spørgsmål. Afdelingen er nu i møde. Jeg bliver dog
stillet ind til en ledig jurist i afdelingen. Så snart jeg oplyser jeg ønsker
viden om standartsætningen ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge
stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” i jobannoncer fra
vejle kommune syndes hun jeg er en latterlig nar.
Hun stiller en masse modspørgsmål om hvorfor jeg vil
vide det. Jeg for mit vedkommende vil egentligt bare gerne have svar på mit
spørgsmål. Hendes modspørgsmål går hele tiden ud på at fornedre mig og
blotlægge mig. Hun har en meget vrængende og teenageragtig tone på. Hun vil
meget gerne vide hvorfor jeg er interesseret i standartsætningen: ”X offentlige
instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk
baggrund, handicap m.v.”
Jeg oplyser at jeg mener at standartsætningen ”X
offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder,
etnisk baggrund, handicap m.v.” anvendes til politisk diskrimination i Vejle
Kommune. Hun siger arrogant ”Jamen så må du jo klage hvis du mener det: klag,
klag, klag – klag du bare”.
Jeg fortæller hende om oplevelsen med Jan Rene´ Hansen,
Kompetencevejleder i Kompetencecenteret i Vejle Kommune, marts/april 2011. Jeg
blotlægger mit tydeligvis overfor hende ved at sige ”Men det foregik jo under
fire øjne”. Hun skriger af grin i telefonen: ”Ha, Ha, Ha… Det foregik under
fire øjne. Ja så kan du ikke gøre noget. Ha, Ha, Ha…” Hun syndes virkeligt det
er fedt.
Jeg siger: ”Nej man kan ikke gøre noget. Men du er jo
jurist: så kan du jo sige mig: er der noget man kan gøre?” Hun syndes det er
hylende morsomt og siger: ”Nej der er ikke noget du kan gøre Ha, Ha, Ha… Når
det forgår under fire øjne kan du ikke gøre noget HA, HA, HA…”
Det var dog en mystisk opførsel fra personer i
højtlønnede professionelle stillinger i den offentlige sektor. Jeg vil næsten
gå så vidt som til at sige at selv ved henvendelser til Danmarks Radio bliver
almindelige mennesker ikke så fornedrende og beskidt tiltalt som her er
tilfældet.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, tlf. 21667723
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK:
JOBCENTER VEJLE FORSTÆRKER KAMIKAZEKURS FOR ØGET SAMMENSPISTHED I DEN
OFFENTLIGE SEKTOR
Arbejdsmarkedspolitik: Jobcenter Vejle forstærker
kamikazekurs for øget sammenspisthed i den offentlige
sektor
Den 2. august 2011
Jobcenter Vejles kamikazekurs i sit arbejde med at
styrke sammenspistheden i den offentlige sektor
forstærkes nu. Det sker ved at den oprindelige jobannonce i jobnet.dk: af
01-07-2011 ”Udviklingskonsulent til staben Analyse&Udvikling,
Arbejdsmarkedsområdet Vejle Kommune” nu er er genoptrykt på jobnet.dk i annonce
af: 01-08-2011, ”Udviklingskonsulent tilAnalyse&Udvikling,
Arbejdsmarkedsområdet”. Her gentages: og dermed forstærkes, budskabet om at der
ønskes en tidligere offentlig ansat anbragt i stillingen. I det annoncen
gentager ønsket at ansøger: ”Har erfaring fra offentlig forvaltning”.
Stillingen er en almindelig AC stilling i en almindelig
stabsfunktion. Og det vil derfor være en perfekt stilling til introduktion af
friske øjne, f.eks. fra det private erhvervsliv, i den offentlige sektor. Måske
netop derfor er det så centralt for jobcenter Vejle at stillingen besættes af
en tidligere offentlig ansat.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, tlf. 21667723
-----------
BILAG:
Udviklingskonsulent tilAnalyse&Udvikling,
Arbejdsmarkedsområdet
Vejle Kommune
(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)
Udviklingskonsulent til staben
En af vores udviklingskonsulenter har fået nyt arbejde,
og derfor mangler vi en dygtig og engageret kollega til vores stab.
Staben løser opgaver for hele Arbejdsmarkedsområdet,
som har ca. 270 medarbejdere, der er fordelt på Jobcentret, Ydelsescentret og
Kompetencecentret. I staben er der 14 medarbejdere med meget forskelligartet
baggrund og meget forskellige opgaver. F.eks. SB-Sys,
IT, web, personaleadministration, analyser, udredninger, statistik og
ledelsesinformation, sekretariat/udvalgsbetjening, projektledelse,
kommunikation, formidling af lovstof m.v.
Vi regner ikke med, at vores nye kollega skal kunne
løse alle disse opgaver, men nogle af dem vil være helt fint:
· Kommunikation – f.eks. pressemeddelelser,
personaleblad, nyhedsbreve m.v.
· Analysearbejde, udredninger og interne notater i f.m. diverse indsatser på Arbejdsmarkedsområdet – herunder
dagsordenspunkter til politisk behandling
· Tovholder på diverse store og små projekter og
arbejdsgrupper – helt aktuelt står den meget på frikommune
· Personaleprocesser
· Opgaver i forbindelse med Det Lokale Beskæftigelsesråd
Vi forventer, at du:
· Har erfaring fra offentlig forvaltning
· Har en længerevarende uddannelse, f.eks. indenfor samfundsvidenskab,
kommunikation el.a.
· Er god til skriftlig og mundtlig formidling
· Er energisk og handlingsorienteret, men også
analytisk og god til at skabe overblik
· Ikke er bange for at sætte dig selv i spil og byde
aktivt ind på opgaverne
· Er god til selv at strukturere dit arbejde i en til
tider hektisk hverdag
· Og at du er uhøjtidelig og med på at gøre
arbejdsdagen lidt sjovere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte afsnitsleder Guðny Vang på telefon 76816173
eller guvan@vejle.dk frem til 24. juni. I perioden 27. juni til 13. juli dog
Kristine Krebs Lassen på telefon 76816168 eller krikt@vejle.dk.
Ansøgningsfristen er fredag den 5. august kl. 9.00. Vi
regner med at holde samtaler den 12. august.
Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at
bruge knappen ''Send ansøgning''.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som
kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket
post.
Hvis du ikke har mulighed for at søge online, skal du
sende ansøgningen til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk
ansøgningen ''Udviklingskonsulent''.
Løn og ansættelsesforhold efter ny løn og
overenskomsten.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen
uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Hjemmeside:
www.vejle.dk
Ledige stillinger: 1
Vejle Kommune
Reference
Vigtige datoer
Offentliggjort: 01-08-2011
Ansøgningsfrist: 05-08-2011
Ansættelsesdato: 01-09-2011
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontaktperson
Gudny Vang
Hovednummer: 76816173
Arbejdsgiver
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100 Vejle
Danmark
Ansøgning
skriftligt
Annonce ID
ID: 2947362
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK:
POLITISK TABU - JOBCENTER VEJLE VIL FORHINDRE VÆSENTLIG JOBRETTIGHEDSDEBAT
Jul 22, 2011
Politisk Tabu -
Jobcenter Vejle vil forhindre væsentlig jobrettighedsdebat
Den 1. juni 2011 indkaldes vi arbejdsløse til et af de
sædvanlige stormøder i jobcenter Vejle. Jeg vil bl.a. gerne vide hvorfor ledige
stillinger i Vejle Kommune så vidt det kan lade sig gøre fordeles internt
blandt eksisterende offentligt ansatte i Vejle Kommune. Hvorfor har alle ikke
ret til sådanne job som vi jo alle er tvunget til at betale skat til?
[Der ville være flere gange så mange ledige job i Vejle
hvis de ledige stillinger i kommunen blev slået frit op for alle – og især hvis
det viser sig at staten og regionen har opført sig på samme måde som Vejle
Kommune – men det når jeg ikke sige før jeg bliver afbrudt.]
Jobcenter Vejles mødeleder på mødet Trine Christensen
er mildt sagt ikke særlig interesseret i at få sagen diskuteret. Hun råber:
HVIS DU GERNE VIL HAVE SVAR PÅ DET SPØRGSMÅL SÅ SKAL DU
REJSE DIG NU. FORLADE LOKALET OG GÅ OVER OG STILLE DET TIL STIG MALMBERG ELLER
KENNETH JESSEN SÅ KAN DU DISKUTERE DET MED DEM!
Hun er virkelig vred over at jeg stiller det spørgsmål.
Over at jeg har forsøgt at rejse debatten. Det er første gang jeg stiller et
spørgsmål. Så det hun er vred over er at emnet bliver taget op.
Lidt henne i mødet beklager en vred boger sig over at
en længere periode med løntilskud ikke har resulteret i et job.
Jeg skynder mig at indskyde: ”Jamen det er jo det jeg
siger. Den slags stillinger fordeles internt. Sådan nogen som os får ikke den
slags stillinger. Vi skal bare sparkes ud på en eller anden fabrik. Det er det
eneste der er tiltrængt os.”
Efter mødet støder jeg på den pågældende borger. Jo han
kan godt se meningen i det jeg sagde og finder det var godt jeg sagde det. Og
han følger sig også sikker på at de øvrige mødedeltagere har kunnet se pointen
i det sagte.
Det ironiske er at mødeleder Trine Christensen selv var
i løntilskud på Jobcenter Vejle – så det er sikkert til stor moro for de
eksisterende offentlige ansatte i Vejle Kommune at de på den måde kan bruge
arbejdsløse som mestermænd mod andre arbejdsløse. Trine Christensen opnår
sikkert også gode plusser på jobkontoen ved at lade
sig bruge til dette, for Jobcenter Vejle, så væsentlige formål: at forhindre
den væsentlige jobrettighedsdebat;
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen
Tlf. 22667723
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd: Erik Dagø - politibetjent
med 37 års erfaring i tjenesten
Jul 20, 2011
Forhenværende
politianklager ved Svendborg Politi, Erik Dagø, med 37 års erfaring i tjenesten
måtte forlade sin stilling ved politiet i Svendborg tre år før tid på grund af
grov mobning og psykisk vold fra socialdemokratiske og venstreorienterede
kollegaer på arbejdspladsen. Dermed tabte dansk politi en af sine fagligt set
mest respekterede politifolk. Vi hørere her beretningen fra Erik Dagø selv:
Erik Dagø: Da jeg først kom til Svendborg Politi i 1964 var der stor
fokus på det faglige. Vi talte aldrig politik. Hele vores energi blev anvendt
på den faglige side af politiarbejdet. Vi var der, når borgene kaldte. Ingen
sag var for lille. Vi tog af sted og fik ordnet tingene på politimæssig vis.
Forandringen i
Svendborg Politi kom med en række nyansættelser op gennem 1970’erne og
1980’ene. De nye folk var af en anden type. Det fremgik tydeligt af deres
fremtoning. Både i og uden for korpset. De havde varierende tilknytning til forskellige
venstreorienterede miljøer. Holdninger, de gerne skiltede med - f.eks. ved
klistermærker på deres biler.
De var som
politiske soldater, og optrådte faktisk som sådanne i korpset. Jeg arbejdede
som politianklager og havde mit eget kontor. Men når jeg forlod det, og færdedes
på gangene, stoppede de her typer simpelthen op og spyttede på gulvet foran
mig, hvor jeg gik. Det var bare en af de ting, de gjorde. Men de gjorde masser
af sådanne ting der også, hvis man ville, kunne fremhæves som eksempler på
deres karakter. Det var sådan, de opførte sig dengang. De var det, vi i dag
betegner som 68’ere.
Før de her typer
kom ind i politiet, havde jeg virkelig fine papirer, hvilke de fik ødelagt for
mig. Og det i en grad, så jeg ikke blev rykket op i løntrin. Det kom til at
koste mig tusindvis af kroner hvert år resten af mit liv, fordi det også
påvirkede min pension. Ja, de optrådte virkelig som politiske soldater.
Personligt kom jeg igennem den periode med støtte fra forskellig side. Men det
fik mig alligevel til at forlade politiet tre år før tid.
KHL: De skriver om dig, at du drev politik i arbejdstiden?
Erik Dagø: Ja, det siger de godt nok. Men det er der ikke noget om. Det
brugte jeg ikke arbejdstid på.
KHL: Politiledelsen i Odense har haft et dårligt omdømme for at
være politisk korrekt – med politisk tilhørsforhold omkring det radikale
venstre?
Erik Dagø: Poul Løhde, der nu er
politidirektør, er en dygtig og faglig kompetent mand. Han er arbejdsom. Det er
min bedste vurdering af ham. Så det med, at der drives politik fra
politiledelsen i Odense, er nok slut med ham.
Men dårlige folk
kan ødelægge det for selv den bedste politichef. Dårlige folk, dem kan selv den
bedste politichef ikke komme uden om. De kan ødelægge alt for ham. Uagtet hans
personlige kvalifikationer.
Med venlige
hilsner
Karsten Holt
Larsen, tlf. 21667723
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
- STANDARTSÆTNING I DEN OFFENTLIGE SEKTORS STILLINGSANNONCER I ER I REALITETEN
POLITISK LØFTESTANG – I PRAKSIS ER STANDARTSÆTNINGEN EN EKSKLUSIVPARAGRAF
Standartsætning i den offentlige sektors
stillingsannoncer i er i realiteten politisk løftestang – I praksis er
standartsætningen en eksklusivparagraf.
-
Arbejdsnotat,
18. juli 2011
Standartbemærkningen i offentlige jobannoncer lyder: ”X
offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder,
etnisk baggrund, handicap m.v.” Det lyder relativt uskyldig. Men læs denne
artikel og bliv klar over hvorledes den tilsyneladende uskyldige
standartbemærkning bevisliggjort anvendes som løftestang vedrørende forfordeling
af bestemte kandidater: på baggrund af deres politiske holdninger, i forbindelse
med besættelse af stillinger i den offentlige sektor.
Jeg har talt med i alt 5 jobkonsulenter. Nærværende
artikel udspiller sig som interview på baggrund af samtaler med 3 af
jobkonsulenterne. Da der ikke er stor sandsynlighed for at jeg tilfældigvis er
løbet ind i de eneste 3 jobkonsulenter i Danmark der har den fremlagte holdning
(Snarere tværtimod) bør artiklen tages alvorligt.
Michael Christiansen,
Underviser ved IBC i Kolding og Virksomhedskonsulent, IBC, april 2010
I anden kursussammenhæng finder jeg tid til at
forelægge eksempel på mit CV og en af mine ansøgninger til Michael
Christiansen, Underviser ved IBC i Kolding, organisationskonsulent og
ansættelseskonsulent i en række sammenhænge For offentlige og private
virksomheder.
Michael Christiansen: Du skriver ”Nationalitet Dansk” i
dit CV. Det ville jeg fjerne hvis jeg var dig. Du kan bestemt regne med at det
vil få dig sorteret fra som ansøger til et job i det offentlige. Jeg er flere
gange blevet engageret til at finde den rette person til stillinger i bl.a.
kommuner. Og i stillingsannoncer hos det offentlige står der: ”X offentlige
instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk
baggrund, handicap m.v.” Det vil jeg klar tolke som at man ønsker stillingen
besat af en person der støtter op om den holdning. Helt inde i sig selv. Helt
ind i sine indre værdier og altså også udenfor arbejdet. I sin fritid og
privatliv og i sine private holdninger.
Blev jeg engageret som konsulent til at besætte en
stilling ville jeg aldrig vælge en der måtte formodes at være imod de værdier
som udsagnet er udtryk for.
-
Jeg
må nok sige hans svar var noget overraskende for mig. -
Karsten: Jeg læser det sådan at linjerne ”X offentlige
instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk
baggrund, handicap m.v.” ønsker et mulig tilvalg af sådanne personer. Og det
ikke på den måde er et fravalg.
”Nationalitet Dansk” udsagnet viser at man er dansk.
Det er en juridisk kode der viser hvilken nationalstat man høre til. Så f.eks.
internationale selskaber i forbindelse med udstationering er klar over hvilke
juridiske regelsæt der er gældende for den pågældende medarbejder. Det kan nemt
blive væsentligt for virksomheden at være klar over det.
Michael Christiansen: Jeg ville slette det
[”Nationalitet Dansk”]. Du kan godt regne med at det bliver tolket på den måde
jeg forelægger.
Karsten: Det er vist at gå i lidt små sko.
Jeg må indrømme jeg er noget rystet efter samtalen. Jeg
havde overhovedet ikke tænkt på at standartudsagnet: ” X offentlige instans
opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund,
handicap m.v.” Som man ser i offentlige jobannoncer skulle bruges til andet end
om muligt at vælge nogen til. Jeg havde aldrig forestillet mig at udsagnet
ville få lagt en cremet lag af tolkning ud over sig og derved blive forvandlet
til et politisk værktøj hvis formål det er at holde folk med bestemte
holdninger ude af arbejdsmarkedet.
Konsekvenserne for arbejdsmarkedet går straks op for
mig. Og jeg er ret rystet ved at tænke over det.
Da jeg snakker med Kenneth om samtalen siger han: Du
skal være glad for Michael. Han fortalte tingene som de er. Nu ved du jo
hvordan det er. Han kunne jo bare have ladet være med at sige det.
XX Konsulent ved Ballisager i Vejle og Odense, Sensommer 2010
Karsten: Kan det passe at man ikke må skrive
”Nationalitet Dansk” på sit CV ?
XX råber: ”NATIONALITET DANSK”! DET ER DET VÆRSTE JEG
NOGEN SINDE HAR HØRT. SÅ KAN DU LIGE SÅ GODT SKRIVE ”JEG TILHØRE DEN HVIDE RACE
OG VIL KUN ARBEJDE SAMMEN MED MENNESKER AF DEN HVIDE RACE.”JEG HAR ANSAT
HUNDREDVIS AF MENNESKER. OG JEG VILLE SMIDE EN SÅDAN ANSØGNING DIREKTE I
SKRALDESPANDEN. DEN VILLE RYGE DIREKTE I SKRALDESPANDEN OG DET VAR IKKE ENGANG
NOGET JEG VILLE GIDE TÆNKE OVER. DET ER DET VÆRSTE SVINERRIG JEG NOGENSINDE HAR
HØRT.
XX
er helt vild. Råber og skriger.
Jeg fortæller til Anders om at udsagnet der skrives ind
i jobannoncer anvendes til frasortering af ikke politisk korrekte jobansøgere og ikke-socialister til stillinger i den offentlige
sektor. Det kan Anders ikke forestille sig. Jeg siger: Jamen så se her.
Vi går ind og spørger XX
om personer med hvilke som helst holdninger kan ansættes i stillinger hvor
jobannoncen indeholder udsagnet: ”X offentlige instans opfordrer alle til at
søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Det benægter
XX. Sådanne stillinger kan kun besættes med
personer der fuldt ud står bag dette udsagn, med hele sin person, også privat
og i sin fritid [Det vil sige med personer der i daglig tale kendes som
politisk korrekte, socialdemokrater eller socialister.].
I de følgende dage er XX
helt vild. Han er åbenbart helt i affekt over at der er en politisk ukorrekt
med på kurset. Det er som om at han slet ikke kan holde det ud. Han advare de
øvrige elever om at de ikke skal være bange… og at de skal komme direkte til
ham hvis de på nogen måde føler sig truget… De skal ikke være bange for at
blive overfaldet… Han skal nok sørge for at der ikke er nogen der bliver
overfaldet..
-
- Ja altså han er temmelig væk i det. - -
Det ender med at han får klassen helt hisset op omkring
mig. Lone, tidligere ansat ved Vejle Kommune, siger f.eks.: ”Det ville være
uhyggeligt at få dig ansat i en virksomhed. For hvis der så efterfølgende blev
ansat nogen muslimer så kunne du jo finde på at overfalde dem.”
Sådan fortsætter det i de følgende dage. Og vi skal
også bruge flere dage på at høre om en jøde nede i en koncentrationslejer i
Tyskland.
XX
går virkelig op i det.
Jan Rene´ Hansen,
Kompetencevejleder i Kompetencecenteret i Vejle Kommune, marts/april 2011
Jan Rene´ Hansen: Vi i Vejle Kommune skriver at vi
ønsker at vi opfordrer Kvinder, etniske minoriteter, og seksuelle minoriteter
til at ansøge om stillinger. Og det betyder også at vi ikke ansætter folk der
formodes at være imod den politik. For så er de imod Vejle Kommune. Og det
Vejle Kommune står for.
Karsten: Hvis man er imod den politik – men i sin
fritid. Og ikke yder den modstand i sit professionelle arbejde. Hvad så – kan
man så blive ansat?
Jan Rene´ Hansen: Så kan vi godt ansatte dem. Hvis vi
kan bruge dem fagligt. (Det vil sige at man har en betydelig op af bakke: frem
for en der har de rigtige holdninger.)
[ Ja i realiteten er de tre linjer i jobannoncerne jo
en eksklusivaftale – og det er som at betale til en fest man ikke selv må være
med i – Men han må jo have selvtilliden i orden – og noget at have den i ]
-
-
Det undre mig, så åbenlyst han omgås det faktum at det er sådan. - -
Med venlige hilsner
Karsen Holt Larsen, tlf. 21667723
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
- LØNPOLITISK AFHØRING I FORBINDELSE MED JOBPRAKTIK I VEJLE KOMMUNE
Offentlig Udgave
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - LØNPOLITISK AFHØRING I
FORBINDELSE MED JOBPRAKTIK I VEJLE KOMMUNE
Jul 14, 2011
Dette er en bevidning om
politisk afhøring i forbindelse med jobpraktik i
Jobcenter Vejle i Vejle Kommune. Da forhørslederen efterfølgende ikke vedgår
forhørets forekomst har jeg vurderet at det, som samfundsborger, er min pligt
at stå frem med min bevidning af forhøret. I det håb
at jeg hermed kan hjælpe andre. Følgende viser altså alene situation som jeg
har oplevet den.
Lønpolitisk afhøring i forbindelse med jobpraktik i vejle Kommune
Marts, April 2011
Jeg er i aktivering i en specialenhed under Vejle
Kommune der skal håndtere ----- der i forbindelse med ---- skal afklares i
forhold til arbejdsmarkedet. Så det er nok lidt af en løvens hule for sådan en
som mig.
Folk er nu meget flinke. Men jeg engagere mig ikke for
fuld kraft i arbejdspladsen da XXX i forbindelse med samtalen i forbindelse med
praktikken har gjort det klart at en praktik i det offentlige ikke vil føre til
en ansættelse. Så jeg engagere mig i arbejdet, men jeg bruger ikke al min
fritid til at sætte mig ind i det. De lukker mig ikke ind i det fortrolige
papirarbejde – men det er der jo nok ikke noget at sige til, men de er nu
flinke til at give mig bøger jeg kan læse.
Min hovedopgave er nok onsdag formiddag hvor jeg skal
hold oplæg. XXX roser mine oplæg.
Hver fredag siger jeg: Nu er der gået så og så mange %
af tiden. Kan jeg få en tilbagemelding.
Der er en god stemning omkring mig. De ser jeg kan
nogen helt særlige ting. Og lukketheden overfor en ansættelse føler jeg helt
klart afløses af forskelligartede antydninger af at der muligvis alligevel kan
være et eller andet - job.
Det skal snart ændre sig: med et slag:
Jeg kan ikke huske om det er onsdag den 6 eller torsdag
den 7 april hvor chefen for jobcentret og nogle af hans medarbejder er på
rundvisning i Adressen. De kikker, man kan ligefrem se i ansigterne på den hvor
latterligt de syndes det er at sådan en som mig: en politisk ukorrekt, skal
sidde der som jobkonsulent. [En god stilling i et godt job der sikkert
sædvanligvis besættes efter anbefaling fra socialdemokratiet eller dansk
flygtningehjælp – eller i samdrægtig anbefaling fra de to organisationer.]
Jeg er nok klar over at det kan være de siger noget om
mig da jeg jo brokkede mig over Ballisager (At de
ansatte der bruger tiden på skoling af kursisterne i socialdemokratiske og
politisk korrekte synspunkter – frem for på undervisning i jobsøgning). Og
derudover også har siddet på jobcenteret og brokket mig højlydt over de
favorable lønforhold i det offentlige – f.eks. 900000 udbetalt + fire måneder
fri (om året) i en bestemt enhed. Ja det skule man jo så nok ikke have gjort
ha, ha.
Allerede den næstfølgende morgen har holdningen ændret
sig radikalt omkring mig.
Fredag den 8 april siger jeg så til XXX: Nå nu er der
gået 75 % af tiden. Kan jeg få en tilbagemelding.
De øvrige gange har der været ros. Men nu:
XXX: ”Er du sådan en der ude på at skade andre der har
fundet ud af at gå og have det lidt godt med hinanden”.
Det trekker mig: Det fra staten sidder stadig i mig
åbenbart. Jeg siger det kan da ikke passe at resten af befolkningen bare skal
blive ved at betale mere og mere i skat. Det har de da ikke råd til. Jeg
fortæller om en egentlig mor der arbejder på Dan Cake
og kun har 5200 Kr. Udbetalt i løn hver 14 dag. Hvordan skal hun få råd til
parkeringsbøder og mere i skat. Jeg kan mærke på XXX at det er helt ud i det
ekstreme med sådan en holdning. XXX siger i en vred tone: ”Det der er det mest
ekstremistiske jeg nogensinde har hørt” (Jeg sidder jo ikke og siger at
regeringens politik med at forgylde storkapitalen er OK – men bare det at tage
almindelige privatansatte i forsvar er – som han ser det - åbenbart
ekstremistisk)
Jeg siger: det er da mærkeligt at ikke en krone af
f.eks. arbejdsmarkedsbidrag flyder tilbage til de private virksomheder for at forbedre
forholdene til de ansatte – det kunne man jo godt have forestillet sig.
JEG NÆVNER EN RÆKKE EKSEMPLER PÅ FOLK DER ER BLEVET
FYRET FORDI DE IKKE ER SOCIALDEMOKRATER. Bl.a. Henrik gade Jensen fra
kirkeministeriet og Y – der må arbejde i Sverige. XXX siger: ”JAMEN SÅDAN VIL
DET JO VÆRE”
Han siger om jeg er klar over hvor lidt de tjener i det
offentlige: en pædagogmedhjælper 18.000 osv. De tal man altid hører fra
offentlig ansatte. Man hører jo ikke de tal der er på sikre stillinger lidt
fremme (Om deres pensioner og feriepenge – og muligheder for fridage, og
mulighederne for efteruddannelse).
Jeg hisser mig uforsigtigt op og siger:
socialdemokrater og SFere kan jo sagtens være
ligeglade med det pres der er på det private arbejdsmarked. Og hvis de overhovedet
gider så kan de jo altid komme ind og pisse rund i en stilling som pædagog
eller SFO.
XXX siger: Ja det er jo
naturligt at folk finder sammen om deres økonomiske interesser.
Så det er ikke den fede stemning. Det korte af det
lange er at den samtale muligvis kostede mig muligheden for et job der. Jeg
tager det ikke så tungt. Jeg ved ikke hvor fedt det vil være at arbejde med så
---- mennesker i årevis. Men arbejdspladsen var god og de kompetencer man kunne
opøve der ville være guld værd fremover.
Jeg vurdere det skete vil skade mig mht. at kunne få et
job fremover i Vejle Kommune.
De følgende dage kølnende de øvrige ansatte
mere og mere af. De var ikke uhøflige. Jeg var bare ikke længere er interessant
fremtidsmulighed for dem. Men det er jo bare tilsvarende den holdning jeg selv
har haft den anden vej hele tiden. For jeg havde nok ikke regnet med at det
ville gå anderledes.
Jeg mener det var tirsdag den 12 hvor mig og XXX sad og
snakkede om eftermiddagen. Vi snakkede om ansættelsesmuligheder i det offentlige
og i Vejle Kommune.
Her siger xxx at:
”Vi i vejle kommune skriver at vi ønsker at vi opfordrer kvinder, etniske
minoriteter, og seksuelle minirioteter. Og det
betyder også at vi ikke ansætter folk der formodes at være imod den politik.
For så er de imod vejle kommune. Og det vejle kommune står for.”
Jeg siger: ”Hvis man er imod den politik
– men i sin fritid. Og ikke yder den modstand i sit professionelle arbejde.
Hvad så – kan man så blive ansat?”
XXX siger: ”Så kan vi godt ansatte dem.
Hvis vi kan bruge dem fagligt.” (det vil sige at man har en betydelig op af
bakke: frem for en der har de rigtige holdninger)
[ JA I REALITETEN ER DE TRE LINJER I
JOBANNONCERNE JO EN EKSKLUSIVAFTALE – og det er som at betale til en fest man
ikke selv må være med i ]
DET UNDRE MIG, SÅ ÅBENLYST HAN OMGÅS DET FAKTUM AT DET
ER SÅDAN.
Fredag den 15. april snakker vi igen. Mig og XXX. Jeg
siger: ”Jeg er vred over sidste fredag. Hvorfor skulle jeg forsvare mine
holdninger til lønforhold mellem offentlige og private ansatte?”. XXX siger:
”Jeg har aldrig diskuteret løn med dig. Jeg diskuterer ikke løn, religion og
politik med folk. For det er tre ting der hisser folk op. Så det undgår jeg
altid. Og for øvrigt var kan det ikke have været mig du har talt med. For jeg
var her slet ikke den dag.”
XXX siger: ”Hvis du vil videre inden for det her” (Det
at være vejleder) ”så skal du nok prøve at komme i praktik ved en af de øvrige
aktører.” [De private]. (Ja sikkert et godt råd. Der også viser min fremtid ved
Vejle Kommune) [Det er jo utroligt at han kan sige sådan. Det er jo faktisk en
afgørelse. En trussel. Ja mere en trussel: en afgørelse. Han må jo være en form
for pave som de øvrige ansatte følger blindt.]
Jeg siger ikke noget. For er det noget af det fra
staten jeg har lært er det at sådan en kamp ikke kan vindes i en direkte
konflikt. Man må arbejde bag senen og ændre strukturerne.
Alt i alt en god og lærerig praktik. Det kunne være
endt i job. Men endte som den gjorde fordi tingene er som de var.
EN AF DE INTERESSANTE TING JEG LÆRTE VAR AT 40 % AF
ALLE OFFENTLIGE STILLINGER BESÆTTES UDEN STILLINGSOPSLAG – GAD VIDE HVORDAN DE
ANSATTE SÅ FINDES ?
Jeg ringede til et par stykker for at snakke om det
skete:
K siger: Ham der har sku da været bange for at du
skulle komme derind og rode rundt i hvad der foregik. Han har ikke villet have
sådan en som dig til at rende rund der og rode rund i det. Jeg tænker det
foregår endnu være inde ved kommunerne end ved Staten. Det er inde i kommunerne
at de fleste penge der betales i skat forsvinder.
-
HI siger: Nu er det altså sådan at uanset hvor man kommer hen så der to
meninger om alting. Folk er så godt som altid delt i to meninger om alt muligt.
Halvdelen af befolkningen er venstreorienterede, og en halvdel er
højreorienterede. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige at hvis der er 10
kvinder der får vist en kjole så er der 5 der syndes den er pæn og 5 der syndes
den er græm.
Karsten: Hvis jeg bliver sat til et job og jeg ikke blander politik ind
i det. Men passer mit job og ikke snakker politik. Lad os sige jeg skal vejlede
en kriminel flygtning. Det gør jeg så på vedkommendes vejene ud fra
retningslinjerne i mit arbejde. Jeg giver mine bedste råd. Gør alt for
vedkommende som vedkommende ville gøre det det for sig selv hvis han havde min
erfaring og viden. Jeg stille min viden og erfaring på vedkommendes side i det
jeg passer mit arbejde. – Så har jeg jo optrådt professionelt. Jeg har passet
mit arbejde korrekt og professionelt.
Lad os så sige jeg bliver opsøgt af en kollega. Min
kollega udspørger mig om min holdning til løn i forholdet mellem private og
offentligt ansatte. Om min private politiske holdning. Om mit fagpolitiske
medlemskab. Disse ting bedømmer og behandler min kollega mig så ud fra i vores
professionelle samvær. Selvom disse ting er private for mig og ikke har spillet
nogen rolle i mit professionelle virke. Så er det jo min kollega der ikke
optræder professionelt.
[Jeg kommer nu bagefter samtalen med HI til at tænke på
at det jo egentligt har være modsat for mig selv som bruger af jobcenter vejle.
Jeg er jo netop som bruger ikke blevet behandlet professionelt. Dele af jobcenter-vejle-systemet har, med ophav i mine politiske
holdninger, misbehandlet mig.
Mens jeg vil mene jeg optrådte professionelt da jeg var
i praktik der.
Men så nemt er den jo heller ikke. Hvis jeg ikke havde
optrådt professionelt ville jeg jo være blevet lagt mærke til. Men lad os nu
sige at jeg var omgivet af kollegaer der havde holdningsslægtskab med mig. Var
der 20 i afdelingen og de 15 kom fra Dansk Folkeparti, DDF, DNSB osv. Ville min
beslutninger og afgørelser i enkeltsager, i det tilfælde, så være de samme?
Jeg vil nok mene at man overvurdere sig selv som
menneske hvis man mener sig i stand til at siger ja til det spørgsmål.
Og det vil derfor være berettiget at stille sig selv
følgende spørgsmål: Fremkalder den nuværende politiske fundering i Jobcenter
Vejle professionelle afgørelser?]
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen
Tlf. 21667723
_________________________________________
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
- ARBEJDSLØSE HELT TIL GRIN: LEDIGE STILLINGER FORDELES MELLEM EKSISTERENDE
OFFENTLIGT ANSATTE
-
BEMÆRK
AT I EKSEMPLET ER DET JOBCENTRET SELV DER GÅR FORAN MED DENNE DISKRIMINERING AF
PRIVATANSATTE -
Arbejdsløse helt til grin: ledige stillinger fordeles
mellem eksisterende offentligt ansatte
ARBEJDSNOTAT, 12/7-2011
Her er oplægget til en god historie for driftige
journalister eller interesserede politikere.
Her i vejle kommune slås alle stillinger i kommunen op
internt i kommunen. Og kun hvis stillingen ikke kan besættes med det interne
personale slås den op eksternt.
Personligt syndes jeg det er enorm ulækkert at gå frem
på den måde.
Veje og opland er f.eks. et meget industritungt område.
Der er mange almindelige mennesker der hver dag arbejder hårdt i industrien.
Alligevel har de ikke ret til – på lige vilkår med eksisterende offentligt
ansatte - at få del i stillinger i den offentlige sektor.
Hvis f.eks. en kvinde har arbejdet med benhårdt fabriksarbejde
på Dan-Cake eller Fare-Food
i 30 år så har en skolelære der har loppet rundt i Vejle Kommune på den måde
forgang til en stilling som SFO i Vejle Kommune. – DET ER NOGET SVINERI!
For et par måneder siden tjekkede jeg at der i
jobnet.dk var kun 37 stillinger i hele postnummer 7100 (Vejle). En uge før
havde en politikere fortalt mig at der var 35 ledige stillinger indenfor vejle
Kommune – men det er på de interne lister der holdes internt.
HVIS staten og regionen arbejder på samme måde som
vejle kommune så ville der hver måned være flere hundrede ekstra stillinger at
vælge mellem for de arbejdsløse – HVIS VEL AT MÆRKE STILLINGERNE BLEV SAT FRI
FOR ALLE.
Argumentet med at det er normalt at slå stillinger op
internt holder ikke for den offentlige sektor – FOR VI ER ALLE MED TIL AT
BETALE SKAT TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR OG BØR DERFOR OGSÅ HAVE RET TIL
STILLINGER DER.
Endnu mere grotesk er det når der i selve jobannoncen,
som det f.eks. fremgår af medsendte jobannonce, annonceres efter tidligere
offentligt ansatte. Det vil sige at hvis et jobopslag
af uransagelige grunde når forbi de palisader der skal sikre en jobfordel for eksisterende offentlig ansatte så skrives det
bare ind i annoncen at an ansøgeren skal være tidligere offentlig ansat. Det er
jo helt grotesk. Der er netop brug for åbenhed og udvikling i den offentlige
sektor – ikke det modsatte (BEMÆRK HER AT DET ER JOBCENTRET SELV DER GÅR FORAN
MED DENNE DISKRIMINERING AF PRIVATANSATTE).
Efter hvad jeg har hørt af rygter forfordeles
stillinger ikke blot blandt de ansatte interne i offentlige institutioner. Men
også på tværs af kommuner og regioner og statslige institutioner.
-
Ikke
så sært at mange arbejdsløse føler sig til grin når de har jobpraktik
og løntilskud i den offentlige sektor. – For besættelsen, af de stillinger de
kunne have fået,er på forhånd aftalt besat til anden
side – internt blandt de eksisterende offentlig ansatte.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen
Tlf. 21667723
---------------------
BILAG – Eksempel på jobopslag:
Udviklingskonsulent til staben Analyse&Udvikling,
Arbejdsmarkedsområdet Vejle Kommune
Jobcenter Vejle
(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)
En af vores udviklingskonsulenter har fået nyt arbejde,
og derfor mangler vi en dygtig og engageret kollega til vores stab.
Staben løser opgaver for hele Arbejdsmarkedsområdet,
som har ca. 270 medarbejdere, der er fordelt på Jobcentret, Ydelsescentret og
Kompetencecentret. I staben er der 14 medarbejdere med meget forskelligartet
baggrund og meget forskellige opgaver. F.eks. SB-Sys,
IT, web, personaleadministration, analyser, udredninger, statistik og
ledelsesinformation, sekretariat/udvalgsbetjening, projektledelse,
kommunikation, formidling af lovstof m.v.
Vi regner ikke med, at vores nye kollega skal kunne løse
alle disse opgaver, men nogle af dem vil være helt fint:
· Kommunikation – f.eks. pressemeddelelser,
personaleblad, nyhedsbreve m.v.
· Analysearbejde, udredninger og interne notater i f.m. diverse indsatser på Arbejdsmarkedsområdet – herunder
dagsordenspunkter til politisk behandling
· Tovholder på diverse store og små projekter og
arbejdsgrupper – helt aktuelt står den meget på frikommune
· Personaleprocesser
· Opgaver i forbindelse med Det Lokale Beskæftigelsesråd
Vi forventer, at du:
· Har erfaring fra offentlig forvaltning
· Har en længerevarende uddannelse, f.eks. indenfor
samfundsvidenskab, kommunikation el.a.
· Er god til skriftlig og mundtlig formidling
· Er energisk og handlingsorienteret, men også
analytisk og god til at skabe overblik
· Ikke er bange for at sætte dig selv i spil og byde
aktivt ind på opgaverne
· Er god til selv at strukturere dit arbejde i en til
tider hektisk hverdag
· Og at du er uhøjtidelig og med på at gøre
arbejdsdagen lidt sjovere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte afsnitsleder Guðny Vang på telefon
76816173 eller guvan@vejle.dk frem til 24. juni. I perioden 27. juni til 13.
juli dog Kristine Krebs Lassen på telefon 76816168 eller krikt@vejle.dk.
Ansøgningsfristen er fredag den 5. august kl. 9.00. Vi
regner med at holde samtaler den 12. august.
Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at
bruge knappen ''Send ansøgning''.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som
kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket
post.
Hvis du ikke har mulighed for at søge online, skal du
sende ansøgningen til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk
ansøgningen ''Udviklingskonsulent''.
Løn og ansættelsesforhold efter ny løn og
overenskomsten.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen
uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Send ansøgning via
http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=187682b9-1c38-436e-a792-87b3d9977e13
Hjemmeside:
www.vejle.dk
Ledige stillinger: 1
Reference
Vigtige datoer
Offentliggjort: 01-07-2011
Ansøgningsfrist: 05-08-2011
Ansættelsesdato: 01-09-2011
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontaktperson
Guðny Vang
Hovednummer: 76816173
Arbejdsgiver
Jobcenter Vejle
Skolegade 1
7100 Vejle
Danmark
Ansøgning
Via hjemmeside:
http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=187682b9-1c38-436e-a792-87b3d9977e13
Annonce
ID
ID: 2926373
https://job.jobnet.dk/CV/FindJob/Details.aspx/2926373
_________________________________________
En sej
pige!
Af Nanny M. Pedersen, Vedelsgade 111, Vejle
Vejle Amts Folkeblad | 14.07.2003
Sådan vil jeg benævne Lis Jensen, den etnisk
diskriminerede danske dagplejemor , som det endnu ikke er lykkedes Vejle
Kommune at lukke munden på. Den 11. juli remser Lis Jensen derfor alle de
begrundelser op, som kommunalt ansatte har givet som grund til, at hun blev
fyret , så kommunen i stedet kan ansætte fremmed-etniske børnepassere. Og,
jamen ærlig talt, sagen nærmer sig det groteske, når Vejle Kommune i den grad
gør sig til grin for at undgå at sige sandheden om grunden til, at Lis Jensen
og andre dagplejer er blevet fyret .
_________________________________________
Betjenes
af danskere
Af Karen Petersen, Skovparken 115 st. tv., Kolding
Vejle Amts Folkeblad | 13.06.2003
Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fredag den 6.
juni i Vejle Amts Folkeblad kunne læse, at udlændinge selv kunne bestemme, om
de ville modtage danskundervisning.Ifølge Karen Delfs (SF) er det åbenbart kun et specielt tilbud de får.De kan også selv bestemme, om de vil have deres børn
passet af danske dagplejere.Kan det virkelig være meningen,
at udlændinge, som kommer til vores land, selv skal have lov til at bestemme,
om de vil betjenes af danskere?(I Vejle Kommune giver man dem åbenbart lov)Det
er forkasteligt, når jeg læser, at Vejle Kommune har fyret 2 danske dagplejere
på grund af mangel på børn i deres område.På trods af
at de 15 etniske børn er fra samme område.Desuden
udtaler Karen Delfs (SF) sig om, at der kun er tale
om en legestue. Til dette har jeg kun en ting at sige: Hvem har nogen sinde
hørt om en legestue, der har åben 48 timer i ugen?Jeg
føler virkelig med dagplejer Lis Jensen , der har været ansat i 23 år, og som
heller ikke får opbakning fra sin fagforening FOA. Men det er jo heller ikke
første gang, at FOA ikke er til megen nytte for sine medlemmer. Jeg harmes
virkelig over dette.
_________________________________________
S kræver
Bent Jensen fyret,
02. maj 2007 18.27 Indland, dr.dk
_________________________________________
KAPITEL 2 – RACEPOLITISK PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
_________________________________________
Indvandrere
får særbehandling i Vejle,
Kommunen ønsker flere ansatte med ikke-vestlig bagrund. Helt forkert signal mener både Konservative og
Dansk Folkeparti, Vejle Amts Folkeblad, Tirsdag den 15. november 2011, Forsiden
+ 1. Sektion, Side 3
_________________________________________
Racepolitisk
jobpolitik i Vejle Kommune
JOBKONSULENT I KOMPETENCECENTER VEJLE
ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET
(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)
Kompetencecenter Vejle, som er en del af
Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune, søger en jobkonsulent med særlig
interesse i udplacering af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.
Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Tiltrædelse
den 1.12.2011 eller hurtigst muligt.
Kompetencecentret har forskellige tilbud til
målgrupperne, alle med det formål, at hjælpe borgerne til selvforsørgelse.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
· Opsøgende virksomhedskontakt
· Etablere gode samarbejdsrelationer med relevante
virksomheder
· Oprettelse af virksomhedspraktikaftaler
· Etablering af løntilskudsaftaler og fast arbejde
· Etablering af mentoraftaler
· Udarbejdelse af korte funktionsbeskrivelser, der kan
danne grundlag for fremtidig beskæftigelse
· Vejledning af målgrupperne i forhold til
arbejdsmarkedets behov
· Afholde/deltage i møder med borgerne og
beskæftigelsesrådgivere fra Jobcentret
· Afholde/deltage i opfølgningsmøder med borger og
virksomheden
Vi søger en kollega, der:
· Har lyst til at skabe samarbejdsrelationer med
virksomheder, om arbejdskraft - som ikke har kendskab til det danske
arbejdsmarked
· Har kendskab til især trekantsområdets arbejdsmarked
· Kan opsnuse og ''sælge'' praktikpladser og jobåbninger
· ''Brænder for'' at arbejde motiverende med målgruppen
· Kan arbejde med progression på en anerkendende måde
· Kan strukturere sin hverdag og holde mange bolde i
luften
· Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
· Kan samarbejde med mange forskellige kolleger
· Har gode IT-kompetencer på
brugerniveau og kan sætte sig ind i vore interne systemer(bl.a.Workbase)
· Har sans for planlægning - individuelt og i
fællesskab
Vi sætter pris på, at du som person:
· Kan lide et godt grin i hverdagen
· Er innovativt tænkende og parat til at gribe nye
udfordringer
· Er fleksibel, når arbejdsdagen og opgaverne ikke
udvikler sig som forventet
· Er beslutningsdygtig og robust
· Er tålmodig og vedholdende
· Er indstillet på at finde frem til borgernes ressourser og fokusere på dem
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads;
· Hvor der er ''højt til loftet'' og stor grad af
frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdsdag
· Hvor alle er organiseret i teams, der sætter
faglighed meget højt
· Hvor vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og hvor
trivsel blandt medarbejdere og ledere er grundstenen for en god arbejdsdag
Du vil blive mødt med grundlæggende værdier som:
åbenhed, troværdighed, ordentlighed, respekt og ærlighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Margit
Svensson for at få yderligere oplysninger på telefon 51 51
91 34, og du kan læse mere om Kompetencecenter Vejle på
http://www.kompetencecenter.vejle.dk
Ansøgningsfristen er den 22. november 2011 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler den 25. november 2011.
Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at
bruge knappen ''Send ansøgning''.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som
kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket
post.
Hvis du ikke har mulighed for at sende din ansøgning
online, så send den til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk
ansøgningen ''Jobkonsulent''.
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomsten.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen
uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Send ansøgning via http://jobcv.ofir.dk/job.netv2/linkgate.aspx?lt=9a98c87f-6c6d-4c8e-ace9-a30e7bf60425
Hjemmeside:
http://www.vejle.dk
Ledige stillinger: 1
https://job.jobnet.dk/CV/FindJob/details.aspx/3027131
ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET
Reference
Vigtige datoer
Offentliggjort: 14-11-2011
Ansøgningsfrist: 22-11-2011
Ansættelsesdato:
Hurtigst muligt
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontaktperson
Margit Svensson
Hovednummer: 51519134
Arbejdsgiver
Arbejdsmarkedsområdet
Skolegade 1
7100 Vejle
Danmark
Ansøgning
Via hjemmeside:
http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=9a98c87f-6c6d-4c8e-ace9-a30e7bf60425
Annonce ID
ID: 3027131
_________________________________________
KAPITEL 3 – EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
_________________________________________
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Christian Albrecht Christensen – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Marike Jensen / Miki Mistrati
– V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Ole Henrik Hansen – V/Google
Arbejdsmarkedspolitisk
Vidnesbyrd - Ingemann Olsen – V/Google
_________________________________________
Hvad sker
der i den offentlige sektor?
12/10-2011
Hvad sker der i den offentlige sektor? Børn i
børnehaver og vuggestuer passes af folk der ikke gider passe børn. I skolerne
undervises der af lærere der foretrækker at holde møde frem for at undervise.
De game passes af folk der ikke gider passe ældre. Handikappede passes af folk
der ikke gider passe handikappede. Og man kunne blive ved. Analyserne er
utallige og ret entydige.
Overalt i den offentlige sektor foretrækkes kaffestuen
frem for det faglige arbejde. Og hvorfor: Bare for at tage et eksempel; jeg vil
påstå at i enhver by findes masser af unge piger der drømmer om et godt job med
at passe børn i f.eks. vuggestuer og børnehaver. Alligevel sidder eksisterende
offentlig ansatte fast i stillinger i vuggestuer, børnehaver og skoler som de
ikke gider ufylde på faglig vis. Tomme stillinger besættes selvsupplerende med
personale der findes på interne lister udarbejdet af eksisterende offentlige
ansatte på baggrund af venne- og familierelationer.
Dermed bæres uvanerne videre.
Når jeg taler med almindelige mennesker spore jeg en
lede ved den offentlige sektor. Servicen står ikke mål med skattebyrden. Selv
dagpengemodtagere og bistandsklienter stemmer i afmagt på Liberal Alliance.
Folk er skuffede og trætte over den offentlige sektor. Folk forventer reformer
og service og fagligt relevant professionalisme som modydelse for de mange
skattepenge. Derfor er Liberal Alliance i sin fulde ret til at kritisere VKO.
VKO har nemlig ikke leveret varen. Så LA, fortæt endelig jeres gode og
samfundsgavnlige arbejde med at kritisere VKO.
Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen
Tlf. 21667723
_________________________________________
Jobkonsulenter
kritiseres for talentløs rådgivning, 27.09.11 kl. 06:52, epn.dk
_________________________________________
Kæmpe
lønninger - så meget tjener de - DSB forgylder også cheferne, Af Peter Astrup, Fredag den 23.
september 2011, 19:35, bt.dk
_________________________________________
DSB har
røde tal og høje lønninger,
Onsdag den 21. september 2011, 18:51, Opdateret: 18:53, bt.dk
_________________________________________
Debat:
Personale findes på kaffestuen
Af Karen Lorenzen, Høstvej 5, Silkeborg, 12.01.2000
Jyllands-Posten bragte 10/1 en artikel, hvori Christian
Albrecht Christensen udtalte sig om arbejdsindsats/kaffepauser på et
københavnsk plejehjem. Det fik mig til at mindes en samtale med en Falckchauffør for seks år siden. I 1993 kørte jeg gentagne
gange med Falcks Patientbefordring til Århus Kommunehospital og lærte
efterhånden nogle af chaufførerne ret godt at kende. Vi talte om mange ting,
men én samtale husker jeg ganske tydeligt, fordi den chokerede mig. Chaufføren
fortalte nemlig, at al den snak om travlhed på plejehjem gav hun ikke meget
for, for hver gang hun kom for at hente en af plejebeboerne, som skulle i
behandling et andet sted, måtte hun ned i personalets kaffestue, da
plejepersonalet kun var at finde dér - og ikke ude på afdelingen blandt beboerne.
Jeg tænkte ved mig selv, at det nok var overdrevet, men
CAC's undersøgelser bekræfter desværre denne
beretning. Der er mange ting i Danmark, der trænger til en revision.
_________________________________________
For få
pauser
Af Anna Wowk Andersen,
Vibeholmsallé 34, Horsens, 12.01.2000
RUC-studerende Christian Albrecht Christensen har med
sin arbejdstidsundersøgelse chokeret plejehjemspersonalet på Kærbo, men da han, ifølge Kærbos
leder, er en "tilfældig student", kan undersøgelsen ikke tages alvorligt.
Trods det kan jeg som en anden "tilfældig student" med ferieafløsning
på et plejehjem nemt tilslutte mig CAC's kritik. På
en arbejdsdag på plejehjemmet fra kl. 8 til 12 fik jeg at vide, at jeg holdt
for få pauser - til sammenligning er jeg på min nuværende private arbejdsplads
først berettiget til en pause efter fire timers arbejde.
_________________________________________
Debat:
Godt gået
Af Hanne og Svend Aage Pedersen, Aksel Møllers Have 14,
Frederiksberg, 13.01.2000
Hvor er det godt, at den unge RUC-studerende Christian
Albrecht Christensen har sat fokus på den slendrian, der finder sted på mange
plejehjem. Christian Albrecht Christensens iagttagelser er helt i
overensstemmelse med de oplevelser, vi har haft i forbindelse med vor mor/svigermors
plejehjemsophold på Ørbygård i Rødovre og med de
oplevelser, vi havde med vor moster, der boede i beskyttet bolig på Strandlund
i Charlottenlund. Så vi er overbeviste om, at Christian Albrecht Christensens
iagttagelser giver et ganske godt billede af den generelle situation på danske
plejehjem. Hvor er det typisk, at de involverede (politikere, ledere og
medarbejdere) straks går i forsvarsposition i stedet for at lytte til kritikken
og tage ved lære af den. Og hvor er det typisk, at man 'skubber' de gamle foran
og får dem til at sige, at de er tilfredse. De tør jo ganske enkelt ikke sige
sandheden af frygt for konsekvenserne.
Der er selvfølgelig enkelte af de ansatte, der skiller
sig ud og leverer en god service, men det er et fåtal. Hvornår går det op for
plejehjemspersonalet - og for den sags skyld andre offentligt ansatte – at de
er til for borgerne og ikke omvendt?
_________________________________________
Debat:
Plejehjem: Kaldet er væk
Af Trine Juncher Jensen, stud.mag., 18.01.2000
RUC-studerende Christian Albrecht Christensen har fat i
noget essentielt med sin kritik af plejecentret Kærbos
fordeling af kaffepauser og omsorg. Min egen holdning og oplevelse med
omsorgssektoren stammer fra to års sabbat efter gymnasiet, hvor jeg arbejdede
dels på et plejecenter og dels i hjemmeplejen. Her oplevede jeg nogenlunde
samme adfærd som CAC beskriver: For mange kaffepauser, for meget snak om,
hvornår man har fri, for mange støn over det hårde arbejde, samt hvordan
slipper man nemmest udenom en krævende opgave. Jeg blev noget forundret over,
hvor lidt man egentlig lavede på et plejehjem. Men jeg var vikar og faldt
naturligt ind i den rutine der nu engang var. Jeg havde brug for penge og en
pause fra studier, og jobbet var hverken et kald eller noget fatalt. Det var
bare et arbejde.
Men jeg var bare ikke den eneste, der havde det sådan.
Også mange af de uddannede fortrinsvis social- og sundhedshjælpere udtrykte
ligegyldighed med jobbet. Ligegyldigheden eller kedsomheden kom rent praktisk
til syne i situationer som f.eks. arbejdsfordeling. Jeg og de andre uuddannede
fik alle lortetjanserne såsom de umulige patienter, hvis skæbne allerede stod
skrevet i panden på dem, mens de uddannede tog sig af de patienter, der havde
viljestyrke, humor eller vid. Det var synd for de ældre, at de blev rang-ordnet
på den måde.
Jeg mener problemet med omsorgssektoren ligger i
manglende arbejdsglæde hos de uddannede. Et problem som social- og
sundhedshjælperuddannelsen må tage alvorligt til efterretning; der er en grund
til at de ansatte drikker kaffe med hinanden i stedet for med patienterne. Et
andet problem er de uuddannede som jeg selv. Unge mennesker uden særlig
interesse for de ældre, men som alligevel ansættes fuldt på linje med de
uddannede. Set i bakspejlet var jeg hverken fagligt kompetent eller social engageret
og jeg var ikke den eneste. Enten bør uuddannede ikke ansættes inden for denne
sektor, eller også skal de forpligtes til at tage nogle kurser. Med hensyn til
spørgsmålet om manglende arbejdskraft, så er det ikke for noget problem, hvis
regeringen løsner op for flygtningestoppet. Jeg er sikker på, at en udlænding
med uddannelse er bedre for de ældre end en uuddannet dansker.
_________________________________________
En tilfældig students oplevelser
Af ChristianAlbrechtChristensen,
studerende på RUC, Valby, 26.01.2000
I kølvandet på Kærbosagen
har der i aviserne været en heftig debat. Debatten har dels gået på
ressourceforbruget i plejesektoren og dels på de arbejdsmetoder jeg benyttede i
mit studie af organisationen på Plejecentret Kærbo.
Jeg bliver i Jyllands-Postens 14/1 kritiseret af Palle Nielsen, formand for
Forbundet af Offentligt Ansatte, Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn.
Kritikken fra Palle Nielsen sumerer udmærket de kritikpunkter, der generelt er
fremsat mod rapporten, primært af ansatte med tilknytning til ældreplejen. Jeg
vil derfor indledningsvis besvare Palle Nielsens kritik. Kritik af
arbejdsmetoder "Den 25-årige RUC-studerendes rapport om arbejdsforholdene
på Plejehjemmet Kærbo er ikke blevet til på ærlige og
åbne præmisser. De ansatte har blandt sig haft en kollega, som uden deres viden
har undersøgt dem og deres arbejdsindsats. Det er en helt uacceptabel metode,
hvilket en lektor fra RUC også har taget afstand fra" skriver Palle
Nielsen Rent principielt er jeg af den opfattelse, at en skjult kortlægning af
offentlig ansattes arbejdsindsats ikke ville være en uacceptabel arbejdsmetode.
Det hænger sammen med offentligheden krav om indsigt i forvaltningen. Man får
næppe adgang til korrekte informationer om en organisations virkemåde, hvis man
giver indtryk af, at opfyldelse af studiets formål kan synes at være til skade
for den enkelte medarbejder. Uden at vide det kan jeg ikke forestille mig at
Forbundet af Offentlige Ansatte har rettet en sønderlemmende kritik mod Günter Walraffs studie af arbejdsforholdene for fremmedarbejdere i
dele af tysk industri. Det er med andre ord min opfattelse at kritikken af min
arbejdsmetode udspringer af en dogmatisk afstandtagen fra konklusionen.
Kritikken bygger imidlertid på forkerte
oplysninger om min arbejdsmetode. Jeg oplyste i forbindelse med min ansættelse
på Plejecentret Kærbo ledelsen om, at jeg gennem mit
arbejde gerne ville undersøge, hvordan Plejecentret Kærbos
løn- og motivationspolitik havde indflydelse på
arbejdsindsatsen. Centerleder Ylva Strømgren gav sin
tilladelse til denne arbejdsmetode, idet hun fandt det interessant, hvis jeg
kunne anvende de informationer hun som leder ikke kunne komme i besiddelse af.
Det er derfor ikke korrekt, at Ylva Strømgren ikke
var informeret om min arbejdsmetode. Når Palle Nielsen i sin kritik hævder, at
jeg har undersøgt mine kollegers arbejdsindsats uden deres viden, er det
ligeledes ikke korrekt. Det er rigtigt at ikke alle medarbejdere vidste, at jeg
var i gang med at skrive en rapport om Plejecentret Kærbo.
Det skyldes bl.a. at jeg ikke har arbejdet på alle etager i dagvagt. De
kolleger jeg har arbejdet sammen med har været orienteret om projektets
centrale tema og jeg har lejlighedsvis diskuteret min opfattelse af såvel
ressourceforbruget som ledelsesaspekter på Plejecentret Kærbo
med dem. Jeg har derimod ikke helt ærligt og åbent fremlagt i hvilken retning
mine konklusioner bar. Det skyldes selvsagt at sådanne oplysninger kunne få
indflydelse på mine kollegers velvilje til at videregive informationer om for
projektet vigtige forhold. Min metode har derfor været at diskutere forholdene
for derved at udvide min egen horisont uden samtidigt at påvirke resultatet.
Jeg er klar over at en afløser ikke har de samme opgaver som en fastansat,
hvilket er en af grundene til, at jeg netop har diskuteret med mine kolleger.
Samtidigt vil jeg påstå, at selv en forholdsvis uerfaren og uuddannet
medhjælper kan afgøre, hvornår der er tale om pauser, og hvornår der er tale om
arbejde. I tilfælde, hvor samtalen i pauserne hovedsageligt omhandler
kollegernes private forhold og personalet opholder sig adskilt fra beboerne, er
der efter min mening ikke tale om arbejde men derimod om regulær pause. De
meget omtalte tidsstudier bygger ikke, som dele af pressen har hævdet, på
observationer af mine kollegers arbejdsindsats. Jeg har derimod noteret min
egen arbejdsindsats og vurderet at den ikke har adskilt sig væsentligt fra mine
kollegers. De angivelser der findes i rapporten er som hovedregel den maksimale
arbejdsindsats, jeg har ydet indenfor en given tidsperiode. Der er derfor tale
om, at rapportens tidsangivelser overdriver den arbejdsindsats jeg har ydet.
Dermed ikke sagt, at der ikke findes dage, hvor arbejdsindsatsen kan være
større, men de forekomme ikke så ofte, at de ændrer ved konklusionen. Kærborapporten er blevet kritiseret for at generalisere
forholdene på Plejecentret Kærbo udfra
mangelfuld information. Jeg har imidlertid arbejdet på 4 ud af 7 etager i
dagvagt og på alle etager i aftenvagt. Tidsstudierne er foretaget i en periode
på ca. 30 vagter over 2 måneder. Jeg har arbejdet på Plejecentret Kærbo siden slutningen af august, hvorfor min beskrivelse
af arbejdsgangen bygger på mere end 30 vagter. Der har i den fire måneders
periode ikke været så væsentlige afvigelser fra min beskrivelse af
arbejdsgangen, at det bør have indflydelse på konklusionen. Et casestudie, der
tager udgangspunkt i 30 vagter er desuden rigeligt grundlag for en konklusion,
hvilket prorektor fra RUC ligeledes er citeret for i pressen. Jeg mener derfor,
at jeg har nok indsigt i forholdene på Plejecentret Kærbo
til at kunne udtale mig. Ylva Strømgren har til
pressen udtalt, at jeg har drejet projektets centrale analyse væk fra det
oprindelige fokus; løn- og motivationspolitik og hun
derfor er overrasket over, at jeg har undersøgt personalets effektivitet og
kaffepauser. At Ylva Strømgren opfatter dette som en
drejning af projektets analyse må skyldes manglende forståelse for disse
forholds uløselige sammenhæng og hvordan denne sammenhæng påvirkes. Dette er
efter min opfattelse et eksempel på kerneproblemstillingen i styringen af mange
offentlige virksomheder. Den debat, der er begyndt og forhåbentlig vil
fortsætte, bør derfor fokusere på de incitamenter og redskaber ældresektorens
ledere har til at planlægge og implementere en effektiv service til brugerne.
Der kan nævnes mange eksempler på velfungerende plejehjem, som eksempelvis plejehjemmet
Lotte på Frederiksberg. Jeg kan desuden nævne Lokalcenter Eskegården
og Malling Plejehjem i Århus Kommune, hvor jeg har arbejdet som uuddannet medhjælper
i sammenlagt 14 måneder siden sommeren 95. Et ansættelsesforhold der gør mig
knap så uerfaren som Palle Nielsen påstår. Disse samt lignende eksempler på velfungerende
plejehjem, der bliver fremhævet i debatten må skyldes et prisværdigt stort
engagement fra medarbejdere såvel som ledelsen snarere end en hensigtsmæssig
struktur. De opgaver der udføres i den danske ældrepleje er svære at måle og
mange usikkerhedsmomenter gør, at det ikke er muligt at fastslå medarbejdernes
indsats udfra resultatet. For at ledelsen kan fastslå
om medarbejderne bruger deres ressourcer effektivt i forhold til
organisationens mål er det derfor nødvendigt, at ledelsen holder sig orienteret
om hvilke arbejdsopgaver der udføres og hvilket tidsforbrug, der er rimeligt.
Samtidigt skifter arbejdsopgaverne fra dag til dag, hvilket betyder at
planlægningen må revurderes ganske ofte. Konsekvensen af disse forhold bliver
at en god ledelse på ældreområdet hele tiden må være synlig og aktiv. I modsat
fald kan ledelsen ikke modvirke, at der opstår en negativ medarbejderkultur,
hvor informationer om tidsforbruget tilbageholdes og uforholdsmæssig megen tid
bruges på pauser. Det er med andre ord en leders forpligtigelse at holde sig
orienteret om disse forhold og modvirke dem såfremt det bliver nødvendigt. Ylva Strømgren og som omtalt i tirsdagens udgave af
Jyllands-Posten hjemmeplejeleder Kirsten Eilertsen,
har givet udtryk for, at de ikke mener, at den slags finder sted i deres
organisation. Organisationens størrelse taget i betragtning skal de ikke mene,
at det ikke finder sted. De skal vide det. Plejecentret Kærbo
har trods alt kun en daglig bemanding på maksimalt 25-30 personer. Det må
derfor være muligt for Ylva Strømgren, uden
yderligere undersøgelse, at kunne fastslå om oplysningerne i min rapport er
rigtige. Jeg har modtaget mange breve fra privatpersoner, forskere og ansatte i
den offentlige sektor, der støtter op om min kritik af den manglende ledelse.
Ligeledes har konsulenter udtalt sig om, at der er tale om et generelt problem.
Når der åbenbart er en tendens til at den type af organisationer lider af et
ledelsesproblem, kan det skyldes de incitamenter ledere har til at udøve
ledelse. Når en negativ medarbejderkultur skal brydes, eller af og til når en
positiv medarbejderkultur skal opretholdes, må ledelsen tage konfrontationer
med sine medarbejdere. Disse konfrontationer betyder en personlig omkostning
for den pågældende leder. Ifølge gængs økonomisk teori vil lederen da overveje
ulemperne ved konfrontationen overfor eventuelle konsekvenser af at lade stå
til. Det er værd at overveje konsekvenserne af, at en plejehjemsleder lader stå
til. Som nævnt kan outputtet af produktionen på et plejehjem ikke måles. Den
forvaltning, der bestiller opgaven har derfor et problem med at verificere om
plejehjemmet lever op til sine forpligtigelser. Forskellige kommuner har
iværksat tiltag til at måle og kontrollere deres institutioner, men uanset
disse, vil der de fleste steder være mulighed for at variere aktivitetsniveauet
uden, at det får konsekvenser for ledelsen. Lederen på institutionen har derfor
incitament til ikke at tage de nødvendige konfrontationer med medarbejderne.
Derfor bliver effektiv ledelse i plejesektoren afhængig af lederens personlige
ambitioner og kvalifikationer. Til sidst vil jeg gerne svare på Palle Nielsen
kritik af min opfattelse af effektivitet. Palle Nielsen skriver, at det ikke er
muligt at måle omsorg og relationer mellem mennesker på samme måde som i en
produktion; "Forfatteren og visse af deltagerne i den offentlige debat om
rapporten og plejehjemmene i det hele taget har ikke fattet, at en stille snak
med eller en stille stund med en beboer kan være effektivt arbejde og helt basalt
kan pausen med kaffen og cigaretten være den oase og det tidspunkt personalet
lader op på." Det er pointen i min rapport, at der på Plejecentret Kærbo er meget tid mellem spidsbelastninger der kunne udnyttes
til en stille stund med beboerne. Det ville netop være effektivt arbejde. Når
jeg taler om produktion på plejecentret inkluderer det alle aspekter herunder
både praktisk bistand og omsorg for de ældre. Det betyder at i
produktionsplanlægningen skal ledelsen overveje hvilken værdi de enkelte
elementer skaber for beboerne og derefter prioritere således, at beboerne får
mest muligt ud af de disponible ressourcer. Det kan lyde meget
managementagtigt, men basalt set handler det om, at ledelsen ved hvad beboerne
ønsker og i samarbejde med det øvrige personale planlægger dagen således, at
både den praktiske bistand og omsorgsopgaverne sikres og udførelsen heraf
optimeres. Dermed er vi tilbage ved organisationsstrukturen, hvor det er
vigtigt at få en debat i gang om på hvilken måde ledelsen blander sig i det
daglige arbejde. Mange beslutninger og initiativer kan udmærket træffes af
medarbejderne uden ledelsen indblanding, men det er vigtigt at ledelsen har
fingeren på pulsen og sikrer det overordnede overblik. Vi har brug for debat om
hvad er god ledelse i ældresektoren og hvilke strukturer sikrer effektiv
ledelse. Hvad vi ikke har brug for er dogmatisk tilbagevisning af kritikken
fordi jeg blot er en tilfældig student.
_________________________________________
KAPITEL 4 – MORAL OG VÆRDIER I DEN OFFENTLIGE
SEKTOR
_________________________________________
"Medlem af Blekingegadebanden blev ansat uden stillingsopslag", ”I strid med de normale regler fik den røveridømte Torkil Lauesen en stilling som fuldmægtig i Københavns
Kommune, der aldrig blev slået op.” DANMARK 19. AUG. 2005 KL. 22.22, AF HANS DAVIDSEN-NIELSEN, pol.dk
_________________________________________
Kontaktoplysninger for Karsten:
Karsten Holt Larsen
Haraldsgade 13 - 2
tv
7100 Vejle
Denmark
Mobile Phone: 21667723
E-mail:
Mail@Karsten-Holt.dk
Homepage: www.Karsten-Holt.dk