ARBEJDSMARKEDSPOLITISK

ARTIKELSAMLING

Hent ”ARBEJDSMARKEDSPOLITISK ARTIKELSAMLING” som PDF – Klik her

_________________________________________

KAPITELFORTEGNELSE

· KAPITEL 1 – POLITISK FORFØLGELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

· KAPITEL 2 – RACEPOLITISK PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

· KAPITEL 3 – EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

· KAPITEL 4 – MORAL, ETIK OG VÆRDIER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

· KAPITEL 5 - DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM POLITISK MAGTFAKTOR

· KAPITEL 6 - PRIVAT VIRKSOMHEDSDRIFT I SLAGSKYGGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

BILAG

BILAG 1: SPECIALARTIKEL VEDRØRENDE FORHOLD I POLITIET

_________________________________________

TESTIMONIAL

Ekstern kommentar fra M: ”Jeg syndes bestemt at du med dine artikler griber fadt i noget relevant. Det er jo åbenbart at der er noget galt på Jobcenter Vejle/Vejle Kommune og der trænges til forandringer. Det er da klart hvis de ikke er så glade for dig: - du ryster jo deres træ;”

Et kvalificeret medlem af DF udtaler: Jeg tror fuldstændigt på det du skriver. Jeg er slet ikke i tvivl om at det du fortæller forholder sig på den måde som du siger. 3F tør ikke blande sig i den sag der. Det brev du fik af hende socialdemokraten [Christa Laursen, fm. f. Jobudvalget i Vejle Kommune,] der er jo et standartbrev det er så glat at det kunne hvad været sendt til enhver. Der er ikke noget at gribe fat i´ i det brev. Hun er godt klar over at der er noget om det der; og skal ikke have rodet op i noget (Uge 37 2011).

En selvstændig erhvervsdrivende i Vejle Kommune udtaler: Jeg er helt overbevist om at det du fortæller er rigtigst. Jeg er fuldstændig overbevist om at der er sådan der. Når de er sådan skal du nok overveje hvordan dit arbejdsmiljø vil blive hvis det lykkes dig at få et job i Vejle Kommune. Med sådan nogen folk omkring dig. Overvej i stedet det private erhvervsliv. Der er langt højere til loftet. Der er langt større muligheder. Muligheder der langt overgår dem der er i det offentlige (Forsommer, 2011).

Jurist i Beskæftigelsesministeriet: ”Det er jo fuldstendigt horribelt det du fortæller der. Det er jo helt grotesk hvis det foregår på den måde i Vejle Kommune…” (Juristens bemærkning til artiklen: ”ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - STANDARTSÆTNING I DEN OFFENTLIGE SEKTORS STILLINGSANNONCER I ER I REALITETEN POLITISK LØFTESTANG – I PRAKSIS ER STANDARTSÆTNINGEN EN EKSKLUSIVPARAGRAF”) (21/07-2011).

K siger: Ham der har sku da været bange for at du skulle komme derind og rode rundt i hvad der foregik. Han har ikke villet have sådan en som dig til at rende rund der og rode rund i det. Jeg tænker det foregår endnu være inde ved kommunerne end ved Staten. Det er inde i kommunerne at de fleste penge der betales i skat forsvinder.

_________________________________________

KAPITEL 1 – POLITISK FORFØLGELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

_________________________________________

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Henrik Gade Jensen – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Thorkild Kjærgaard – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Tove Fergo – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Dan Jochumsen - V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Max Blicher Hansen – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Helmuth Nyborg – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Lis Jensen - V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Nicolai Sennels – V/Google

_________________________________________

Hævnerne fra den offentlige sektor

Sent efterår 2011 bliver jeg aktiveret på TUC-Job i Vejle. Jeg må da sige det er en noget anderledes oplevelse end hidtil. Jeg er ikke i tvivl om at der også her er mange venstreorienterede og socialdemokratiske ansatte. Men de holder sig til det faglige; og kæfter ikke i et væk op om deres venstreorienterede og socialdemokratiske tilhørsforhold.

Det får mig til at sende følgende mail til de politikere jeg ellers har fundet på at ligge og klage til:

" Subject: Nu er jeg så sendt i aktivering i 4 uger ved TUC job. De må jeg nok sige det kørere professionelt.

From: mail@karsten-holt.dk

Date: Wed, October 26, 2011 7:13 pm

To: "XXXX"

Nu er jeg så sendt i aktivering i 4 uger ved TUC job. De må jeg nok sige det kørere professionelt.

Jeg snakkede med nogen af konsulenterne deroppe. De mener at priserne mellem de forskellige udbydere er ret ens. Hvis det passer vil jeg faktisk foreslå at i opsiger kontrakten ved de andre leverandører og lader TUC job stå for det hele her i Vejle.

PS

Et par af de andre deroppe har også været aktiveret andre steder. De afviser at den beskidte tone der er på hos nogen af de andre udbydere er et krav fra den tidligere VKO regering.

Det er ellers det man altid får at vide, at det er VKO der forlanger at det køre i den tone der er på.

Det fik jeg også at vide på jobcenteret en dag jeg sagde noget om Ballisager. Medarbejderen på jobcenteret sagde: ”Den måde det kørere på er det regeringen [VKO] ønsker.” Jeg må indrømme det lyder lidt mærkeligt for mig. I har jo selv læst mine tidligere tekster hvor jeg beskriver hvordan f.eks. folk fra Venstre svines til de her steder. Så jeg har haft lidt vanskeligt ved at se hvorfor VKO skulle forlange det.

Nogen af de her aktiverede gutter fra TUC stemmer på Enhedslisten. De kunne jo i teorien bare sige: - ja, det er sku de der VKO der siger det skal kørere på den måde -. Men det er ikke det de siger. De siger tværtimod at ”det er i hvert fald ikke regeringen [VKO] der siger det skal kørere på den måde. Det passer i hvert fald ikke.” Det vil sige at selv folk fra enhedslisten kan se det ikke kan passe det der.

PPS

Så er der lige en Tai-kvinde på kurset. Hun vil gerne arbejde med rengøring. Men kan ikke læse. Og kan derfor ikke få job. Så man kan da godt lige spørge sig selv: hvorfor har jobcenteret ikke sendt hende på læsekursus – frem for i aktivering ?

Hilsner

Karsten Holt Larsen"

Det gentager jeg mundtligt overfor 3F-formanden. der også sidder i byrådet.

Så det har da været god reklame for det der TUC.

Interessant jobcoach

Der er mange dygtige folk der. Der er ligesom noget new-age over det; det skal nok passe. For det er jo også en gammel højskole der er lavet om til TUC.

En interessant profil er en jobcoach. Han har arbejdet internationalt i reklamebranchen og som international headhunter. Så det er nok klogt at lytte lidt efter ham der... Vi snakker en hel del.

Hans hovedbudskab er: "Jeg er overbevist om at det du oplevet nu er et resultat af dine tidligere handlinger. De signaler du har sent ud. Dem får du lige tilbage i smasken nu. Det er det du oplever;"

Jeg er helt overbevist om at han har ret. Jeg tror fuldstændig på at det han siger er helt rigtigt. Det jeg oplever er en reaktion på det jeg står for. Det er en reaktion på at jeg står frem med mine holdninger.

Min anke er blot:

- - Hvorfor fanden skal dem der offentligt ansatte bruge deres lønnede arbejdstid på at rode rundt i hvem jeg er og hvad jeg, i min fritid, står for politisk. For derefter at bruge den viden til, i deres lønnede arbejdstid, med udgangspunkt i mine politisk holdninger, at chikanere mig i min arbejdstid ? - -

Interessant spørgsmål. Men det når vi så ikke lige få snakket om. Så er aktiveringen slut.

Men jeg er nok enig med en fra LA jeg hørte sige: "De offentlige ansatte skal bare holde deres kæft og passe deres arbejde."

Tja... Hvorfor er det så lige de ikke bare gør det ?

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, 12. marts 2012

_________________________________________

Gensyn med gammel studiekammerat

Ved et erhvervsmøde i Vejle genser jeg en tidlige studiekammerat. Det er under Flemming Christensens borgmestertid i Vejle. Vi snakker lidt. Han er nu rådgiver for borgmesteren. Min hentydning til hans fortid som fremskridtsmand får ham til at fare sammen - og krympe sig. Ufff... det er ikke godt. Han siger: "Det er der aldrig nogen her der må hørere om det der. Dem jeg arbejder sammen med nu er simpelthen så venstreorienterede. De er bare så... Det er helt vildt. De vil aldrig tolererer en kollega med en fortid der ikke er ligesådan. De må aldrig høre det der. Det vil de aldrig acceptere. Heller ikke selv om det er mange år siden." Ham der er virkelig skrap til at vurdere andre mennesker og det menneskelige samspil. Han er meget intuitiv. Så det er jo en klar vurdering han gør. Det er min bedste vurdering.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, 20012012

_________________________________________

Arbejdsmarkedspolitisk vidnesbyrd: På politisk funderet vagtkursus ved AMU i Århus

I perioden 25.5.2009 til 15.6.2009 deltager jeg i et vagtkursus ved AMU i Århus. Som politisk ukorrekt krænker det mig naturligvis, at flere tydeligvis kriminelle personer deltager i kurset. I pauserne blev der således ivrigt diskuteret afsætning af hælervare og andet. Jeg er dog også fuldt og helt bevist om, hvorfor det forholder sig på den måde. Politiet anser privat vagtvirksomhed for værnende en konkurrent. Og vil derfor bibringe den private vagtvirksomhed så dårligt et rygte som muligt. Derfor risler sådanne blakkede personer ind i udannelserne omkring privat vagtvirksomhed.

Det, der virkelig går mig på, er imidlertid en noget mere dyster form for politisk forfølgelse der, for skattepenge, finder sted fra undervisernes side. Forfølgelsen retter sig mod flere navngivende private vagtvirksomheder. Det er i den forbindelse tankevækkende, at en af underviserne er i byrådet for Socialdemokratiet i Århus. De udvalgte virksomheder bliver hængt ud som nogen, man skal tage afstand fra.

De pågældende virksomheder gør dog i mine øjne intet forkert. De stiller høje professionelle krav til medarbejderne. De forlanger en kriminalitetsfri fortid af deres medarbejdere. De bærer deres uniform med stolthed. De opfører sig høfligt og korrekt. De viser efter min mening vejen frem for vagtbranchen. Det forhindrede dog ikke forfølgelsen af virksomhederne i at forsætte. Tværtimod er det sådanne egenskaber hos de private virksomheder, der hidser underviserne op.

De pågældende virksomheder bliver effektivt forfulgt af underviserne. Der bliver f.eks. vist videofilm om de pågældende virksomheder – ledsaget af ophidsende forklaringer fra underviserne, der hidsede kursisterne op mod de pågældende private virksomheder. Med deres propaganda får underviserne virkeligt hidset holddeltagerne op til råbekor mod de pågældende, navngivende, private virksomheder. Hvilket muligvis ikke er så vanskeligt, når de pågældende vagtvirksomheder nægter at ansætte folk med tilknytning til det kriminelle miljø. Det er en af de ting, der går nogle af kursisterne meget på.

En af virksomhederne sværger de socialdemokratiske undervisere fra AMU ligefrem, at den skal de nok få lukket. Den har tidligere fremvist slående resultater med fald på 30 til 40 procent i kriminaliteten i de byer og lokalsamfund, den har tegnet kontrakt med*. Det er sådanne ting, de socialdemokratiske undervisere på kurset ser som værende problemet. At de private virksomheder modvirker kriminaliteten, hvor politiet ikke kan og vil. Det er det underviserne, sikkert på vegne af politiet – Dansk Politiforbund –, er vrede over.

Jeg føler mig virkelig krænket over, at være vidne til fremvisning i denne socialdemokratiske, venstreorienterethendens og den politiske korrektheds magtbrynde. Men jeg må jo bide det i mig. Jeg var jo bare elev på kurset, og ville gerne bestå. Men jeg finder det vigtigt, at stå frem med min fortælling. Jeg ved, at også mange andre politisk ukorrekte kursister i AMU systemet, har oplevet den ubehagelige socialdemokratiske magtbrynde, der hersker i AMU-systemet.

Oplevelsen giver jo også stof til eftertanke: Ud over de på dette kursus hetzede private virksomheder: Hvad med andre selvstændige erhvervsdrivende indenfor andre forretningsområder? Hvordan er de stillet, hvis de ligger sig ud med socialdemokrater og politisk korrekte miljøer blandt offentligt ansatte?**

* Virksomheden er faktisk – trods overvældende kundetilfredshed – en gang lukket. Tvunget ned af en kampagne i medierne, foranlediget af socialdemokratiske og politisk korrekte cirkler i den offentlige sektor. De videofilm vi ser, er fra den kampagne i medierne. Men underviserne har ”hørt”, at den daværende ejer er kommet igen med et nyt firma. Det vil underviserne gøre noget ved – udtrykker undreviserne med klar umisforståelig underforståethed. Så man må da sandelig sige, at de offentligt ansatte, for skattepenge i deres lønnede arbejdstid, holder godt øje med politiske strømninger – hos både virksomheder og enkeltpersoner i det private Danmark.

** Jeg/Vi, er jo faktisk ret privilegeret over at have haft dette indblik i socialdemokratiske og politisk korrekte cirklers – arbejde – i den offentlige sektor; indblik i denne socialdemokratiske, venstreorienterethendens og den politiske korrektheds magtbrynde bag kulissen.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, 2/1-2012

_________________________________________

HAN AFGJORDE HELLE THORNINGS SAG – SKATTECHEF VAR DSU-FORMAND – Påtog sig rollen som ledende sagsbehandler – Første interview med skattechefen – Se det afslørende foto, Forsiden, B.T. , Fredag den 23. december 2011, Årgang 96

_________________________________________

SKATTECHEF VAR DSU-FORMAND, Manden, der afgjorde Thornings mands skattesag, vil ikke svare på, om han stadig er politisk aktiv, Citat fra artiklen ”Jeg kom tilbage til Danmark i 1981 og fik arbejde på Amtsskatteinspektoratet i Vejle”, Af Thomas Nørmark Krogh og Andreas Karker, B.T. , Fredag den 23. december 2011, Årgang 96, side 12 og 13. [Kommentar fra Karsten Holt Larsen: Som socialdemokrat har han givet vis passet perfekt ind blandt de offentlige ansatte i Vejle. Der jo er kendte og berygtede for at forfølge ansatte der ikke er socialdemokrater eller venstreorienterede.]

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK: POLITISK BETINGEDE DOBBELTSTANDARTER HOS JOBCENTER VEJLE

12. september 2011

Arbejdsmarkedspolitik: Politisk betingede dobbeltstandarter hos Jobcenter Vejle

Det er en ret interessant oplevelse at færdes i systemet der tilknytter sig Jobcenter Vejle. Det er ret tydeligt at der: ikke bare i selve Jobcenter Vejle, men også i tilknyttede samarbejdsparter hersker en ide der fremmer folk med visse politiske holdninger til fordel for andre.

Det er nærmest som, at har du de rigtige holdninger bliver du sunget frem i systemet. Har du ikke de rigtige holdninger så er der vel nærmes ”stand still” omkring dig. Hvis du for eksempel er tydelig socialistisk i din grundtone er du par excellence grundlæggende kvalificeret i forhold til hvad du måtte ønske… Mens hvis du er politisk ukorrekt så der det en kamp op af bakke: uagtet dine personlige kvalifikationer.

Det kan være vanskeligt at sætte ord på grundtonen. Så lad mig prøve med en skala fra -10 til + 10.

-10 = f.eks. Claus Hjort Frederiksen. Claus Hjort Frederiksen er ikke populær og omtales jævnligt som: ”Tyv”, ”Djævel”, ”Satan”, eller ganske enkel som: ”Den onde”.

+ 10 = F.eks. en lettere usikker yngre person der i sit væsen fremstå i en socialistisk grundtone og har anvendt betydeligt del af sin fritid som frivillig i politisk korrekte organisationer som ”Dansk Flygtningehjælp” eller frivillig i et krisecenter for indvandrekvinder.

Hvis man skal sige det lidt kort og klar så vil systemet hellere have en socialdemokrat. Frem for en ikke socialdemokrat. Ja man vil hellere have en uuddannet socialdemokrat. Frem for en uddannet ”ikke socialdemokrat”. For så kan man bare uddanne socialdemokraten internet: og så har man en udannet socialdemokrat. - En socialdemokrat med en uddannelse -.

Forfordeling af venstreorienterede og polakker ved Ballisager

Lad os starte rundsynet ved Ballisager. En intim samarbejdspartner til Jobcenter Vejle. Her stoppes enhver diskussion der modsætter sig at polakker bør kunne komme ind i landet for at underbyde den danske arbejdskraft. På den anden side er der nærmest fri taletid til personer der ønsker at polakker frit skal kunne komme ind i landet og underbyde dansk arbejdskraft.

Det kan ikke undre at personer der kan siges at ligge på 8 og opefter på den før opstillede skala må siges at blive sunget frem af personalet hos Ballisager og personer der kan siges at ligge på minussiden af skalaen ikke tillægges meget faglig værdi – uanset kvalifikationer.

Netværk: dog kun for Socialdemokrater og Dansk Flygtningehjælp

Medarbejderne hos Jobcenter Vejle snakker i et væk om at anvende sit netværk. Men i hvert fald for de offentlige stillinger i Vejle Kommunes vedkommende drejer det sig vist mest om nærværk indenfor politisk korrekte organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Socialdemokratiet. En anbefaling fra Dansk flygtningehjælp vil i hvert fald ikke være en hindring i forbindelse med at gafle sig en fast stilling ved Vejle Kommune.

Vedrørende stilling i Fredericia:

En dag sad jeg på Jobcenter Vejle og søgte arbejde. Jeg fandt en interessant stilling som projektleder for et sundhedsprojekt i en ghetto i Fredericia. Jeg skulle udvikle sundhedsplaner, strategier - og ikke mindst evaluere på sundhedstilstanden og resultaterne af sundhedsplanerne. - Lige oven i mine kompetencer og kvalifikationer - Et karakteristika ved stillingen var at man skulle samarbejde med den parallelle projektledelse i en af Fredericias øvrige ghettoer.

Jeg forelagde stillingsopslaget for en af Jobcenter Vejles medarbejdere. Han blev helt vild. Han sagde:

”Du har jo tidligere haft problemer på grund af dine holdninger. Der skal du samarbejde med folk der har den anden holdning end dig.”

Han fortsatte: ”Se der står: du skal samarbejde med den anden projektledelse. Du kan jo sige dig selv hvad holdning de har. Hvilke folk det er du skal samarbejde med;”

[Mellem linjerne mente han jo at de sagtens kunne give mig alle de problemer de måtte ønske sig. Jeg kunne være nok så kompetent og samarbejdsvillig jeg ville. Og for den sags skyld dygtig til det…]

Jeg siger: ”Jamen den stilling rummer masser af muligheder for læring og udvikling. Jeg ønsker at finde en stilling der rummer de muligheder den stilling gør.”

Medarbejderen i Jobcenter vejle råber: ”SÅ MÅ DU JO SE OM DU KAN DET.”

Hermed viser den pågældende medarbejder i Jobcenter Vejle, at Jobcenter Vejle finder det OK at politiske korrekte medarbejdere i den offentlige sektor ødelægger arbejdslivet for folk der ikke er politisk korrekte.

Med venlige hilsener

Karsten Holt Larsen

Tlf. 60197723

_________________________________________

Arbejdsmarkedspolitik: På besøg hos Banedanmark, Fredericia

På besøg hos Banedanmark, Fredericia

Af Karsten Holt Larsen

Arbejdsnotat: 7. september 2011

Jeg har et par dage tænkt at det kunne da være hyggeligt at se min gamle arbejdsplads igen. At se Banedanmark Fredericia igen. Så i dag onsdag den 7. september 2011. fik jeg lyst til at dukke op og sludre lidt med de gamle arbejdskammerater over en kop morgenkaffe. Det skal nok blive hyggeligt. At se dem igen. Og se omgivelserne igen. At få en god og hyggelig sluder over en kop kaffe og rundstykker.

Jeg svinger bilen ind ved den lokale bager og henter rundstykker. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg ved fra min tid der, at der er stor tradition for at forhenværende medarbejdere i ny og næ kan komme og få sig en hyggesnak og lidt hyggeligt samvær med folkene. Og også bliver inviteret med til sociale begivenheder – det er jeg nu hidtil ikke blevet.

Jeg når lige at sætte mig over en kop kaffe i kaffestuen da chefen Jim (Jim optræder også i artiklen: "Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen" af Karsten Holt Larsen, 30/8-2011) er oppe i hovedet af mig. Jim råber: ”KARSTEN HVAD LAVER DU HER? JEG VIL HAVE DU FORLADER STEDET MED DET SAMME!.OG DU SKAL IKKE INDFINDE DIG IGEN!”

Jeg: ”Jeg troede det var tradition at forhenværende ansatte kunne kikke forbi og snakke lidt? ”.

Jim: ”DU SKAL FORLADE STEDE NU! MED DET SAMME!”.

Jeg: ”Må jeg have lov at høre hvorfor?”

Jim: ”FORDI JEG SIGER DET! DER ER IKKE NOGEN HER DER GIDER HAVE AT DU ER HER! FORLAD STEDET NU!”

Jeg rækker ud for at sætte kaffekoppen på plads.

Jim: ”NEJ. LAD KAFFEN STÅ!”

Jeg må jo gå.

Jeg blev faktisk ked af det Jeg ville da gerne have snakket lidt (Det var jo også ydmygende at blive tiltalt på den vis i påsyn af sine tidligere arbejdskollegaer.).

Men jeg finder det også foruroligende at de folk der, ikke kan unde mig at sidde og snakke lidt over en kop kaffe. At de kun har så lille en rummelighed. Når jeg nu selv kommer med en fremstrakt hånd, og dermed viser at: - - Ja OK jeg har jo været udsat for det og det… Det føler mange nok som uretfærdigt mod mig. Det tilgiver jeg så, og lægger bag mig, og rækker denne fremstrakte hånd frem til at vi igen skal kunne snakke sammen - - ;

SUK… Det kan så ikke lade sig gøre. Men sådan er det jo nok. Det ligger nok i kulturen hos Banedanmark.

Kort efter jeg blev fyret hos Banedanmark Fredericia søgte jeg stilling i en international jernbaneentreprenørvirksomhed. Jeg fortalte chefen tingene som de var. Det var godt jeg havde sagt tingende rent ud og været ærlig omkring det - det fortalte skræmte ham ikke. Fremhævede Chefen. Han understregede at jeg blot ikke måtte blande politik ind i arbejdet. Og heller ikke omvendt: møde frem til politik i arbejdstøj osv. Det havde jeg jo aldrig gjort. Så det ville ikke være et problem.

Chefen i den internationale jernbaneentreprenørvirksomhed fortalte mig imidlertid at han for at indhente referencer på mig, havde kontaktet to folk hos Banedanmark. Begge folk fremhævede overfor ham at fyringen af mig tog politisk udgangspunkt. Den ene af folkene så det som en uretfærdighed overgået mig.

Den anden havde fundet fyringen af mig på politisk grundlag rimelig. Sådanne holdninger kunne man ikke have som ansat i Banedanmark. Understregede den pågældende medarbejder.

Hertil havde Chefen i den internationale jernbaneentreprenørvirksomhed sagt til Banedanmark medarbejderen: ”Hvis vi to står og diskutere køreegenskaberne ved to forskellige biler. Så er det jo køreegenskaberne vi snakker om. Og så siger du: ”Den ene af de to biler dur ikke for den er grå.” Det er jo farven på bilen. Det er ikke køreegenskaberne. Det er to forskellige ting.”

Medarbejderen hos Banedanmark holdt fast i sit. I Banedanmark er der ikke plads til folk med de ”forkerte holdninger”. Holdt den pågældende medarbejder fast på.

De to referencefolk hos Banedanmark havde derfor ikke rokket chefens faglige syn på mig. Det var mit klare indtryk.

Kort efter tabte det pågældende firma en stor entreprise til Banedanmark. Og havde derfor nok at gøre med at holde sine kærnemedarbejdere beskæftigede.

En politisk bekendt siger: Det er nok det samme. I så stort en entreprenørvirksomhed tilknyttet jernbanen vil der, selv om virksomheden er privat, også være socialdemokrater. De kan nemt ødelægge arbejdslivet for dem der udpeges…

Jeg må indrømme at jeg finder det lidt uhyggeligt. Prøv at tænk: så magtfuld en statsejet virksomhed som Banedanmark. Der er en del af Transportministeriet. At sådan en virksomhed på den måde kan se sig vred på en enkelt person alene på grund af vedkommendes politiske holdning: vedkommendes manglende tilknytning til socialdemokratiet.

Prøv at forestil dig hvad det kan betyde hvis man f.eks. bliver momsregisteret. Og vil arbejde med jernbanen. Så kan man ikke benytte faciliteterne tilknyttet Banedanmark. Det samme kan ramme en jernbaneentreprenør man er ansat hos. Eller sig selv hvis man opnår ansættelse hos en jernbaneentreprenør der er ekstern i forhold til Banedanmark. Det lyder ikke godt.

Det er også sørgeligt at tænke på at Banedanmark sikkert fremover vil være ekstra på vagt i forhold til at undgå ansættelser af politisk anderledestænkende. Og derfor i endnu mere udpræget omfang vil tilstræbe ansættelse af folk med ”de rigtige holdninger”. Det må samfundet så til gengæld være på vagt overfor. Ikke kun i forhold til Banedanmark men i forhold til alle offentlige arbejdspladser.

Så jeg er glad for at jeg i dag besøgte Banedanmark, Fredericia. Det besøg gav mig virkelig noget at tænke over.

_________________________________________

Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen

Vidnesbyrd - Karsten Holt Larsen, Bane Danmark, Fredericia

Skrævet 30/8-2011

Jeg viste med det samme jeg skulle passe på: Jeg røg ikke, Jeg drak ikke, Jeg var ikke socialdemokrat og jeg havde heller ikke noget imod overarbejde. Men jeg var helt indstillet på at beholde Bane Danmark som arbejdsplads. Som arbejdsplads overgik den alt andet end jeg hidtil havde oplevet. Alle de dyder den moderne industri har lagt bag sig var bibeholdt her. Kvaliteten var i højsædet. Tingene skulle bare være i orden. Koste hvad det vilde.

Medarbejderne var helt i centrum for arbejdspladsen. Det koster jo også en formue at uddanne dem. Hver dag mødte jeg ind i god tid, jeg siger ja til alle de opgaver chefen stiller, jeg brokker mig ikke, vil gerne overarbejde. Og vil gerne på kursus og uddannes.

En dag havde jeg et læserbrev i avisen. Nu er jeg, når det tager mig, rimelig god til at lægge mine ord. Så jeg vil sige at det læserbrev redede daværende trafikminister Bendt Bendtsen ud af sagen med den klagende ministerchauffør. Den var skåret godt (Men der fik jeg jo nok krydset nogle fagforeningsfolk der havde lagt i kakkelovnen til Bendt Bendtsen). Kort tid efter havde jeg et læserbrev i avisen der støttede politiet i København mod et venstredrejet boligområde. Ekstra Bladet havde givet mig en halv side med et godt billede der støttede op om mit læserbrev. Så de har nok syndes jeg havde en god pointe.

En af mine gode kollegaer havde købt Ekstra Bladet den dag. Og vi syndes det var vildt sejt at EB havde fremhævet mit læserbrev på den måde. Og også at det var godt skrævet. Ikke alle var dog lige så glade for mine skriblerriger (De autonome, Christiania og venstrefløjen i København var der nogle medarbejdere der havde, lad os sige: stærke holdninger omkring.). Kort efter begyndte jeg at få en del faglige problemer ud af mine holdninger. Selv om jeg aldrig diskuterede politik i arbejdstiden.

Jeg arbejder godt sammen med en af svejserne. Peter. Det har han klart udtrykt. Så det undre mig da han en dag står og skriger inde på chefens Kontor: ”Hvad fanden skal han her?”, ”Har du ikke set hans hjemmesider?”, ”Hvordan fanden kunne i være så store idioter at i kunne finde på at ansætte sådan en tosse her?”, ”Har i set hvad den idiot skriver på internettet?”. Han bliver noget rød i hovedet da han vender sig og ser mig: ”Øh… Hej Karsen: Jeg stod lige og snakkede om dig.”. - ”Ja det hørte jeg”.

Jeg forstod ikke at han ville sætte vores samarbejde over styr på grund af mine private holdninger fra min fritid. En af arbejdslederne: Per, spurte jævnligt til mit faglige medlemskab. Jeg fornemmede at de var bange for at jeg var medlem af den kristelige fagforening. Jeg var nu medlem af 3F. Men jeg nægtede altid at svare på det spørgsmål. Jeg forstod på det hele at man altid får en hård tid de første par år. Virkelig hård. Det var heller ikke et problem.

Banemesteren fortæller mig om en god stilling i en anden afdeling. Der er virkelig gode indtjeningsmuligheder og gode faglige udfordringer i den anden afdeling. Det er vist noget man bruger inden for det offentlige: hvis en, der ellers godt kan bruges, kommer ud i noget; får man et godt tilbud. Det gør man så klogt i at takke ja til…; Da jeg antager at min manglende socialdemokratiske overbevisning er det underlæggende problem takker jeg nej. For den vil jo følge med. Jeg kan lige så godt tage den i min nuværende afdeling.

Der var f.eks. en vis Martin i kolonnen. Han var ikke populær da jeg startede på arbejdspladsen. Han havde nemlig udsigt til at overtage en minigraver som en af drukkenboltene så som sin. Martin blev frosset ude som stikker og skruebrækker. Når Martin havde minigraveren nægtede drukkenbolten at gå ud at arbejde. Og fordrev i stedet hele arbejdsdagen i omklædningsrummet med beklagelser over arbejdspladsen.

Jeg ville ikke være med til at behandle Martin på den måde. Jeg så han var af en anden støbning. Han var arbejdsom og fagligt dygtig. En dag da han stod alene med det hele mens drukkenboltene stod og hissede folk op mod ham trådte jeg over til ham og begyndte at arbejde sammen med ham. Jeg gider ikke køre maskine. Mens en dygtig maskinføre på sin side altid mangler en dygtig håndmand. God forudsætning for samarbejde.

Det samarbejde bliver dog bevist ødelagt. En dag graver jeg hurtigere med håndskovlen end Martin gør med rendegraveren. Det griner vi af og joker omkring. Men nogen af de andre begynder nu at køre Martin om snuden med den historie. Bl.a. er de bange for at miste minigraveren og vi skal til at lave det hele med håndskovl igen. Den slags bliver de ved med. Indtil han er sådan oppe og køre over det at han slet ikke vil tale med mig igen. Der var meget af den slags.

Alligevel gik jeg til chefen og klagede da der blev tegnet hagekors på mit skab. Jeg viste at så var løbet kørt. Jeg tænkte at det var nok drukkenboltene der deltog i den omfattende druk i afdelingen der havde fundet på det der. Så jeg klagede så lige samtidig over deres druk. På råd fra en kollega gik jeg direkte til controleren. Da jeg kom tilbage et par dage efter var hagekorsene der endnu, og nedenunder var der skrevet: ”Forræder + Stikker”. Jeg tolker det som: Forræder på grund af mine holdningerne, og stikker fordi jeg stak dem der drak (Hvad fanden er det da også for noget med så omfattende og massivt et druk på så farlig en arbejdsplads?).

Herefter viste jeg det var en formssag. Det tog nu en lidt underlig form. Hver mand i afdelingen skulle foretræde en kommission og fortælle om alt det negative de kunne finde på om mig - Om noget. Det blev så sammenfattet til en skrivelse jeg skulle underskrive hvis jeg ville beholde min stilling. Herefter skulle hver mand i kolonnen holde øje med alt ved mig i en fornyet prøveperiode. Både det personlige og det faglige. Enhver uregelmæssighed skulle straks indberettes til nærmeste overordnede. Der så skulle gå direkte til chefen osv.

Efter en hel måned hvor jeg konstant blev observeret af folk hvoraf mange havde mere end både 15 og 20 års erfaring indenfor faget havde der ikke været en eneste ting. Der havde ikke været noget. Så man kan jo nok spørge om hvor meget der så oprindelig havde været? Nu skulle alt jo så være godt igen. Men prøveperioden blev forlænget.

Det ville nok være klogt at overveje andre ting. Jeg ville derfor gerne på et tre uger ekstern kursus. Det kunne jeg ikke få fri til. Jeg siger: ”Jamen så er det da mærkelig at ham der kan få fri til at gå hjemme og gøre sit hus i stand?” Så kunne jeg godt få fri til kurset. Der var meget af den slags.

En dag skriger banemesteren: Jim, mig umotiveret ind i hovedet: ”HVORFOR HOLDER DU IKKE BARE NÅR DU HAR DET SÅ DÅRLIGT HER?”. Det svarede jeg nu ikke på. Men jeg havde det faktisk heller ikke dårligt. Og hvis jeg havde haft det dårligt ville jeg alligevel under ingen omstændigheder have givet mig. Det var helt bevist politisk forfølgelse. Det ville jeg ikke give efter for.

Der var mange dygtige medarbejdere der følte sig kanøflet af den klikke der. Mange af dem var ældre tænksomme medarbejder. De ville gerne arbejde samme med mig. Men jeg kom ikke på hold med dem. Og når jeg spurte dem om de havde klaget over noget så svarede de ”nej”. Vi blev bare ikke sat på hold sammen.

Før udløbet af den anden prøveperiode kom der ordre ovenfra om afskedigelser i hele organisationen. Dem blev jeg så en af. Jeg var naturligvis nysgerrig efter at kende resultatet af undersøgelsen mod mig. Men cheferne påstod at de havde smidt det hele ud nu da den ikke længere var nødvendig. Det er nok lige på grænsen af hvad de kunne tillade sig overfor mig?

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen

Tlf. 60197723

_________________________________________

Arbejdsmarkedspolitik: 3 + 1 stk. afvist jobpraktik i Jobcenter Vejle/Vejle Kommune, Uge 33. 2011

Arbejdsnotat, 22/8-2011

Der verserer bekymrende rygter om at det ud over at være vanskeligt for udefrakommende at opnå ansættelse i faste stillinger i Vejle Kommune også er vanskeligt at opnå jobpraktik i Vejle Kommune. Jeg har derfor uge 33/2011 rettet tre + en henvendelse til Jobcenter Vejle/Vejle Kommune vedrørende ønske om jobpraktik i Jobcenter Vejle/Vejle Kommune. Samtlige fire jobpraktikker blev afvist. To + en af dem på stående fod.

Vejle Kommune er i forvejen lukket arbejdsmarked til fordel for de eksisterende ansatte i kommunen (Se bl.a. artiklerne: ”Arbejdsløse helt til grin: ledige stillinger fordeles mellem eksisterende offentligt ansatte” af Karsten Holt Larsen, 12/7-2011 og ” Arbejdsmarkedspolitik: Jobcenter Vejle forstærker kamikazekurs for øget sammenspisthed i den offentlige sektor” af Karsten Holt Larsen, 2. august 2011).

Der er forlydende at Jobcenter Vejle bl.a. advarer mod at tage jobpraktik i Vejle Kommune. At der fra Jobcenter Vejle selv, og fra samarbejdesparterne til Jobcenter Vejle, til stadig rettes en strøm af advarsler mod at søge jobpraktik i den offentlige sektor fordi, som det begrundes: - ikke føre til job;

Dette er imidlertid en stærkt betænkelig argumentationskæde fra Jobcenter Vejle. For grunden til at jobpraktik i Vejle Kommune sjældent føre til job er at stillingerne, med stærk tilskyndelse fra Jobcenter Vejle, fordeles internt iblandt de eksisterende ansatte i Vejle Kommune – og derfor ikke kommer i frit udbud på arbejdsmarkedet. Noget tyder på at Jobcenter Vejle er en stærk og selvstændig eksponent for denne udvikling i Vejle Kommune: det er især bekymrende;

Data for forløbet fremlæges i det nedenstående:

---------------------------------------------------------------------------------------

AFVIST JOBPRAKTIK SOM CHEF FOR JOBCENTER VEJLE

15 august 2011

Jeg var i dag mandag den 15. august 2011 hos chefen for Jobcenter Vejle for at opnå en praktikplads som chef for Jobcenter Vejle. Den eksisterende centerchef Michael Petterson ville imidlertid, begrundet i nogle mystificerende argumenter ikke give mig en job praktikplads som jobcenterchef.

Argumenterne var følgende:

• Der er ikke jobmulighed i forbindelse med jobpraktik som chef for jobcenter Vejle.

• Du har ikke afsluttet din universitetsuddannelse ved at aflevere dit speciale.

• Du har ikke nogen ledererfaring fra tidligere job.

• Der forekommer fortrolige oplysninger, bl.a. personfølsomme oplysninger.

------

Jeg har efterfølgende bedt om en skriftlig afgørelse. Da afgørelse ovenfor blev truffet på stående fod. Den skriftlige afgørelse gengives her:

”Subject: SV: Ønskes: Skriftlig begrundelse for afslag af jobpraktik s om chef for Jobcenter Vejle.

From: Michael Petterson Arbejdsmarkedsområdet Velfærd Vejle Kommune <MIPET@vejle.dk>

Date: Wed, August 17, 2011 10:54 am

To: mail@karsten-holt.dk

Cc: Kristine Villadsen Arbejdsmarkedsområdet - Analyse og Udvikling - Staben Velfærd Vejle Kommune <KRIVI@vejle.dk>

Priority: Normal

Options: View Full Header | View Printable Version | Download this as a file

Kære Karsten

Indledningsvis tak for din mail.

Der er ikke tale om en afgørelse, da du henvender dig til mig i min egenskab af arbejdsgiver.

Jeg oplevede der skete følgende:

Du kom uformelt og uanmeldt til mit kontor, og spørger mig i min rolle som

arbejdsgiver om, at komme i praktik som jobcenterchef.

Jeg spurgte til din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring. Du fortæller, du ikke har nogen ledererfaring eller erfaring indenfor det kommunale område eller jobcenter/beskæftigelsesområdet. Du fortæller du ikke har en relevant fagliguddannelse indenfor det vi arbejder med og ikke en ledelses uddannelse. På baggrund af det siger jeg, jeg ikke er interesseret i at have dig i praktik. Jeg foreslog dig nogle andre job eller uddannelsesovervejelser således du fremadrettet kunne arbejde mod dit jobønske.

Tak for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Michael Petterson

Arbejdsmarkedschef

Vejle kommune

Havneparken 16 | 7100 Vejle

@: mipet@vejle.dk | www.jobcenter.vejle.dk | www.jobnet.dk”

------

BEMÆRKNING

Det er især bekymrende at chefen for Jobcenter vejle Michael Petterson anvender argumentet med at en jobpraktik ikke kan oprettes hvis den ikke rummer en åbenlys efterfølgende jobmulighed.

Følgende har jeg indskudt [I firkantet parentes] mine bemærkninger til Michael Petterson argumentation vedrørende jobpraktik:

• Der er ikke jobmulighed i forbindelse med jobpraktik som chef for jobcenter Vejle [Det bliver jo nærmest en selvopfyldende profeti da der jo i Vejle Kommune er en lang række forhindringer der sikre at stillinger besættes blandt eksisterende offentligt ansatte.].

• Du har ikke afsluttet din universitetsuddannelse ved at aflevere dit speciale [Det er vel en sag mellem mig og min uddannelse det kan for så vidt i sig selv ikke komme min praktikplads ved. Jobcenter Vejle og dens samarbejdsparternere henviser gerne til reelle kompetencer frem for formelle kvalifikationer. I det lys er det ekstra interessant at chefen for jobcenter Vejle vurdere folk på de formelle kvalifikationer.].

• Du har ikke nogen ledererfaring fra tidligere job [Næh men det kunne jeg jo så få i jobpraktik. Hvis ikke Jobpraktik skal kunne benyttes til en praktisk opkvalificering af arbejdsstyrken i Danmark. Så vil jeg da forudse at arbejdsmarkedet vil befinde sig overfor omfattende strukturelle problemer.].

• Der forekommer fortrolige oplysninger, bl.a. personfølsomme oplysninger [Det argument er nærmest helt over i et: - ikke argument -. For så ville snart sagt ikke nogen kunne tage en praktikant ind.].

---------------------------------------------------------------------------------------

AFVIST JOBPRAKTIK: JOBPRAKTIK SOM MELLEMLEDER I JOBCENTER VEJLE

I dag fik jeg så svar på min forespørgsel om jobpraktik som mellemleder i Jobcenter Vejle. Jeg havde forespurgt om jobpraktik hos Kenneth Jessen (Kenneth Jessen er bl.a. kendt fra min artikel: ”Politisk Tabu - Jobcenter Vejle vil forhindre væsentlig jobrettighedsdebat”). Han havde lagt en besked på min telefonsvare og jeg ringede tilbage.

Han forklarede jeg havde søgt jobpraktik og han måtte afslå. Jeg kunne rigtig fornemme på hans stemme hvordan han havde glædet sig til at sige det til mig;

Jeg spurgte ind til hvordan og hvorledes.

Ja altså jeg havde ikke ledererfaring… Men det kunne jeg vel få i jobpraktik? Nej det anså han for umulig… Og jeg havde heller ikke de kompetencer der skulle til… Hvilke manglede jeg da? Jamen der har du overhovedet ikke… Langt fra… Langt, langt fra… Jamen kan jeg ikke få et par eksempler – Så kunne jeg jo tage udgangspunkt i det og styrke mig? Det kan ikke betale sig. Du har langt fra det der skal til…

Det kunne vist ikke ses som nogen opmuntrende samtale set ud fra mim synsvinkel. Det var i hvert fald ikke en offentlig leder med borgerens omsorg i centrum der gav den samtale.

Jeg siger så: Jeg vil gerne have den afgørelse på skrift.

Der bliver lige en umærkelig stilhed. Han har nok fået lidt varme øreflipper. Den havde han ikke regnet med.

Jamen det sender han så…

------

Her gengives det skriftlige svar:

---------------------------- Original Message ----------------------------

Subject: Afslag på ansøgning om virksomhedspraktik.

From: Kenneth Jessen Jobbutik Velfærd Vejle Kommune <KENJE@vejle.dk>

Date: Wed, August 17, 2011 1:54 pm

To: mail@karsten-holt.dk

--------------------------------------------------------------------------

Kære Karsten Holt Larsen

Det skal hermed bekræftes, at du den 15. august 2011 har rettet en uformel henvendelse, samt har indgivet dit CV til undertegnede. Dette er gjort med et ønske om at komme i virksomhedspraktik som Afdelingschef i Jobcenter Vejle.

Jeg har d.d. telefonisk, og nu efter dit ønske pr. mail givet dig afslag på din forespørgsel.

Til grund for afslaget kan gives: Uafsluttet universitetsuddannelse, ingen ledererfaring og ingen relevant forvaltningserfaring.

Venlig hilsen

Kenneth Torp Jessen

Afdelingschef for

Virksomhedsservice & Jobklare ledige

Jobcenter Vejle

Havneparken 16 C

7100 Vejle

email: kenje@vejle.dk <mailto:kenje@vejle.dk>

www.jobnet.dk <http://www.jobnet.dk/>

www.jobcenter.vejle.dk <http://www.jobcenter.vejle.dk/>

P Please consider the environment before printing this email.

------

BEMÆRKNING

Kenneth Torp Jessen er blandt andet kendt fra artiklen: "Politisk Tabu - Jobcenter Vejle vil forhindre væsentlig jobrettighedsdebat" af Karsten Holt Larsen, Jul 22, 2011

---------------------------------------------------------------------------------------

AFVIST JOBPRAKTIK: UDVIKLINGSKONSULENT TIL STABEN ANALYSE&UDVIKLING, ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET VEJLE KOMMUNE

Nu har jeg fået afvist endnu en jobpraktik i jobcenter vejle. Denne gang af Guðny Vang - også en af de øverste i jobcenter Vejle. Så nu er de faste stillinger nok ikke de eneste der skal besættes af de rigtige personer.

Hun var helt kold og afvisende i telefon fra første sekund.

Der ville ikke kunne opnås jobpraktik... Nej det er på grund af kommende fyringer... Jammen de netop ansatte laver noget andet... Samtalen varede nok omkring 50 sekunder;

Så nu er det nok ikke kun de faste lønnede stillinger der skal besættes med folk af - rette - støbning: men også jobpraktikkerne.

Hun var helt afvisende og der ville tidlist kunne blive tale om praktik i febuar... og nej kunne jeg ikke blive skrævet op til...

Så til den tid er der nok noget andet i vejen. Mon ikke ?

------

Jeg bad også her om skriftlig afgørelse i sagen. Her er en kopi af den skriftlige afgørelse:

---------------------------- Original Message ----------------------------

Subject: Praktik i staben Analyse og Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet, Vejle Kommune

From: Gudny Vang Arbejdsmarkedsområdet ? Analyse og Udvikling ? Staben Velfærd Vejle Kommune <GUVAN@vejle.dk>

Date: Tue, August 16, 2011 1:08 pm

To: mail@karsten-holt.dk

--------------------------------------------------------------------------

Vedr. henvendelse om virksomhedspraktik.

Du har i dag pr. telefon givet udtryk for, at du gerne vil i praktik i staben Analyse og Udvikling. Vi takker for din interesse. Vi har desværre ikke mulighed for at etablere en praktik i øjeblikket.

Du er velkommen til at henvende dig igen på et senere tidspunkt.

Venlig hilsen

GUÐNY VANG ? Afsnitsleder

Analyse og Udvikling

Arbejdsmarkedsområdet

Vejle Kommune

Havneparken 16C, 7100 Vejle

' +45 76 81 61 73/+45 21 29 39 89 + guvan@vejle.dk <mailto:guvan@vejle.dk>

------

BEMÆRKNING

Gudny Vang er blandt andet kendt fra de to artikler:

· ”Arbejdsløse helt til grin: ledige stillinger fordeles mellem eksisterende offentligt ansatte” af Karsten Holt Larsen, 12/7-2011

· ”Arbejdsmarkedspolitik: Jobcenter Vejle forstærker kamikazekurs for øget sammenspisthed i den offentlige sektor” af Karsten Holt Larsen, 2. august 2011

---------------------------------------------------------------------------------------

AFVIST JOBPRAKTIK: HR AFDELINGEN I VEJLE KOMMUNE

I dag ansøgte jeg telefonisk om jobpraktik i HR afdelingen i Vejle Kommune. Jeg søgte telefonisk til Kirsten Buch Poulsen der ud over at være leder i HR afdelingen også er personalechef i Vejle Kommune.

Telefonsamtalen var ret kort men forventelig høflig. Hvem jeg var? Hvad var min baggrund? Hvad havde jeg arbejdet med? … Jamen vi har ikke plads til en praktikant lige nu… Jeg har hele afdelingen fyldt op med folk udefra… Nej der er heller ikke plads om et par måneder… Vi skal til noget omstrukturering og har ikke tid… Jamen så kan jeg vel bare gå som føl hos en person? Nej det har vi ikke tid til.

Det var da godt nok ærgerligt. Jeg ville ellers gerne have set hvad der foregår i HR afdelingen i Vejle Kommune.

------

BEMÆRKNING

HR afdelingen i Vejle Kommune er blandt andet kendt fra min artikel: ”Mystisk HR-afdeling i Vejle Kommune” af Karsten Holt Larsen, Jul 21, 2011

---------------------------------------------------------------------------------------

AFSLUTTENDE BEMÆRKNING

Det jeg vil sige er at jeg her de sidste par dage har søgt tre + en jobpraktikker ved Jobcenter Vejle/Vejle Kommune. Og har foreløbig fået afslag – tre afslag på stående fod.

Men hver gang jeg har søgt har den adspurgte leder hos Vejle Kommune sagt: har du været ved din jobkonsulent med det? Hvad siger din jobkonsulent? Det kan jeg ikke forstå: hvis jeg skal bede om forlov hos min jobkonsulent til at søge job – eller jobpraktik.

Jeg ringer derfor min jobkonsulent op om det. Hun stillede sig helt uforstående overfor at jeg eller andre skulle spørge sin jobkonsulent om forlov til at søge praktik eller job. Det var bare at køre på med det. Det var hendes holdning. Det behøvede jeg under ingen omstændigheder spørge hende om lov til.

Så jeg vil da sige at mine hidtidige oplevelser ved Vejle Kommune har gjort mig virkelig nysgerrig med hensyn til tingene der. Så jeg har da stor lyst til flere jobpraktikker der.

Foreløbig ser det dog ud til at det jeg/vi allerede har rodet op i for at få åbnet op for politisk anderledes tænkende som ansatte i Vejle Kommune kun har lukket mere i. Så at man nu ikke engang kan komme i jobpraktik ved Vejle Kommune - hvis man ikke har de rigtige holdninger;

Ekstern kommentar:

M. ”Jeg syndes bestemt at du med dine artikler griber fadt i noget relevant. Det er jo åbenbart at der er noget galt på Jobcenter Vejle/Vejle Kommune og der trænges til forandringer. Det er da klart hvis de ikke er så glade for dig: - du ryster jo deres træ;”

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK: MYSTISK HR-AFDELING I VEJLE KOMMUNE – KONTROLLERES VEJLE KOMMUNES HR AFDELING AF TEENAGERTØSER?

Jul 21, 2011

Mystisk HR-afdeling i Vejle Kommune – Kontrolleres Vejle Kommunes HR afdeling af teenagertøser?

I uge 28 / 2011 tog jeg kontakt til HR afdelingen i vejle Kommune og det blev dog en af de mest mystiske oplevelser jeg indtil nu har haft i forbindelse med henvendelser til offentlige myndighed. Og det er da en del erfaring jeg ellers har i det.

Jeg har i forbindelse med undersøgelser af politisk diskriminering på arbejdsmarkedet / Jobcenter Vejle fundet interesse for standartsætningen: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Og jeg kontakter nu Vejle Kommunes HR afdeling for at forespørge hvor linjerne kommer fra? Hvorfor de står der?

Først kommer jeg til at tale med en HR konsulent med HR baggrund. Hun er vist bare lidt almindelig forvirret over mit spørgsmål. Og syndes hvis også det er lidt latterligt. ”For i vejle kommune har vi valgt decentrale ansættelser. Så det er afdelingerne selv der bestemmer hvem de vil ansætter.”

Jeg beretter om min fornemmelse af politisk skævvridning ved ansættelser i Vejle Kommune. ”Jamen det må du så syndes” siger pigen og fortsætter: ”Politikerne kan i hvert fald ikke bestemme hvem der skal ansættes for det bestemmes decentralt. Politikerne kan kun ansætte direktørerne. Det andet kan de ikke blande sig i.”

Hun oplyser: ”Udsagnet: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” er noget EU har forlangt der skal stå. Så det kan politikerne ikke gøre noget ved.” Hun fortætter hoven: ”Du kan jo gå til borgmesteren hvis du er utilfreds. Så klag du bare til ham. Gå til borgmesteren og klag HA, HA, HA…”.

En times tid senere ringer jeg igen til HR afdelingen med et par supplerende spørgsmål. Afdelingen er nu i møde. Jeg bliver dog stillet ind til en ledig jurist i afdelingen. Så snart jeg oplyser jeg ønsker viden om standartsætningen ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” i jobannoncer fra vejle kommune syndes hun jeg er en latterlig nar.

Hun stiller en masse modspørgsmål om hvorfor jeg vil vide det. Jeg for mit vedkommende vil egentligt bare gerne have svar på mit spørgsmål. Hendes modspørgsmål går hele tiden ud på at fornedre mig og blotlægge mig. Hun har en meget vrængende og teenageragtig tone på. Hun vil meget gerne vide hvorfor jeg er interesseret i standartsætningen: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”

Jeg oplyser at jeg mener at standartsætningen ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” anvendes til politisk diskrimination i Vejle Kommune. Hun siger arrogant ”Jamen så må du jo klage hvis du mener det: klag, klag, klag – klag du bare”.

Jeg fortæller hende om oplevelsen med Jan Rene´ Hansen, Kompetencevejleder i Kompetencecenteret i Vejle Kommune, marts/april 2011. Jeg blotlægger mit tydeligvis overfor hende ved at sige ”Men det foregik jo under fire øjne”. Hun skriger af grin i telefonen: ”Ha, Ha, Ha… Det foregik under fire øjne. Ja så kan du ikke gøre noget. Ha, Ha, Ha…” Hun syndes virkeligt det er fedt.

Jeg siger: ”Nej man kan ikke gøre noget. Men du er jo jurist: så kan du jo sige mig: er der noget man kan gøre?” Hun syndes det er hylende morsomt og siger: ”Nej der er ikke noget du kan gøre Ha, Ha, Ha… Når det forgår under fire øjne kan du ikke gøre noget HA, HA, HA…”

Det var dog en mystisk opførsel fra personer i højtlønnede professionelle stillinger i den offentlige sektor. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige at selv ved henvendelser til Danmarks Radio bliver almindelige mennesker ikke så fornedrende og beskidt tiltalt som her er tilfældet.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, tlf. 60197723

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK: JOBCENTER VEJLE FORSTÆRKER KAMIKAZEKURS FOR ØGET SAMMENSPISTHED I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Arbejdsmarkedspolitik: Jobcenter Vejle forstærker kamikazekurs for øget sammenspisthed i den offentlige sektor

Den 2. august 2011

Jobcenter Vejles kamikazekurs i sit arbejde med at styrke sammenspistheden i den offentlige sektor forstærkes nu. Det sker ved at den oprindelige jobannonce i jobnet.dk: af 01-07-2011 ”Udviklingskonsulent til staben Analyse&Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet Vejle Kommune” nu er er genoptrykt på jobnet.dk i annonce af: 01-08-2011, ”Udviklingskonsulent tilAnalyse&Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet”. Her gentages: og dermed forstærkes, budskabet om at der ønskes en tidligere offentlig ansat anbragt i stillingen. I det annoncen gentager ønsket at ansøger: ”Har erfaring fra offentlig forvaltning”.

Stillingen er en almindelig AC stilling i en almindelig stabsfunktion. Og det vil derfor være en perfekt stilling til introduktion af friske øjne, f.eks. fra det private erhvervsliv, i den offentlige sektor. Måske netop derfor er det så centralt for jobcenter Vejle at stillingen besættes af en tidligere offentlig ansat.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, tlf. 60197723

-----------

BILAG:

Udviklingskonsulent tilAnalyse&Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet

Vejle Kommune

(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)

Udviklingskonsulent til staben

En af vores udviklingskonsulenter har fået nyt arbejde, og derfor mangler vi en dygtig og engageret kollega til vores stab.

Staben løser opgaver for hele Arbejdsmarkedsområdet, som har ca. 270 medarbejdere, der er fordelt på Jobcentret, Ydelsescentret og Kompetencecentret. I staben er der 14 medarbejdere med meget forskelligartet baggrund og meget forskellige opgaver. F.eks. SB-Sys, IT, web, personaleadministration, analyser, udredninger, statistik og ledelsesinformation, sekretariat/udvalgsbetjening, projektledelse, kommunikation, formidling af lovstof m.v.

Vi regner ikke med, at vores nye kollega skal kunne løse alle disse opgaver, men nogle af dem vil være helt fint:

· Kommunikation – f.eks. pressemeddelelser, personaleblad, nyhedsbreve m.v.

· Analysearbejde, udredninger og interne notater i f.m. diverse indsatser på Arbejdsmarkedsområdet – herunder dagsordenspunkter til politisk behandling

· Tovholder på diverse store og små projekter og arbejdsgrupper – helt aktuelt står den meget på frikommune

· Personaleprocesser

· Opgaver i forbindelse med Det Lokale Beskæftigelsesråd

Vi forventer, at du:

· Har erfaring fra offentlig forvaltning

· Har en længerevarende uddannelse, f.eks. indenfor samfundsvidenskab, kommunikation el.a.

· Er god til skriftlig og mundtlig formidling

· Er energisk og handlingsorienteret, men også analytisk og god til at skabe overblik

· Ikke er bange for at sætte dig selv i spil og byde aktivt ind på opgaverne

· Er god til selv at strukturere dit arbejde i en til tider hektisk hverdag

· Og at du er uhøjtidelig og med på at gøre arbejdsdagen lidt sjovere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Guðny Vang på telefon 76816173 eller guvan@vejle.dk frem til 24. juni. I perioden 27. juni til 13. juli dog Kristine Krebs Lassen på telefon 76816168 eller krikt@vejle.dk.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. august kl. 9.00. Vi regner med at holde samtaler den 12. august.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at bruge knappen ''Send ansøgning''.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Hvis du ikke har mulighed for at søge online, skal du sende ansøgningen til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ''Udviklingskonsulent''.

Løn og ansættelsesforhold efter ny løn og overenskomsten.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Hjemmeside:

www.vejle.dk

Ledige stillinger: 1 Vejle Kommune

Reference

Vigtige datoer

Offentliggjort: 01-08-2011

Ansøgningsfrist: 05-08-2011

Ansættelsesdato: 01-09-2011

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontaktperson

Gudny Vang

Hovednummer: 76816173

Arbejdsgiver

Vejle Kommune

Skolegade 1

7100 Vejle

Danmark

Ansøgning

skriftligt

Annonce ID

ID: 2947362

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK: POLITISK TABU - JOBCENTER VEJLE VIL FORHINDRE VÆSENTLIG JOBRETTIGHEDSDEBAT

Jul 22, 2011

Politisk Tabu - Jobcenter Vejle vil forhindre væsentlig jobrettighedsdebat

Den 1. juni 2011 indkaldes vi arbejdsløse til et af de sædvanlige stormøder i jobcenter Vejle. Jeg vil bl.a. gerne vide hvorfor ledige stillinger i Vejle Kommune så vidt det kan lade sig gøre fordeles internt blandt eksisterende offentligt ansatte i Vejle Kommune. Hvorfor har alle ikke ret til sådanne job som vi jo alle er tvunget til at betale skat til?

[Der ville være flere gange så mange ledige job i Vejle hvis de ledige stillinger i kommunen blev slået frit op for alle – og især hvis det viser sig at staten og regionen har opført sig på samme måde som Vejle Kommune – men det når jeg ikke sige før jeg bliver afbrudt.]

Jobcenter Vejles mødeleder på mødet Trine Christensen er mildt sagt ikke særlig interesseret i at få sagen diskuteret. Hun råber:

HVIS DU GERNE VIL HAVE SVAR PÅ DET SPØRGSMÅL SÅ SKAL DU REJSE DIG NU. FORLADE LOKALET OG GÅ OVER OG STILLE DET TIL STIG MALMBERG ELLER KENNETH JESSEN SÅ KAN DU DISKUTERE DET MED DEM!

Hun er virkelig vred over at jeg stiller det spørgsmål. Over at jeg har forsøgt at rejse debatten. Det er første gang jeg stiller et spørgsmål. Så det hun er vred over er at emnet bliver taget op.

Lidt henne i mødet beklager en vred boger sig over at en længere periode med løntilskud ikke har resulteret i et job.

Jeg skynder mig at indskyde: ”Jamen det er jo det jeg siger. Den slags stillinger fordeles internt. Sådan nogen som os får ikke den slags stillinger. Vi skal bare sparkes ud på en eller anden fabrik. Det er det eneste der er tiltrængt os.”

Efter mødet støder jeg på den pågældende borger. Jo han kan godt se meningen i det jeg sagde og finder det var godt jeg sagde det. Og han følger sig også sikker på at de øvrige mødedeltagere har kunnet se pointen i det sagte.

Det ironiske er at mødeleder Trine Christensen selv var i løntilskud på Jobcenter Vejle – så det er sikkert til stor moro for de eksisterende offentlige ansatte i Vejle Kommune at de på den måde kan bruge arbejdsløse som mestermænd mod andre arbejdsløse. Trine Christensen opnår sikkert også gode plusser på jobkontoen ved at lade sig bruge til dette, for Jobcenter Vejle, så væsentlige formål: at forhindre den væsentlige jobrettighedsdebat;

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen

Tlf. 22667723

_________________________________________

Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd: Erik Dagø - politibetjent med 37 års erfaring i tjenesten

Jul 20, 2011

Forhenværende politianklager ved Svendborg Politi, Erik Dagø, med 37 års erfaring i tjenesten måtte forlade sin stilling ved politiet i Svendborg tre år før tid på grund af grov mobning og psykisk vold fra socialdemokratiske og venstreorienterede kollegaer på arbejdspladsen. Dermed tabte dansk politi en af sine fagligt set mest respekterede politifolk. Vi hørere her beretningen fra Erik Dagø selv:

Erik Dagø: Da jeg først kom til Svendborg Politi i 1964 var der stor fokus på det faglige. Vi talte aldrig politik. Hele vores energi blev anvendt på den faglige side af politiarbejdet. Vi var der, når borgene kaldte. Ingen sag var for lille. Vi tog af sted og fik ordnet tingene på politimæssig vis.

Forandringen i Svendborg Politi kom med en række nyansættelser op gennem 1970’erne og 1980’ene. De nye folk var af en anden type. Det fremgik tydeligt af deres fremtoning. Både i og uden for korpset. De havde varierende tilknytning til forskellige venstreorienterede miljøer. Holdninger, de gerne skiltede med - f.eks. ved klistermærker på deres biler.

De var som politiske soldater, og optrådte faktisk som sådanne i korpset. Jeg arbejdede som politianklager og havde mit eget kontor. Men når jeg forlod det, og færdedes på gangene, stoppede de her typer simpelthen op og spyttede på gulvet foran mig, hvor jeg gik. Det var bare en af de ting, de gjorde. Men de gjorde masser af sådanne ting der også, hvis man ville, kunne fremhæves som eksempler på deres karakter. Det var sådan, de opførte sig dengang. De var det, vi i dag betegner som 68’ere.

Før de her typer kom ind i politiet, havde jeg virkelig fine papirer, hvilke de fik ødelagt for mig. Og det i en grad, så jeg ikke blev rykket op i løntrin. Det kom til at koste mig tusindvis af kroner hvert år resten af mit liv, fordi det også påvirkede min pension. Ja, de optrådte virkelig som politiske soldater. Personligt kom jeg igennem den periode med støtte fra forskellig side. Men det fik mig alligevel til at forlade politiet tre år før tid.

KHL: De skriver om dig, at du drev politik i arbejdstiden?

Erik Dagø: Ja, det siger de godt nok. Men det er der ikke noget om. Det brugte jeg ikke arbejdstid på.

KHL: Politiledelsen i Odense har haft et dårligt omdømme for at være politisk korrekt – med politisk tilhørsforhold omkring det radikale venstre?

Erik Dagø: Poul Løhde, der nu er politidirektør, er en dygtig og faglig kompetent mand. Han er arbejdsom. Det er min bedste vurdering af ham. Så det med, at der drives politik fra politiledelsen i Odense, er nok slut med ham.

Men dårlige folk kan ødelægge det for selv den bedste politichef. Dårlige folk, dem kan selv den bedste politichef ikke komme uden om. De kan ødelægge alt for ham. Uagtet hans personlige kvalifikationer.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, tlf. 60197723

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - STANDARTSÆTNING I DEN OFFENTLIGE SEKTORS STILLINGSANNONCER I ER I REALITETEN POLITISK LØFTESTANG – I PRAKSIS ER STANDARTSÆTNINGEN EN EKSKLUSIVPARAGRAF

Standartsætning i den offentlige sektors stillingsannoncer i er i realiteten politisk løftestang – I praksis er standartsætningen en eksklusivparagraf.

- Arbejdsnotat, 18. juli 2011

Standartbemærkningen i offentlige jobannoncer lyder: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Det lyder relativt uskyldig. Men læs denne artikel og bliv klar over hvorledes den tilsyneladende uskyldige standartbemærkning bevisliggjort anvendes som løftestang vedrørende forfordeling af bestemte kandidater: på baggrund af deres politiske holdninger, i forbindelse med besættelse af stillinger i den offentlige sektor.

Jeg har talt med i alt 5 jobkonsulenter. Nærværende artikel udspiller sig som interview på baggrund af samtaler med 3 af jobkonsulenterne. Da der ikke er stor sandsynlighed for at jeg tilfældigvis er løbet ind i de eneste 3 jobkonsulenter i Danmark der har den fremlagte holdning (Snarere tværtimod) bør artiklen tages alvorligt.

Michael Christiansen, Underviser ved IBC i Kolding og Virksomhedskonsulent, IBC, april 2010

I anden kursussammenhæng finder jeg tid til at forelægge eksempel på mit CV og en af mine ansøgninger til Michael Christiansen, Underviser ved IBC i Kolding, organisationskonsulent og ansættelseskonsulent i en række sammenhænge For offentlige og private virksomheder.

Michael Christiansen: Du skriver ”Nationalitet Dansk” i dit CV. Det ville jeg fjerne hvis jeg var dig. Du kan bestemt regne med at det vil få dig sorteret fra som ansøger til et job i det offentlige. Jeg er flere gange blevet engageret til at finde den rette person til stillinger i bl.a. kommuner. Og i stillingsannoncer hos det offentlige står der: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Det vil jeg klar tolke som at man ønsker stillingen besat af en person der støtter op om den holdning. Helt inde i sig selv. Helt ind i sine indre værdier og altså også udenfor arbejdet. I sin fritid og privatliv og i sine private holdninger.

Blev jeg engageret som konsulent til at besætte en stilling ville jeg aldrig vælge en der måtte formodes at være imod de værdier som udsagnet er udtryk for.

- Jeg må nok sige hans svar var noget overraskende for mig. -

Karsten: Jeg læser det sådan at linjerne ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” ønsker et mulig tilvalg af sådanne personer. Og det ikke på den måde er et fravalg.

”Nationalitet Dansk” udsagnet viser at man er dansk. Det er en juridisk kode der viser hvilken nationalstat man høre til. Så f.eks. internationale selskaber i forbindelse med udstationering er klar over hvilke juridiske regelsæt der er gældende for den pågældende medarbejder. Det kan nemt blive væsentligt for virksomheden at være klar over det.

Michael Christiansen: Jeg ville slette det [”Nationalitet Dansk”]. Du kan godt regne med at det bliver tolket på den måde jeg forelægger.

Karsten: Det er vist at gå i lidt små sko.

Jeg må indrømme jeg er noget rystet efter samtalen. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på at standartudsagnet: ” X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Som man ser i offentlige jobannoncer skulle bruges til andet end om muligt at vælge nogen til. Jeg havde aldrig forestillet mig at udsagnet ville få lagt en cremet lag af tolkning ud over sig og derved blive forvandlet til et politisk værktøj hvis formål det er at holde folk med bestemte holdninger ude af arbejdsmarkedet.

Konsekvenserne for arbejdsmarkedet går straks op for mig. Og jeg er ret rystet ved at tænke over det.

Da jeg snakker med Kenneth om samtalen siger han: Du skal være glad for Michael. Han fortalte tingene som de er. Nu ved du jo hvordan det er. Han kunne jo bare have ladet være med at sige det.

XX Konsulent ved Ballisager i Vejle og Odense, Sensommer 2010

Karsten: Kan det passe at man ikke må skrive ”Nationalitet Dansk” på sit CV ?

XX råber: ”NATIONALITET DANSK”! DET ER DET VÆRSTE JEG NOGEN SINDE HAR HØRT. SÅ KAN DU LIGE SÅ GODT SKRIVE ”JEG TILHØRE DEN HVIDE RACE OG VIL KUN ARBEJDE SAMMEN MED MENNESKER AF DEN HVIDE RACE.”JEG HAR ANSAT HUNDREDVIS AF MENNESKER. OG JEG VILLE SMIDE EN SÅDAN ANSØGNING DIREKTE I SKRALDESPANDEN. DEN VILLE RYGE DIREKTE I SKRALDESPANDEN OG DET VAR IKKE ENGANG NOGET JEG VILLE GIDE TÆNKE OVER. DET ER DET VÆRSTE SVINERRIG JEG NOGENSINDE HAR HØRT.

XX er helt vild. Råber og skriger.

Jeg fortæller til Anders om at udsagnet der skrives ind i jobannoncer anvendes til frasortering af ikke politisk korrekte jobansøgere og ikke-socialister til stillinger i den offentlige sektor. Det kan Anders ikke forestille sig. Jeg siger: Jamen så se her.

Vi går ind og spørger XX om personer med hvilke som helst holdninger kan ansættes i stillinger hvor jobannoncen indeholder udsagnet: ”X offentlige instans opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.” Det benægter XX. Sådanne stillinger kan kun besættes med personer der fuldt ud står bag dette udsagn, med hele sin person, også privat og i sin fritid [Det vil sige med personer der i daglig tale kendes som politisk korrekte, socialdemokrater eller socialister.].

I de følgende dage er XX helt vild. Han er åbenbart helt i affekt over at der er en politisk ukorrekt med på kurset. Det er som om at han slet ikke kan holde det ud. Han advare de øvrige elever om at de ikke skal være bange… og at de skal komme direkte til ham hvis de på nogen måde føler sig truget… De skal ikke være bange for at blive overfaldet… Han skal nok sørge for at der ikke er nogen der bliver overfaldet..

- - Ja altså han er temmelig væk i det. - -

Det ender med at han får klassen helt hisset op omkring mig. Lone, tidligere ansat ved Vejle Kommune, siger f.eks.: ”Det ville være uhyggeligt at få dig ansat i en virksomhed. For hvis der så efterfølgende blev ansat nogen muslimer så kunne du jo finde på at overfalde dem.”

Sådan fortsætter det i de følgende dage. Og vi skal også bruge flere dage på at høre om en jøde nede i en koncentrationslejer i Tyskland.

XX går virkelig op i det.

Jan Rene´ Hansen, Kompetencevejleder i Kompetencecenteret i Vejle Kommune, marts/april 2011

Jan Rene´ Hansen: Vi i Vejle Kommune skriver at vi ønsker at vi opfordrer Kvinder, etniske minoriteter, og seksuelle minoriteter til at ansøge om stillinger. Og det betyder også at vi ikke ansætter folk der formodes at være imod den politik. For så er de imod Vejle Kommune. Og det Vejle Kommune står for.

Karsten: Hvis man er imod den politik – men i sin fritid. Og ikke yder den modstand i sit professionelle arbejde. Hvad så – kan man så blive ansat?

Jan Rene´ Hansen: Så kan vi godt ansatte dem. Hvis vi kan bruge dem fagligt. (Det vil sige at man har en betydelig op af bakke: frem for en der har de rigtige holdninger.)

[ Ja i realiteten er de tre linjer i jobannoncerne jo en eksklusivaftale – og det er som at betale til en fest man ikke selv må være med i – Men han må jo have selvtilliden i orden – og noget at have den i ]

- - Det undre mig, så åbenlyst han omgås det faktum at det er sådan. - -

Med venlige hilsner

Karsen Holt Larsen, tlf. 60197723

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - LØNPOLITISK AFHØRING I FORBINDELSE MED JOBPRAKTIK I VEJLE KOMMUNE

Offentlig Udgave

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - LØNPOLITISK AFHØRING I FORBINDELSE MED JOBPRAKTIK I VEJLE KOMMUNE

Jul 14, 2011

Dette er en bevidning om politisk afhøring i forbindelse med jobpraktik i Jobcenter Vejle i Vejle Kommune. Da forhørslederen efterfølgende ikke vedgår forhørets forekomst har jeg vurderet at det, som samfundsborger, er min pligt at stå frem med min bevidning af forhøret. I det håb at jeg hermed kan hjælpe andre. Følgende viser altså alene situation som jeg har oplevet den.

Lønpolitisk afhøring i forbindelse med jobpraktik i vejle Kommune

Marts, April 2011

Jeg er i aktivering i en specialenhed under Vejle Kommune der skal håndtere ----- der i forbindelse med ---- skal afklares i forhold til arbejdsmarkedet. Så det er nok lidt af en løvens hule for sådan en som mig.

Folk er nu meget flinke. Men jeg engagere mig ikke for fuld kraft i arbejdspladsen da XXX i forbindelse med samtalen i forbindelse med praktikken har gjort det klart at en praktik i det offentlige ikke vil føre til en ansættelse. Så jeg engagere mig i arbejdet, men jeg bruger ikke al min fritid til at sætte mig ind i det. De lukker mig ikke ind i det fortrolige papirarbejde – men det er der jo nok ikke noget at sige til, men de er nu flinke til at give mig bøger jeg kan læse.

Min hovedopgave er nok onsdag formiddag hvor jeg skal hold oplæg. XXX roser mine oplæg.

Hver fredag siger jeg: Nu er der gået så og så mange % af tiden. Kan jeg få en tilbagemelding.

Der er en god stemning omkring mig. De ser jeg kan nogen helt særlige ting. Og lukketheden overfor en ansættelse føler jeg helt klart afløses af forskelligartede antydninger af at der muligvis alligevel kan være et eller andet - job.

Det skal snart ændre sig: med et slag:

Jeg kan ikke huske om det er onsdag den 6 eller torsdag den 7 april hvor chefen for jobcentret og nogle af hans medarbejder er på rundvisning i Adressen. De kikker, man kan ligefrem se i ansigterne på den hvor latterligt de syndes det er at sådan en som mig: en politisk ukorrekt, skal sidde der som jobkonsulent. [En god stilling i et godt job der sikkert sædvanligvis besættes efter anbefaling fra socialdemokratiet eller dansk flygtningehjælp – eller i samdrægtig anbefaling fra de to organisationer.]

Jeg er nok klar over at det kan være de siger noget om mig da jeg jo brokkede mig over Ballisager (At de ansatte der bruger tiden på skoling af kursisterne i socialdemokratiske og politisk korrekte synspunkter – frem for på undervisning i jobsøgning). Og derudover også har siddet på jobcenteret og brokket mig højlydt over de favorable lønforhold i det offentlige – f.eks. 900000 udbetalt + fire måneder fri (om året) i en bestemt enhed. Ja det skule man jo så nok ikke have gjort ha, ha.

Allerede den næstfølgende morgen har holdningen ændret sig radikalt omkring mig.

Fredag den 8 april siger jeg så til XXX: Nå nu er der gået 75 % af tiden. Kan jeg få en tilbagemelding.

De øvrige gange har der været ros. Men nu:

XXX: ”Er du sådan en der ude på at skade andre der har fundet ud af at gå og have det lidt godt med hinanden”.

Det trekker mig: Det fra staten sidder stadig i mig åbenbart. Jeg siger det kan da ikke passe at resten af befolkningen bare skal blive ved at betale mere og mere i skat. Det har de da ikke råd til. Jeg fortæller om en egentlig mor der arbejder på Dan Cake og kun har 5200 Kr. Udbetalt i løn hver 14 dag. Hvordan skal hun få råd til parkeringsbøder og mere i skat. Jeg kan mærke på XXX at det er helt ud i det ekstreme med sådan en holdning. XXX siger i en vred tone: ”Det der er det mest ekstremistiske jeg nogensinde har hørt” (Jeg sidder jo ikke og siger at regeringens politik med at forgylde storkapitalen er OK – men bare det at tage almindelige privatansatte i forsvar er – som han ser det - åbenbart ekstremistisk)

Jeg siger: det er da mærkeligt at ikke en krone af f.eks. arbejdsmarkedsbidrag flyder tilbage til de private virksomheder for at forbedre forholdene til de ansatte – det kunne man jo godt have forestillet sig.

JEG NÆVNER EN RÆKKE EKSEMPLER PÅ FOLK DER ER BLEVET FYRET FORDI DE IKKE ER SOCIALDEMOKRATER. Bl.a. Henrik gade Jensen fra kirkeministeriet og Y – der må arbejde i Sverige. XXX siger: ”JAMEN SÅDAN VIL DET JO VÆRE”

Han siger om jeg er klar over hvor lidt de tjener i det offentlige: en pædagogmedhjælper 18.000 osv. De tal man altid hører fra offentlig ansatte. Man hører jo ikke de tal der er på sikre stillinger lidt fremme (Om deres pensioner og feriepenge – og muligheder for fridage, og mulighederne for efteruddannelse).

Jeg hisser mig uforsigtigt op og siger: socialdemokrater og SFere kan jo sagtens være ligeglade med det pres der er på det private arbejdsmarked. Og hvis de overhovedet gider så kan de jo altid komme ind og pisse rund i en stilling som pædagog eller SFO.

XXX siger: Ja det er jo naturligt at folk finder sammen om deres økonomiske interesser.

Så det er ikke den fede stemning. Det korte af det lange er at den samtale muligvis kostede mig muligheden for et job der. Jeg tager det ikke så tungt. Jeg ved ikke hvor fedt det vil være at arbejde med så ---- mennesker i årevis. Men arbejdspladsen var god og de kompetencer man kunne opøve der ville være guld værd fremover.

Jeg vurdere det skete vil skade mig mht. at kunne få et job fremover i Vejle Kommune.

De følgende dage kølnende de øvrige ansatte mere og mere af. De var ikke uhøflige. Jeg var bare ikke længere er interessant fremtidsmulighed for dem. Men det er jo bare tilsvarende den holdning jeg selv har haft den anden vej hele tiden. For jeg havde nok ikke regnet med at det ville gå anderledes.

Jeg mener det var tirsdag den 12 hvor mig og XXX sad og snakkede om eftermiddagen. Vi snakkede om ansættelsesmuligheder i det offentlige og i Vejle Kommune.

Her siger xxx at: ”Vi i vejle kommune skriver at vi ønsker at vi opfordrer kvinder, etniske minoriteter, og seksuelle minirioteter. Og det betyder også at vi ikke ansætter folk der formodes at være imod den politik. For så er de imod vejle kommune. Og det vejle kommune står for.”

Jeg siger: ”Hvis man er imod den politik – men i sin fritid. Og ikke yder den modstand i sit professionelle arbejde. Hvad så – kan man så blive ansat?”

XXX siger: ”Så kan vi godt ansatte dem. Hvis vi kan bruge dem fagligt.” (det vil sige at man har en betydelig op af bakke: frem for en der har de rigtige holdninger)

[ JA I REALITETEN ER DE TRE LINJER I JOBANNONCERNE JO EN EKSKLUSIVAFTALE – og det er som at betale til en fest man ikke selv må være med i ]

DET UNDRE MIG, SÅ ÅBENLYST HAN OMGÅS DET FAKTUM AT DET ER SÅDAN.

Fredag den 15. april snakker vi igen. Mig og XXX. Jeg siger: ”Jeg er vred over sidste fredag. Hvorfor skulle jeg forsvare mine holdninger til lønforhold mellem offentlige og private ansatte?”. XXX siger: ”Jeg har aldrig diskuteret løn med dig. Jeg diskuterer ikke løn, religion og politik med folk. For det er tre ting der hisser folk op. Så det undgår jeg altid. Og for øvrigt var kan det ikke have været mig du har talt med. For jeg var her slet ikke den dag.”

XXX siger: ”Hvis du vil videre inden for det her” (Det at være vejleder) ”så skal du nok prøve at komme i praktik ved en af de øvrige aktører.” [De private]. (Ja sikkert et godt råd. Der også viser min fremtid ved Vejle Kommune) [Det er jo utroligt at han kan sige sådan. Det er jo faktisk en afgørelse. En trussel. Ja mere en trussel: en afgørelse. Han må jo være en form for pave som de øvrige ansatte følger blindt.]

Jeg siger ikke noget. For er det noget af det fra staten jeg har lært er det at sådan en kamp ikke kan vindes i en direkte konflikt. Man må arbejde bag senen og ændre strukturerne.

Alt i alt en god og lærerig praktik. Det kunne være endt i job. Men endte som den gjorde fordi tingene er som de var.

EN AF DE INTERESSANTE TING JEG LÆRTE VAR AT 40 % AF ALLE OFFENTLIGE STILLINGER BESÆTTES UDEN STILLINGSOPSLAG – GAD VIDE HVORDAN DE ANSATTE SÅ FINDES ?

Jeg ringede til et par stykker for at snakke om det skete:

K siger: Ham der har sku da været bange for at du skulle komme derind og rode rundt i hvad der foregik. Han har ikke villet have sådan en som dig til at rende rund der og rode rund i det. Jeg tænker det foregår endnu være inde ved kommunerne end ved Staten. Det er inde i kommunerne at de fleste penge der betales i skat forsvinder.

- HI siger: Nu er det altså sådan at uanset hvor man kommer hen så der to meninger om alting. Folk er så godt som altid delt i to meninger om alt muligt. Halvdelen af befolkningen er venstreorienterede, og en halvdel er højreorienterede. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige at hvis der er 10 kvinder der får vist en kjole så er der 5 der syndes den er pæn og 5 der syndes den er græm.

Karsten: Hvis jeg bliver sat til et job og jeg ikke blander politik ind i det. Men passer mit job og ikke snakker politik. Lad os sige jeg skal vejlede en kriminel flygtning. Det gør jeg så på vedkommendes vejene ud fra retningslinjerne i mit arbejde. Jeg giver mine bedste råd. Gør alt for vedkommende som vedkommende ville gøre det det for sig selv hvis han havde min erfaring og viden. Jeg stille min viden og erfaring på vedkommendes side i det jeg passer mit arbejde. – Så har jeg jo optrådt professionelt. Jeg har passet mit arbejde korrekt og professionelt.

Lad os så sige jeg bliver opsøgt af en kollega. Min kollega udspørger mig om min holdning til løn i forholdet mellem private og offentligt ansatte. Om min private politiske holdning. Om mit fagpolitiske medlemskab. Disse ting bedømmer og behandler min kollega mig så ud fra i vores professionelle samvær. Selvom disse ting er private for mig og ikke har spillet nogen rolle i mit professionelle virke. Så er det jo min kollega der ikke optræder professionelt.

[Jeg kommer nu bagefter samtalen med HI til at tænke på at det jo egentligt har være modsat for mig selv som bruger af jobcenter vejle. Jeg er jo netop som bruger ikke blevet behandlet professionelt. Dele af jobcenter-vejle-systemet har, med ophav i mine politiske holdninger, misbehandlet mig.

Mens jeg vil mene jeg optrådte professionelt da jeg var i praktik der.

Men så nemt er den jo heller ikke. Hvis jeg ikke havde optrådt professionelt ville jeg jo være blevet lagt mærke til. Men lad os nu sige at jeg var omgivet af kollegaer der havde holdningsslægtskab med mig. Var der 20 i afdelingen og de 15 kom fra Dansk Folkeparti, DDF, DNSB osv. Ville min beslutninger og afgørelser i enkeltsager, i det tilfælde, så være de samme?

Jeg vil nok mene at man overvurdere sig selv som menneske hvis man mener sig i stand til at siger ja til det spørgsmål.

Og det vil derfor være berettiget at stille sig selv følgende spørgsmål: Fremkalder den nuværende politiske fundering i Jobcenter Vejle professionelle afgørelser?]

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen

Tlf. 60197723

_________________________________________

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK - ARBEJDSLØSE HELT TIL GRIN: LEDIGE STILLINGER FORDELES MELLEM EKSISTERENDE OFFENTLIGT ANSATTE

- BEMÆRK, AT I EKSEMPLET ER DET JOBCENTRET SELV, DER GÅR FORAN MED DENNE DISKRIMINERING AF PRIVATANSATTE  -

Arbejdsløse helt til grin: ledige stillinger fordeles mellem eksisterende offentligt ansatte

ARBEJDSNOTAT, 12/7-2011

Her er oplægget til en god historie for driftige journalister eller interesserede politikere.

Her i vejle kommune slås alle stillinger i kommunen op internt i kommunen. Og kun hvis stillingen ikke kan besættes med det interne personale, slås den op eksternt.

Personligt synes jeg, det er enorm ulækkert at gå frem på den måde.

Veje og opland er f.eks. et meget industritungt område. Der er mange almindelige mennesker, der hver dag arbejder hårdt i industrien. Alligevel har de ikke ret til – på lige vilkår med eksisterende offentligt ansatte - at få del i stillinger i den offentlige sektor.

Hvis f.eks. en kvinde har arbejdet med benhårdt fabriksarbejde på Dan-Cake eller Fare-Food i 30 år, så har en skolelærer, der har loppet rundt i Vejle Kommune på den måde, forgang til en stilling som SFO i Vejle Kommune. – DET ER NOGET SVINERI!

For et par måneder siden tjekkede jeg, at der på jobnet.dk kun var 37 stillinger i hele postnummer 7100 (Vejle). En uge før havde en politiker fortalt mig, at der var 35 ledige stillinger indenfor vejle Kommune – men det er på de lister, der holdes internt.

HVIS staten og regionen arbejder på samme måde som vejle kommune, så ville der hver måned være flere hundrede ekstra stillinger at vælge imellem for de arbejdsløse – HVIS VEL AT MÆRKE STILLINGERNE BLEV SAT FRI FOR ALLE.

Argumentet med at det er normalt at slå stillinger op internt, holder ikke for den offentlige sektor – FOR VI ER ALLE MED TIL AT BETALE SKAT TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR, OG BØR DERFOR OGSÅ HAVE RET TIL STILLINGER DER.

Endnu mere grotesk er det når der i selve jobannoncen, som det f.eks. fremgår af medsendte jobannonce, annonceres efter tidligere offentligt ansatte. Det vil sige, at hvis et jobopslag af uransagelige grunde når forbi de palisader, der skal sikre en jobfordel for eksisterende offentlig ansatte, så skrives det bare ind i annoncen, at ansøgeren skal være tidligere offentlig ansat. Det er jo helt grotesk. Der er netop brug for åbenhed og udvikling i den offentlige sektor – ikke det modsatte (BEMÆRK HER AT DET ER JOBCENTRET SELV, DER GÅR FORAN MED DENNE DISKRIMINERING AF PRIVATANSATTE).

Efter hvad jeg har hørt af rygter, forfordeles stillinger ikke blot blandt de ansatte interne i offentlige institutioner. Men også på tværs af kommuner og regioner og statslige institutioner.

- Ikke så sært at mange arbejdsløse føler sig til grin, når de har jobpraktik og løntilskud i den offentlige sektor. – For besættelsen, af de stillinger de kunne have fået, er på forhånd aftalt besat til anden side – internt blandt de eksisterende offentlige ansatte.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen

Tlf. 2166 7723

---------------------

BILAG – Eksempel på jobopslag:

Udviklingskonsulent til staben Analyse&Udvikling, Arbejdsmarkedsområdet Vejle Kommune

Jobcenter Vejle

(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)

En af vores udviklingskonsulenter har fået nyt arbejde, og derfor mangler vi en dygtig og engageret kollega til vores stab.

Staben løser opgaver for hele Arbejdsmarkedsområdet, som har ca. 270 medarbejdere, der er fordelt på Jobcentret, Ydelsescentret og Kompetencecentret. I staben er der 14 medarbejdere med meget forskelligartet baggrund og meget forskellige opgaver. F.eks. SB-Sys, IT, web, personaleadministration, analyser, udredninger, statistik og ledelsesinformation, sekretariat/udvalgsbetjening, projektledelse, kommunikation, formidling af lovstof m.v.

Vi regner ikke med, at vores nye kollega skal kunne løse alle disse opgaver, men nogle af dem vil være helt fint:

· Kommunikation – f.eks. pressemeddelelser, personaleblad, nyhedsbreve m.v.

· Analysearbejde, udredninger og interne notater i f.m. diverse indsatser på Arbejdsmarkedsområdet – herunder dagsordenspunkter til politisk behandling

· Tovholder på diverse store og små projekter og arbejdsgrupper – helt aktuelt står den meget på frikommune

· Personaleprocesser

· Opgaver i forbindelse med Det Lokale Beskæftigelsesråd

Vi forventer, at du:

· Har erfaring fra offentlig forvaltning

· Har en længerevarende uddannelse, f.eks. indenfor samfundsvidenskab, kommunikation el.a.

· Er god til skriftlig og mundtlig formidling

· Er energisk og handlingsorienteret, men også analytisk og god til at skabe overblik

· Ikke er bange for at sætte dig selv i spil og byde aktivt ind på opgaverne

· Er god til selv at strukturere dit arbejde i en til tider hektisk hverdag

· Og at du er uhøjtidelig og med på at gøre arbejdsdagen lidt sjovere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Guðny Vang på telefon 76816173 eller guvan@vejle.dk frem til 24. juni. I perioden 27. juni til 13. juli dog Kristine Krebs Lassen på telefon 76816168 eller krikt@vejle.dk.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. august kl. 9.00. Vi regner med at holde samtaler den 12. august.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at bruge knappen ''Send ansøgning''.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Hvis du ikke har mulighed for at søge online, skal du sende ansøgningen til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ''Udviklingskonsulent''.

Løn og ansættelsesforhold efter ny løn og overenskomsten.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Send ansøgning via http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=187682b9-1c38-436e-a792-87b3d9977e13

Hjemmeside:

www.vejle.dk

Ledige stillinger: 1

Reference

Vigtige datoer

Offentliggjort: 01-07-2011

Ansøgningsfrist: 05-08-2011

Ansættelsesdato: 01-09-2011

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontaktperson

Guðny Vang

Hovednummer: 76816173

Arbejdsgiver

Jobcenter Vejle

Skolegade 1

7100 Vejle

Danmark

Ansøgning

Via hjemmeside: http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=187682b9-1c38-436e-a792-87b3d9977e13

Annonce ID

ID: 2926373

https://job.jobnet.dk/CV/FindJob/Details.aspx/2926373

_________________________________________

En sej pige!

Af Nanny M. Pedersen, Vedelsgade 111, Vejle

Vejle Amts Folkeblad | 14.07.2003

Sådan vil jeg benævne Lis Jensen, den etnisk diskriminerede danske dagplejemor , som det endnu ikke er lykkedes Vejle Kommune at lukke munden på. Den 11. juli remser Lis Jensen derfor alle de begrundelser op, som kommunalt ansatte har givet som grund til, at hun blev fyret , så kommunen i stedet kan ansætte fremmed-etniske børnepassere. Og, jamen ærlig talt, sagen nærmer sig det groteske, når Vejle Kommune i den grad gør sig til grin for at undgå at sige sandheden om grunden til, at Lis Jensen og andre dagplejer er blevet fyret .

_________________________________________

Betjenes af danskere

Af Karen Petersen, Skovparken 115 st. tv., Kolding

Vejle Amts Folkeblad | 13.06.2003

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fredag den 6. juni i Vejle Amts Folkeblad kunne læse, at udlændinge selv kunne bestemme, om de ville modtage danskundervisning.Ifølge Karen Delfs (SF) er det åbenbart kun et specielt tilbud de får.De kan også selv bestemme, om de vil have deres børn passet af danske dagplejere.Kan det virkelig være meningen, at udlændinge, som kommer til vores land, selv skal have lov til at bestemme, om de vil betjenes af danskere?(I Vejle Kommune giver man dem åbenbart lov)Det er forkasteligt, når jeg læser, at Vejle Kommune har fyret 2 danske dagplejere på grund af mangel på børn i deres område.På trods af at de 15 etniske børn er fra samme område.Desuden udtaler Karen Delfs (SF) sig om, at der kun er tale om en legestue. Til dette har jeg kun en ting at sige: Hvem har nogen sinde hørt om en legestue, der har åben 48 timer i ugen?Jeg føler virkelig med dagplejer Lis Jensen , der har været ansat i 23 år, og som heller ikke får opbakning fra sin fagforening FOA. Men det er jo heller ikke første gang, at FOA ikke er til megen nytte for sine medlemmer. Jeg harmes virkelig over dette.

_________________________________________

S kræver Bent Jensen fyret, 02. maj 2007 18.27 Indland, dr.dk

_________________________________________

KAPITEL 2 – RACEPOLITISK PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

_________________________________________

Indvandrere får særbehandling i Vejle, Kommunen ønsker flere ansatte med ikke-vestlig bagrund. Helt forkert signal mener både Konservative og Dansk Folkeparti, Vejle Amts Folkeblad, Tirsdag den 15. november 2011, Forsiden + 1. Sektion, Side 3

_________________________________________

Racepolitisk jobpolitik i Vejle Kommune

JOBKONSULENT I KOMPETENCECENTER VEJLE

ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET

(Arbejdspladsen ligger i Vejle kommune)

Kompetencecenter Vejle, som er en del af Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune, søger en jobkonsulent med særlig interesse i udplacering af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1.12.2011 eller hurtigst muligt.

Kompetencecentret har forskellige tilbud til målgrupperne, alle med det formål, at hjælpe borgerne til selvforsørgelse.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

· Opsøgende virksomhedskontakt

· Etablere gode samarbejdsrelationer med relevante virksomheder

· Oprettelse af virksomhedspraktikaftaler

· Etablering af løntilskudsaftaler og fast arbejde

· Etablering af mentoraftaler

· Udarbejdelse af korte funktionsbeskrivelser, der kan danne grundlag for fremtidig beskæftigelse

· Vejledning af målgrupperne i forhold til arbejdsmarkedets behov

· Afholde/deltage i møder med borgerne og beskæftigelsesrådgivere fra Jobcentret

· Afholde/deltage i opfølgningsmøder med borger og virksomheden

Vi søger en kollega, der:

· Har lyst til at skabe samarbejdsrelationer med virksomheder, om arbejdskraft - som ikke har kendskab til det danske arbejdsmarked

· Har kendskab til især trekantsområdets arbejdsmarked

· Kan opsnuse og ''sælge'' praktikpladser og jobåbninger

· ''Brænder for'' at arbejde motiverende med målgruppen

· Kan arbejde med progression på en anerkendende måde

· Kan strukturere sin hverdag og holde mange bolde i luften

· Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

· Kan samarbejde med mange forskellige kolleger

· Har gode IT-kompetencer på brugerniveau og kan sætte sig ind i vore interne systemer(bl.a.Workbase)

· Har sans for planlægning - individuelt og i fællesskab

Vi sætter pris på, at du som person:

· Kan lide et godt grin i hverdagen

· Er innovativt tænkende og parat til at gribe nye udfordringer

· Er fleksibel, når arbejdsdagen og opgaverne ikke udvikler sig som forventet

· Er beslutningsdygtig og robust

· Er tålmodig og vedholdende

· Er indstillet på at finde frem til borgernes ressourser og fokusere på dem

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads;

· Hvor der er ''højt til loftet'' og stor grad af frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdsdag

· Hvor alle er organiseret i teams, der sætter faglighed meget højt

· Hvor vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og hvor trivsel blandt medarbejdere og ledere er grundstenen for en god arbejdsdag

Du vil blive mødt med grundlæggende værdier som: åbenhed, troværdighed, ordentlighed, respekt og ærlighed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Margit Svensson for at få yderligere oplysninger på telefon 51 51 91 34, og du kan læse mere om Kompetencecenter Vejle på http://www.kompetencecenter.vejle.dk

Ansøgningsfristen er den 22. november 2011 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 25. november 2011.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen online ved at bruge knappen ''Send ansøgning''.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Hvis du ikke har mulighed for at sende din ansøgning online, så send den til Jobcenter Vejle, Havneparken 16C, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ''Jobkonsulent''.

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomsten.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Send ansøgning via http://jobcv.ofir.dk/job.netv2/linkgate.aspx?lt=9a98c87f-6c6d-4c8e-ace9-a30e7bf60425

Hjemmeside:

http://www.vejle.dk

Ledige stillinger: 1

https://job.jobnet.dk/CV/FindJob/details.aspx/3027131

ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET

Reference

Vigtige datoer

Offentliggjort: 14-11-2011

Ansøgningsfrist: 22-11-2011

Ansættelsesdato:

Hurtigst muligt

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontaktperson

Margit Svensson

Hovednummer: 51519134

Arbejdsgiver

Arbejdsmarkedsområdet

Skolegade 1

7100 Vejle

Danmark

Ansøgning

Via hjemmeside: http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=9a98c87f-6c6d-4c8e-ace9-a30e7bf60425

Annonce ID

ID: 3027131

_________________________________________

KAPITEL 3 – EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

_________________________________________

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Christian Albrecht Christensen – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Linda Maria Koldau – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Marike Jensen / Miki Mistrati – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Ole Henrik Hansen – V/Google

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Ingemann Olsen – V/Google

_________________________________________

Musikprofessor: Kære dekan, vil du nu fyre mig med det samme?

Ledelsen på Aarhus Universitet ligger i konflikt med professor.

13. FEB. 2012 KL. 22.33

AF JAKOB HVIDE BEIM

politiken.dk

_________________________________________

Hvad sker der i den offentlige sektor?

12/10-2011

Hvad sker der i den offentlige sektor? Børn i børnehaver og vuggestuer passes af folk der ikke gider passe børn. I skolerne undervises der af lærere der foretrækker at holde møde frem for at undervise. De game passes af folk der ikke gider passe ældre. Handikappede passes af folk der ikke gider passe handikappede. Og man kunne blive ved. Analyserne er utallige og ret entydige.

Overalt i den offentlige sektor foretrækkes kaffestuen frem for det faglige arbejde. Og hvorfor: Bare for at tage et eksempel; jeg vil påstå at i enhver by findes masser af unge piger der drømmer om et godt job med at passe børn i f.eks. vuggestuer og børnehaver. Alligevel sidder eksisterende offentlig ansatte fast i stillinger i vuggestuer, børnehaver og skoler som de ikke gider ufylde på faglig vis. Tomme stillinger besættes selvsupplerende med personale der findes på interne lister udarbejdet af eksisterende offentlige ansatte på baggrund af venne- og familierelationer. Dermed bæres uvanerne videre.

Når jeg taler med almindelige mennesker spore jeg en lede ved den offentlige sektor. Servicen står ikke mål med skattebyrden. Selv dagpengemodtagere og bistandsklienter stemmer i afmagt på Liberal Alliance. Folk er skuffede og trætte over den offentlige sektor. Folk forventer reformer og service og fagligt relevant professionalisme som modydelse for de mange skattepenge. Derfor er Liberal Alliance i sin fulde ret til at kritisere VKO. VKO har nemlig ikke leveret varen. Så LA, fortæt endelig jeres gode og samfundsgavnlige arbejde med at kritisere VKO.

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen

Tlf. 60197723

_________________________________________

Jobkonsulenter kritiseres for talentløs rådgivning, 27.09.11 kl. 06:52, epn.dk

_________________________________________

Kæmpe lønninger - så meget tjener de - DSB forgylder også cheferne, Af Peter Astrup, Fredag den 23. september 2011, 19:35, bt.dk

_________________________________________

DSB har røde tal og høje lønninger, Onsdag den 21. september 2011, 18:51, Opdateret: 18:53, bt.dk

_________________________________________

Debat: Personale findes på kaffestuen

Af Karen Lorenzen, Høstvej 5, Silkeborg, 12.01.2000

Jyllands-Posten bragte 10/1 en artikel, hvori Christian Albrecht Christensen udtalte sig om arbejdsindsats/kaffepauser på et københavnsk plejehjem. Det fik mig til at mindes en samtale med en Falckchauffør for seks år siden. I 1993 kørte jeg gentagne gange med Falcks Patientbefordring til Århus Kommunehospital og lærte efterhånden nogle af chaufførerne ret godt at kende. Vi talte om mange ting, men én samtale husker jeg ganske tydeligt, fordi den chokerede mig. Chaufføren fortalte nemlig, at al den snak om travlhed på plejehjem gav hun ikke meget for, for hver gang hun kom for at hente en af plejebeboerne, som skulle i behandling et andet sted, måtte hun ned i personalets kaffestue, da plejepersonalet kun var at finde dér - og ikke ude på afdelingen blandt beboerne.

Jeg tænkte ved mig selv, at det nok var overdrevet, men CAC's undersøgelser bekræfter desværre denne beretning. Der er mange ting i Danmark, der trænger til en revision.

_________________________________________

For få pauser

Af Anna Wowk Andersen, Vibeholmsallé 34, Horsens, 12.01.2000

RUC-studerende Christian Albrecht Christensen har med sin arbejdstidsundersøgelse chokeret plejehjemspersonalet på Kærbo, men da han, ifølge Kærbos leder, er en "tilfældig student", kan undersøgelsen ikke tages alvorligt. Trods det kan jeg som en anden "tilfældig student" med ferieafløsning på et plejehjem nemt tilslutte mig CAC's kritik. På en arbejdsdag på plejehjemmet fra kl. 8 til 12 fik jeg at vide, at jeg holdt for få pauser - til sammenligning er jeg på min nuværende private arbejdsplads først berettiget til en pause efter fire timers arbejde.

_________________________________________

Debat: Godt gået

Af Hanne og Svend Aage Pedersen, Aksel Møllers Have 14, Frederiksberg, 13.01.2000

Hvor er det godt, at den unge RUC-studerende Christian Albrecht Christensen har sat fokus på den slendrian, der finder sted på mange plejehjem. Christian Albrecht Christensens iagttagelser er helt i overensstemmelse med de oplevelser, vi har haft i forbindelse med vor mor/svigermors plejehjemsophold på Ørbygård i Rødovre og med de oplevelser, vi havde med vor moster, der boede i beskyttet bolig på Strandlund i Charlottenlund. Så vi er overbeviste om, at Christian Albrecht Christensens iagttagelser giver et ganske godt billede af den generelle situation på danske plejehjem. Hvor er det typisk, at de involverede (politikere, ledere og medarbejdere) straks går i forsvarsposition i stedet for at lytte til kritikken og tage ved lære af den. Og hvor er det typisk, at man 'skubber' de gamle foran og får dem til at sige, at de er tilfredse. De tør jo ganske enkelt ikke sige sandheden af frygt for konsekvenserne.

Der er selvfølgelig enkelte af de ansatte, der skiller sig ud og leverer en god service, men det er et fåtal. Hvornår går det op for plejehjemspersonalet - og for den sags skyld andre offentligt ansatte – at de er til for borgerne og ikke omvendt?

_________________________________________

Debat: Plejehjem: Kaldet er væk

Af Trine Juncher Jensen, stud.mag., 18.01.2000

RUC-studerende Christian Albrecht Christensen har fat i noget essentielt med sin kritik af plejecentret Kærbos fordeling af kaffepauser og omsorg. Min egen holdning og oplevelse med omsorgssektoren stammer fra to års sabbat efter gymnasiet, hvor jeg arbejdede dels på et plejecenter og dels i hjemmeplejen. Her oplevede jeg nogenlunde samme adfærd som CAC beskriver: For mange kaffepauser, for meget snak om, hvornår man har fri, for mange støn over det hårde arbejde, samt hvordan slipper man nemmest udenom en krævende opgave. Jeg blev noget forundret over, hvor lidt man egentlig lavede på et plejehjem. Men jeg var vikar og faldt naturligt ind i den rutine der nu engang var. Jeg havde brug for penge og en pause fra studier, og jobbet var hverken et kald eller noget fatalt. Det var bare et arbejde.

Men jeg var bare ikke den eneste, der havde det sådan. Også mange af de uddannede fortrinsvis social- og sundhedshjælpere udtrykte ligegyldighed med jobbet. Ligegyldigheden eller kedsomheden kom rent praktisk til syne i situationer som f.eks. arbejdsfordeling. Jeg og de andre uuddannede fik alle lortetjanserne såsom de umulige patienter, hvis skæbne allerede stod skrevet i panden på dem, mens de uddannede tog sig af de patienter, der havde viljestyrke, humor eller vid. Det var synd for de ældre, at de blev rang-ordnet på den måde.

Jeg mener problemet med omsorgssektoren ligger i manglende arbejdsglæde hos de uddannede. Et problem som social- og sundhedshjælperuddannelsen må tage alvorligt til efterretning; der er en grund til at de ansatte drikker kaffe med hinanden i stedet for med patienterne. Et andet problem er de uuddannede som jeg selv. Unge mennesker uden særlig interesse for de ældre, men som alligevel ansættes fuldt på linje med de uddannede. Set i bakspejlet var jeg hverken fagligt kompetent eller social engageret og jeg var ikke den eneste. Enten bør uuddannede ikke ansættes inden for denne sektor, eller også skal de forpligtes til at tage nogle kurser. Med hensyn til spørgsmålet om manglende arbejdskraft, så er det ikke for noget problem, hvis regeringen løsner op for flygtningestoppet. Jeg er sikker på, at en udlænding med uddannelse er bedre for de ældre end en uuddannet dansker.

_________________________________________

En tilfældig students oplevelser

Af ChristianAlbrechtChristensen, studerende på RUC, Valby, 26.01.2000

I kølvandet på Kærbosagen har der i aviserne været en heftig debat. Debatten har dels gået på ressourceforbruget i plejesektoren og dels på de arbejdsmetoder jeg benyttede i mit studie af organisationen på Plejecentret Kærbo. Jeg bliver i Jyllands-Postens 14/1 kritiseret af Palle Nielsen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn. Kritikken fra Palle Nielsen sumerer udmærket de kritikpunkter, der generelt er fremsat mod rapporten, primært af ansatte med tilknytning til ældreplejen. Jeg vil derfor indledningsvis besvare Palle Nielsens kritik. Kritik af arbejdsmetoder "Den 25-årige RUC-studerendes rapport om arbejdsforholdene på Plejehjemmet Kærbo er ikke blevet til på ærlige og åbne præmisser. De ansatte har blandt sig haft en kollega, som uden deres viden har undersøgt dem og deres arbejdsindsats. Det er en helt uacceptabel metode, hvilket en lektor fra RUC også har taget afstand fra" skriver Palle Nielsen Rent principielt er jeg af den opfattelse, at en skjult kortlægning af offentlig ansattes arbejdsindsats ikke ville være en uacceptabel arbejdsmetode. Det hænger sammen med offentligheden krav om indsigt i forvaltningen. Man får næppe adgang til korrekte informationer om en organisations virkemåde, hvis man giver indtryk af, at opfyldelse af studiets formål kan synes at være til skade for den enkelte medarbejder. Uden at vide det kan jeg ikke forestille mig at Forbundet af Offentlige Ansatte har rettet en sønderlemmende kritik mod Günter Walraffs studie af arbejdsforholdene for fremmedarbejdere i dele af tysk industri. Det er med andre ord min opfattelse at kritikken af min arbejdsmetode udspringer af en dogmatisk afstandtagen fra konklusionen.

Kritikken bygger imidlertid på forkerte oplysninger om min arbejdsmetode. Jeg oplyste i forbindelse med min ansættelse på Plejecentret Kærbo ledelsen om, at jeg gennem mit arbejde gerne ville undersøge, hvordan Plejecentret Kærbos løn- og motivationspolitik havde indflydelse på arbejdsindsatsen. Centerleder Ylva Strømgren gav sin tilladelse til denne arbejdsmetode, idet hun fandt det interessant, hvis jeg kunne anvende de informationer hun som leder ikke kunne komme i besiddelse af. Det er derfor ikke korrekt, at Ylva Strømgren ikke var informeret om min arbejdsmetode. Når Palle Nielsen i sin kritik hævder, at jeg har undersøgt mine kollegers arbejdsindsats uden deres viden, er det ligeledes ikke korrekt. Det er rigtigt at ikke alle medarbejdere vidste, at jeg var i gang med at skrive en rapport om Plejecentret Kærbo. Det skyldes bl.a. at jeg ikke har arbejdet på alle etager i dagvagt. De kolleger jeg har arbejdet sammen med har været orienteret om projektets centrale tema og jeg har lejlighedsvis diskuteret min opfattelse af såvel ressourceforbruget som ledelsesaspekter på Plejecentret Kærbo med dem. Jeg har derimod ikke helt ærligt og åbent fremlagt i hvilken retning mine konklusioner bar. Det skyldes selvsagt at sådanne oplysninger kunne få indflydelse på mine kollegers velvilje til at videregive informationer om for projektet vigtige forhold. Min metode har derfor været at diskutere forholdene for derved at udvide min egen horisont uden samtidigt at påvirke resultatet. Jeg er klar over at en afløser ikke har de samme opgaver som en fastansat, hvilket er en af grundene til, at jeg netop har diskuteret med mine kolleger. Samtidigt vil jeg påstå, at selv en forholdsvis uerfaren og uuddannet medhjælper kan afgøre, hvornår der er tale om pauser, og hvornår der er tale om arbejde. I tilfælde, hvor samtalen i pauserne hovedsageligt omhandler kollegernes private forhold og personalet opholder sig adskilt fra beboerne, er der efter min mening ikke tale om arbejde men derimod om regulær pause. De meget omtalte tidsstudier bygger ikke, som dele af pressen har hævdet, på observationer af mine kollegers arbejdsindsats. Jeg har derimod noteret min egen arbejdsindsats og vurderet at den ikke har adskilt sig væsentligt fra mine kollegers. De angivelser der findes i rapporten er som hovedregel den maksimale arbejdsindsats, jeg har ydet indenfor en given tidsperiode. Der er derfor tale om, at rapportens tidsangivelser overdriver den arbejdsindsats jeg har ydet. Dermed ikke sagt, at der ikke findes dage, hvor arbejdsindsatsen kan være større, men de forekomme ikke så ofte, at de ændrer ved konklusionen. Kærborapporten er blevet kritiseret for at generalisere forholdene på Plejecentret Kærbo udfra mangelfuld information. Jeg har imidlertid arbejdet på 4 ud af 7 etager i dagvagt og på alle etager i aftenvagt. Tidsstudierne er foretaget i en periode på ca. 30 vagter over 2 måneder. Jeg har arbejdet på Plejecentret Kærbo siden slutningen af august, hvorfor min beskrivelse af arbejdsgangen bygger på mere end 30 vagter. Der har i den fire måneders periode ikke været så væsentlige afvigelser fra min beskrivelse af arbejdsgangen, at det bør have indflydelse på konklusionen. Et casestudie, der tager udgangspunkt i 30 vagter er desuden rigeligt grundlag for en konklusion, hvilket prorektor fra RUC ligeledes er citeret for i pressen. Jeg mener derfor, at jeg har nok indsigt i forholdene på Plejecentret Kærbo til at kunne udtale mig. Ylva Strømgren har til pressen udtalt, at jeg har drejet projektets centrale analyse væk fra det oprindelige fokus; løn- og motivationspolitik og hun derfor er overrasket over, at jeg har undersøgt personalets effektivitet og kaffepauser. At Ylva Strømgren opfatter dette som en drejning af projektets analyse må skyldes manglende forståelse for disse forholds uløselige sammenhæng og hvordan denne sammenhæng påvirkes. Dette er efter min opfattelse et eksempel på kerneproblemstillingen i styringen af mange offentlige virksomheder. Den debat, der er begyndt og forhåbentlig vil fortsætte, bør derfor fokusere på de incitamenter og redskaber ældresektorens ledere har til at planlægge og implementere en effektiv service til brugerne. Der kan nævnes mange eksempler på velfungerende plejehjem, som eksempelvis plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Jeg kan desuden nævne Lokalcenter Eskegården og Malling Plejehjem i Århus Kommune, hvor jeg har arbejdet som uuddannet medhjælper i sammenlagt 14 måneder siden sommeren 95. Et ansættelsesforhold der gør mig knap så uerfaren som Palle Nielsen påstår. Disse samt lignende eksempler på velfungerende plejehjem, der bliver fremhævet i debatten må skyldes et prisværdigt stort engagement fra medarbejdere såvel som ledelsen snarere end en hensigtsmæssig struktur. De opgaver der udføres i den danske ældrepleje er svære at måle og mange usikkerhedsmomenter gør, at det ikke er muligt at fastslå medarbejdernes indsats udfra resultatet. For at ledelsen kan fastslå om medarbejderne bruger deres ressourcer effektivt i forhold til organisationens mål er det derfor nødvendigt, at ledelsen holder sig orienteret om hvilke arbejdsopgaver der udføres og hvilket tidsforbrug, der er rimeligt. Samtidigt skifter arbejdsopgaverne fra dag til dag, hvilket betyder at planlægningen må revurderes ganske ofte. Konsekvensen af disse forhold bliver at en god ledelse på ældreområdet hele tiden må være synlig og aktiv. I modsat fald kan ledelsen ikke modvirke, at der opstår en negativ medarbejderkultur, hvor informationer om tidsforbruget tilbageholdes og uforholdsmæssig megen tid bruges på pauser. Det er med andre ord en leders forpligtigelse at holde sig orienteret om disse forhold og modvirke dem såfremt det bliver nødvendigt. Ylva Strømgren og som omtalt i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten hjemmeplejeleder Kirsten Eilertsen, har givet udtryk for, at de ikke mener, at den slags finder sted i deres organisation. Organisationens størrelse taget i betragtning skal de ikke mene, at det ikke finder sted. De skal vide det. Plejecentret Kærbo har trods alt kun en daglig bemanding på maksimalt 25-30 personer. Det må derfor være muligt for Ylva Strømgren, uden yderligere undersøgelse, at kunne fastslå om oplysningerne i min rapport er rigtige. Jeg har modtaget mange breve fra privatpersoner, forskere og ansatte i den offentlige sektor, der støtter op om min kritik af den manglende ledelse. Ligeledes har konsulenter udtalt sig om, at der er tale om et generelt problem. Når der åbenbart er en tendens til at den type af organisationer lider af et ledelsesproblem, kan det skyldes de incitamenter ledere har til at udøve ledelse. Når en negativ medarbejderkultur skal brydes, eller af og til når en positiv medarbejderkultur skal opretholdes, må ledelsen tage konfrontationer med sine medarbejdere. Disse konfrontationer betyder en personlig omkostning for den pågældende leder. Ifølge gængs økonomisk teori vil lederen da overveje ulemperne ved konfrontationen overfor eventuelle konsekvenser af at lade stå til. Det er værd at overveje konsekvenserne af, at en plejehjemsleder lader stå til. Som nævnt kan outputtet af produktionen på et plejehjem ikke måles. Den forvaltning, der bestiller opgaven har derfor et problem med at verificere om plejehjemmet lever op til sine forpligtigelser. Forskellige kommuner har iværksat tiltag til at måle og kontrollere deres institutioner, men uanset disse, vil der de fleste steder være mulighed for at variere aktivitetsniveauet uden, at det får konsekvenser for ledelsen. Lederen på institutionen har derfor incitament til ikke at tage de nødvendige konfrontationer med medarbejderne. Derfor bliver effektiv ledelse i plejesektoren afhængig af lederens personlige ambitioner og kvalifikationer. Til sidst vil jeg gerne svare på Palle Nielsen kritik af min opfattelse af effektivitet. Palle Nielsen skriver, at det ikke er muligt at måle omsorg og relationer mellem mennesker på samme måde som i en produktion; "Forfatteren og visse af deltagerne i den offentlige debat om rapporten og plejehjemmene i det hele taget har ikke fattet, at en stille snak med eller en stille stund med en beboer kan være effektivt arbejde og helt basalt kan pausen med kaffen og cigaretten være den oase og det tidspunkt personalet lader op på." Det er pointen i min rapport, at der på Plejecentret Kærbo er meget tid mellem spidsbelastninger der kunne udnyttes til en stille stund med beboerne. Det ville netop være effektivt arbejde. Når jeg taler om produktion på plejecentret inkluderer det alle aspekter herunder både praktisk bistand og omsorg for de ældre. Det betyder at i produktionsplanlægningen skal ledelsen overveje hvilken værdi de enkelte elementer skaber for beboerne og derefter prioritere således, at beboerne får mest muligt ud af de disponible ressourcer. Det kan lyde meget managementagtigt, men basalt set handler det om, at ledelsen ved hvad beboerne ønsker og i samarbejde med det øvrige personale planlægger dagen således, at både den praktiske bistand og omsorgsopgaverne sikres og udførelsen heraf optimeres. Dermed er vi tilbage ved organisationsstrukturen, hvor det er vigtigt at få en debat i gang om på hvilken måde ledelsen blander sig i det daglige arbejde. Mange beslutninger og initiativer kan udmærket træffes af medarbejderne uden ledelsen indblanding, men det er vigtigt at ledelsen har fingeren på pulsen og sikrer det overordnede overblik. Vi har brug for debat om hvad er god ledelse i ældresektoren og hvilke strukturer sikrer effektiv ledelse. Hvad vi ikke har brug for er dogmatisk tilbagevisning af kritikken fordi jeg blot er en tilfældig student.

_________________________________________

KAPITEL 4 – MORAL, ETIK OG VÆRDIER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

_________________________________________

· Arbejdsmarkedspolitisk Vidnesbyrd - Helle Hein – V/Google

_________________________________________

Ministerkone får toppost i ministerium, Af NIELS PHILIP KJELDSEN - Fredag den 20. april 2012, 21:36

Artiklen omhandler hvorledes Finansminister Bjarne Corydons (Socialdemokraterne) kone, Nina Eg Hansen, er blevet - - "headhuntet" - - til posten som direktør i Social og Integrationsministeriet den 15. maj. Konen er dog vemodig over at skulle forlade sit hidtidige arbejde hos Ringsted Kommune. "Det har intet med sagen at gøre." at Nina Eg Hansen er Bjarne Corydons kone understreger Koncerndirektør i Social og Integrationsministeriet, Jesper Brask Fischer.

_________________________________________

LÆSERBREV: Stigende gruppe af ledige akademikere

Det er helt ud i det brækfornemmelsesfremkaldende at høre beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) kvababbelser vedrørende den stigende gruppe af ledige akademikere. Sådan som samfundet er indrettet findes en betydelig del af de akademiske stillinger i den offentlige sektor. De stillinger forbeholdes det eksisterende interne netværk af socialdemokratiske ansatte i den offentlige sektor. Unge ledige akademikers måbende forespørgelse på hvorledes det egentlig er man får sig et job er derfor ganske relevant. Lige som det er forståeligt at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke ønsker en sober og afklarende debat vedrørende arbejdsbyrdens politiske fordeling i samfundet.

Karsten Holt Larsen, 19 februar 2012

_________________________________________

"Medlem af Blekingegadebanden blev ansat uden stillingsopslag", ”I strid med de normale regler fik den røveridømte Torkil Lauesen en stilling som fuldmægtig i Københavns Kommune, der aldrig blev slået op.” DANMARK 19. AUG. 2005 KL. 22.22, AF HANS DAVIDSEN-NIELSEN, pol.dk

_________________________________________

KAPITEL 5 - DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM POLITISK MAGTFAKTOR

_________________________________________

Sammenhængen i klimadebatten?

Hvorledes sammenhængen forholder sig mellem menneskenes aktiviteter og klimaets udvikling er et af tidens tematikker. Men hvorlunde sammenhængen egentlig verificere sig er en hård nyser at knuse. Holder vi os til fakta kan vi konstatere at den 9. februar afholder vejle Kommune en debatmøde med de to højt ratede klimakoryfæer og vejrguruer Katherine Richardson og Jesper Theilgaard. Ubehagelige klimaforandringer vil vælte ned over Danmark - og Vejle Kommune, berettes der. Heldigvis er redningen nær: ivre klimakoryfæerne. Borgerne i Vejle Kommune behøver kun gøre en ting for at afværge de slemme klimaforandringer: acceptere nye skyhøje skatter og afgifter. Gerne så dyrt at folk lader bilen stå mindst en dag om ugen. Ja det lyder jo betrykkende. Men er der en sammenhæng?

Karsten Holt Larsen, 20/2, 2012

_________________________________________

KAPITEL 6 - PRIVAT VIRKSOMHEDSDRIFT I SLAGSKYGGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

_________________________________________

· Virksomhedspolitisk Vidnesbyrd – Jørgen Andersen – V/Google

· Virksomhedspolitisk Vidnesbyrd – Colette Brix – V/Google

_________________________________________

Kendt/Ukendt uge 6, 12. februar 2012, radio24syv.dk, Citat om udsendelsen: "Jørgen Andersen har altid været glad for busser og toge. Som 22 årig købte han sin første bus og blev vognmand. Siden da har han været en ukuelig iværksætter, der aldrig har ladet sig standse af nogen form for modstand heller ikke, når staten intervenerede i busdriften. Det er en egenskab som Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti værdsætter og har ladet sig inspirere af siden de mødtes i Fremskridtspartiet tilbage i 1970'erne. Pia Kjærsgaard er taget til Måløv for at besøge vennen og partifællen Jørgen Andersen, der ejer Gråhundbus." Min kommentar: Det er simpelthen fantastisk hvad den mand har været udsat for. Hvis han f.eks. har opfundet et nyt produkt så kan DSB have fået tilskud for at tage konkurrencen op med ham, osv. Det er helt utilgiveligt at staten på den måde træder ind i arbejdet med at ødelægge de mennesker vi har så hårdt brug for i vores land. Jeg kan varmt anbefale at lytte til udsendelsen. Med venlige hilsner Karsten Holt Larsen

_________________________________________

Leder: Tusind tak til Colette Brix

Af Christopher Arzrouni

borsen.dk, 22-09-2011 06:11, Leder

Citater fra artiklen:

"Leder: Mange dygtige og venlige mennesker røg ud af Folketinget i torsdags, herunder en del selvstændige erhvervsdrivende. Deres antal blev godt halveret, så der nu kun er ti tilbage ud af 179 folketingsmedlemmer, hvis man fraregner landmænd."

"Gid alle fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten havde deres egen Colette Brix, en person, der fungerer som et "reality check","

"Ikke at alt var lutter lagkage under V-regeringen. Men det er interessant, hvor meget ét enkelt ihærdigt folketingsmedlem kunne udrette for de virksomheder, hendes hjerte bankede for. Uden for rampelyset sikrede Colette Brix gang på gang, at DF’s ideologiske ligegyldighed over for erhvervslivet ikke endte i katastrofer. "

_________________________________________

BILAG

_________________________________________

BILAG 1: SPECIALARTIKEL VEDRØRENDE FORHOLD I POLITIET

_________________________________________

Politiledelsen er på nakken af utilfredse politifolk

Af Karsten Holt Larsen, 17. juni 2008

Politiassistent Gert Jepsen ved Svendborg Politi og vicepolitikommissær Palle Pedersen ved Svendborg Politi har efter skriftligt at have fremsat kritik af politireformen, bl.a. overfor medlemmerne af folketingets retsudvalg, været udsat for skarp personlig forfølgelse fra politidirektør for Fyn, Poul Løhde.

Gert Jepsen og Palle Pedersen har bl.a. udtalt kritik af politiets manglende indsats i lokalområder, samt kritik af en forrået og afvisende tone fra politistationen i Odense over for borgere, der forsøgte at anmelde kriminalitet.

Gert Jepsen udtaler således i dag til MedieDebat.DK: .. Problemet er, at borgerne afvises, når de forsøger at anmelde kriminalitet. Når kriminaliteten afvises, kommer den ikke til at fremgå af statistikkerne. Derefter kan politiledelsen, med henvisning til statistikken, sige: ”Jamen, der er jo ikke nogen problemer med kriminalitet i det der lokalområde.” Men grunden til at tallene ser pæne ud er, at politiet selv i første omgang afviser at modtage anmeldelser fra borgerne.

Gert Jepsen oplyser, at han på baggrund af sin kritik af politireformen og politiets grove tone over for borgere, der forsøger at anmelde kriminalitet, har modtaget betydelig støtte og opbakning fra politifolk over hele landet. Det drejer sig om folk, der genkender det billede, som Gert Jepsen har fremsat. Billedet af en manglende politiindsats i lokalområderne. Politifolkene er også trætte af den rå og ubehøvlede tone over for borgere, der forsøger at anmelde kriminalitet. Politiet nægter ganske enkelt at modtage anmeldelser, når en borger henvender sig. Men mange menige politifolk er ikke enige i den linje.

KHL: Her i Midtjylland har vi store problemer med Vejle Politi. Betjentene kan finde på at true menige borgere, der forsøger at anmelde alvorlig kriminalitet. Det bevirker, at borgerne ikke tør anmelde kriminaliteten, og at politiet ikke gør noget ved vold og kriminalitet i de små, lokale samfund, selvom volden og kriminaliteten påvirker de små samfund dybt. I de få tilfælde, hvor en sag når retssystemet, slipper den kriminelle med en meget mild straf. En kriminel, der f.eks. har truet med en pistol, får måske kun en bøde for ulovlig våbenbesiddelse. Det er det. Det, at han har udøvet trusler med pistolen, får han ikke nogen dom for.

Gert Jepsen: Ja, vi vil jo gerne passe på vores lokalsamfund. Og det, du fortæller passer meget godt med det, jeg hører fra de politifolk, der har kontaktet mig i forbindelse med den her sag. Det er sådanne forhold overalt i landet.

Tom Behnke er kritisk over menige betjente

Retspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Tom Behnke, lyder irritabel ved at høre Gert Jepsens navn nævnt. ”Den der mand kender jeg godt. Han har i den sidste tid sendt mig 8 skrivelser og breve.”

KHL: Det er vel godt nok, at han oplyser dig om forholdene i det danske politi?

Tom Behnke: Han skulle have holdt sig til kommandovejen. Han skulle være gået til sin politidirektør på Fyn. Politiledelsen kunne så have henvendt sig til mig om givende problemer, og jeg kunne så have taget det op med justitsministeren.

KHL: De må jo ikke stole på, at det ville have virket. Hvis det nu er politiledelsen, det er galt med?

Tom Behnke: Nej, men det skulle han have gjort.

KHL: Der er problemer med politireformen?

Tom Behnke: Nej. Politireformen er supergod. Det bliver fantastisk godt om tre år, når den er trådt fuldt i kraft.

KHL: Jamen hvad så med kriminaliteten i lokalsamfundene i mellemtiden?

Tom Behnke: Politireformen er god, og det skal nok styrke politiets indsats mod bander.

KHL: Jamen hvad så med kriminaliteten i lokalsamfundene? - Og der er jo heller ikke nogen garanti for, at politiet kommer til at virke, når politireformen er sat i fuld kraft.

Tom Behnke: Det skal nok komme til at virke. Bare vent og se.

KHL: Et problem er, at politiet nægter at tage imod anmeldelse, når borgerne forsøger at anmelde kriminalitet. Der er ofte tale om grov kriminalitet, som politiet afviser; så det er en alvorlig sag.

Tom Behnke: Politiet skal tale ordentligt til borgerne. Det er klart. Men med politireformen skal det nok blive godt.

KHL: Politireformen er en strukturreform. Den har vel ikke noget at gøre med politiets tone over for borgerne?

Tom Behnke: … Det har jeg jo svaret på…

KHL: Hvordan er det så, du siger, at politireformen skal hjælpe de små lokalsamfund? Hvordan vil det hjælpe de små lokalsamfund at centraliserer politiet?

Tom Behnke: Politireformen skal nok hjælpe. Vi skal bare vente i tre år.

KHL: Nå nu det grundlæggende problem er, at politiet ikke engang gider modtage anmeldelser fra folk, der forsøger at anmelde grov kriminalitet? Hvordan skulle politireformen så hjælpe folk; når problemet er, at politiet ikke engang gider snakke med folk, der forsøger at anmelde grov kriminalitet. Hvordan er det så lige, du ser, at politireformen skal hjælpe på det?

Tom Behnke: Jamen det har jeg jo svaret på. Det vil jeg ikke svare på igen.

KHL: Hvordan er det præcist, at du siger, at politireformen vil modvirke kriminalitet i lokalsamfundene?

Tom Behnke: Det gider jeg ikke at svare på igen.

KHL: Har du ikke ved dine svar her forrådt dine politikollegaer blandt menige politifolk?

Tom Behnke: Nej det vil jeg afvise.

KHL: Men der er jo enighed bag Gert Jepsens syn på sagen. Han har jo modtaget omfattende henvendelser fra menige politifolk og borgere fra hele Danmark – folk, der er enige med ham. Det viser vel, at problemet er generelt. At der er et generelt problem med politiet i Danmark, og at både ansatte og befolkningen generelt er utilfredse med politiet? Det kan du da ikke komme uden om?

Tom Behnke: Vi må vente tre år, og se hvordan politireformen virker.

KHL: Hvad så i mellemtiden? Hvad med alt det, som bandekriminaliteten og de kriminelle når at ødelægge ude i de små lokalsamfund? Og til den tid om 3 år? Hvad så? Vi har jo ikke nogen som helst garanti for, at politireformen overhovedet vil virke til den tid?

Tom Behnke: Jo, jo, den skal nok virke.

KHL: Politireformen laves jo for at gøre politiet til en stærkere aktør over for kriminelle. For at politiet bedre skal kunne sætte sig igennem over for de kriminelle grupper. Men det betyder jo også, at politiet styrkes over for borgerne. Vi kan jo konstatere, at der allerede nu er store problemer med politiets holdning. Så vil det vel kun blive styrket af politireformen. Hvis politiet allerede i dag føler sig stærke nok til at afvise anmeldelser af kriminalitet. Og stærkt nok til at ignorere klager over kriminalitet i lokalsamfundene. Så er det vel bare et karaktertræk, som forstærkes ved at styrke politiet? Problemet er vel, at de negative træk også styrkes, hvis politiet styrkes?

Tom Behnke: Formålet med politireformen er at sikre politiet tid til rent faktisk at bekæmpe kriminalitet. Noget, de ikke har nu. Men som de vil få med politireformen.

Dansk Folkeparti bakker politifolk op

En ansat på Dansk Folkepartis sekretariat oplyser:

- Vi ser store problemer i politireformen.

- Vi er meget opmærksomme på problemet med, at politiet kan finde på at afvise anmeldelser fra almindelige mennesker. Og vi følger sagen nøje.

- Den sag, du nævner der, med Gert Jepsen, følger vi nøje. Og retspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup har stillet spørgsmål til justitsministeren om sagen. Vi er ikke tilfredse med den behandling, Gert Jepsen har været udsat for. Og vi arbejder for menige betjentes ret til ytringsfrihed. Og ret til at ytre sig. Men vi har endnu ikke modtaget svar på vores forespørgsel til justitsministeren.

Kollegial kritik af politiassistent Gert Jepsen og vicepolitikommissær Palle Pedersen

Af Karsten Holt Larsen, 18. juni 2008

Forhenværende politianklager ved Svendborg Politi, Erik Dagø, med 37 års erfaring i tjenesten, har fremsat alvorlig kritik af sine to tidligere kollegaer, politiassistent Gert Jepsen ved Svendborg Politi og vicepolitikommissær Palle Pedersen, ligeledes Svendborg Politi. Vi hører ham her hvorfor:

KHL: Du har fremsat alvorlig kritik af tidligere kollegaer i forbindelse med deres kritik af politireformen?

Erik Dagø: Da jeg først kom til Svendborg Politi i 1964 var der stor fokus på det faglige. Vi talte aldrig politik. Hele vores energi blev anvendt på den faglige side af politiarbejdet. Vi var der, når borgene kaldte. Ingen sag var for lille. Vi tog af sted og fik ordnet tingene på politimæssig vis.

Forandringen i Svendborg Politi kom med en række nyansættelser op gennem 1970’erne og 1980’ene. De nye folk var af en anden type. Det fremgik tydeligt af deres fremtoning. Både i og uden for korpset. De havde varierende tilknytning til forskellige venstreorienterede miljøer. Holdninger, de gerne skiltede med - f.eks. ved klistermærker på deres biler.

De var som politiske soldater, og optrådte faktisk som sådanne i korpset. Jeg arbejdede som politianklager og havde mit eget kontor. Men når jeg forlod det, og færdedes på gangene, stoppede de her typer simpelthen op og spyttede på gulvet foran mig, hvor jeg gik. Det var bare en af de ting, de gjorde. Men de gjorde masser af sådanne ting der også, hvis man ville, kunne fremhæves som eksempler på deres karakter. Det var sådan, de opførte sig dengang. De var det, vi i dag betegner som 68’ere.

– Og man bør derfor spørge sig selv, om det så er nogen tilfældighed, at det er disse folk, der nu fremkommer med kritik af politireformen. Altså om det er en tilfældighed, at kritikken udspringer fra Svendborg Politi? –

Før de her typer kom ind i politiet, havde jeg virkelig fine papirer, hvilke de fik ødelagt for mig. Og det i en grad, så jeg ikke blev rykket op i løntrin. Det kom til at koste mig tusindvis af kroner hvert år resten af mit liv, fordi det også påvirkede min pension. Ja, de optrådte virkelig som politiske soldater. Personligt kom jeg igennem den periode med støtte fra forskellig side. Men det fik mig alligevel til at forlade politiet tre år før tid.

KHL: De skriver om dig, at du drev politik i arbejdstiden?

Erik Dagø: Ja, det siger de godt nok. Men det er der ikke noget om. Det brugte jeg ikke arbejdstid på.

KHL: En central pointe i Gert Jepsens og Palle Pedersens kritik af politireformen er, at den svigter lokalsamfundene?

Erik Dagø: Der er rigtigt. Problemet med, at politiet ikke gør nok for lokalsamfund, bliver ikke løst af politireformen. Det samme gælder problemerne med den grove og afvisende tone over for almindelige mennesker, der forsøger at anmelde kriminalitet. Det retter politireformen heller ikke op på.

Men sagen er, at en del af de politifolk, der nu står frem med kritik af reformen, ikke står frem med deres kritik, fordi de af et godt hjerte ønsker et fagligt velfungerende og arbejdsomt politi. Det, der så får dem til at stå frem, er deres ønske om bevarelse af de goder, privilegier og den magt, som deres hidtidige stillinger indeholder.

Det kan være, de har et godt kontorjob med at ordne nemme papirer og bære dem rundt på gangene i politistationen. Med god tid til snak. Så vil de jo ikke risikere, at politireformen sender dem ud i en patruljevogn, hvor de skal holde øje med tingene.

Det er f.eks. baggrunden for Gert Jepsens og Palle Pedersens kritik af politireformen. De har ikke noget idealistisk ønske om et velfungerende politikorps i Danmark. Det er ikke det, der er deres bevæggrund for kritikken. De vil bare have det godt og mageligt i deres stillinger – som de har haft det indtil nu.

KHL: Flere politifolk har fremsat kritik af politireformen. Hvor stor en del af dem vil du tro kritiserer politireformen af et godt hjerte: fordi de ønsker et effektivt politi i Danmark, og hvor mange af dem vil du tro kritiserer politireformen, fordi de gerne vil beholde en magelig stilling i den eksisterende organisation?

Erik Dagø: Jeg vil tro, at der er 50 % i hver gruppe. Halvt om halvt.

Erik Dagø forsætter med en kommentar til politireformen:

En central ting ved den her politireform er, at den har nedlagt politimesterstillingerne. Inden for politiet har politimestrene, indtil politireformen, haft en nem og behagelig stilling. Det var en stilling uden meget arbejde. Men den koncentrerede magt var prestigefyldt. Men nu har politireformen nedlagt stillingerne som politimestre. Det er virkelig noget nyt. Det kommer til at betyde noget.

De folk, der hidtil har indtaget de arbejdstomme stillinger som politimester, tvinges ud i andre stillinger, hvor de skal udføre et reelt stykke arbejde. Her er der helt konkret tale om, at folk frigøres til at kunne udføre et faktisk stykke arbejde. Det får betydning. Mange af de her mennesker har af samme årsag søgt deres afsked i forbindelse med politireformen. Og på den måde har de så undsluppet den degradering, som reformen lagde op til.

KHL: Politiledelsen i Odense har haft et dårligt omdømme for at være politisk korrekt – med politisk tilhørsforhold omkring det radikale venstre?

Erik Dagø: Poul Løhde, der nu er politidirektør, er en dygtig og faglig kompetent mand. Han er arbejdsom. Det er min bedste vurdering af ham. Så det med, at der drives politik fra politiledelsen i Odense, er nok slut med ham.

Men dårlige folk kan ødelægge det for selv den bedste politichef. Dårlige folk, dem kan selv den bedste politichef ikke komme uden om. De kan ødelægge alt for ham. Uagtet hans personlige kvalifikationer.

KHL: Her i Jylland har vi ikke nogen grund til at tro, at politireformen skulle kunne virke. Tag bare til Herning f.eks. Inde i Herning by, hvor der er sjovt at køre rundt, og noget at se på, er der masser af politibiler, der bare ligger og kører rundt. Men kommer man så meget som 5. km. Uden for byskiltet, så ser man aldrig en politibil.

Erik Dagø: Nej, de gider ikke ud i lokalområderne. De gider ikke ud i de små byer, hvor de risikerer, at en borger stopper dem med et problem. Eller de risikerer at se nogle ting, som de må sige noget til. Det er jo lettere at lade være!

KHL: Et problem er, at der er stor ugidelighed i politikorpset. Politifolk gider ikke tage imod anmeldelser fra folk. Hvad vil politireformen gøre ved det?

Erik Dagø: Ingenting. Det vil den ikke få nogen betydning for. Og den vil heller ikke sikre et effektivt politi i lokalsamfundene. Den retter sig alene mod politiets fysiske struktur.

Den vil ikke sikre, at politiet virker ude i lokalsamfundet.

KHL: Hvis det politi, vi nu har, ikke gider passe sit arbejde og løse de nødvendige samfundsopgaver, så er der vel ikke anden løsning, end at vi åbner op for private politikorps. Masser af lokalsamfund og kommuner ville vel med glæde betale lidt ekstra i skat, en procent eller to, for at få et politi, der virker?

Erik Dagø: Vi kan ikke have et dvaskt og ugideligt offentligt politi til at stå dovent hen, fordi de ikke gider arbejde. Folk, der bare skal have deres løn uden at lave noget… Det kan vi ikke…

KHL: Når de nu ikke vil?

Erik Dagø: - Ja; -

Jamen, ja…, de politifolk, der ikke gider arbejde. De må jo fyres. Sådan må det være.

Erik Dagø slutter:

Jeg håber, du har fået indtryk af, hvor stort et felt, det her er. Hvis man skal se på politiet med henblik på at forbedre og effektivisere det. Jamen altså… der er bare så mange aspekter, der skal med så´…

Eftertanke

Ovenstående bygger på samtaler med personer, der varetager vidt forskellige positioner i forhold til politiet i Danmark. Samtalerne har fremkaldt en enkelt og klar tekst, der fremhæver nogle problemer med det politi, vi i dag oplever. Derfor bør teksten vække til eftertanke:

Problemer med politiet:

A) Politiet passer ikke deres arbejde i lokalsamfundene – Og for den sags skyld: heller ikke i storbyerne.

B) Politiet har en grov tone over for mennesker, der forsøger at anmelde kriminalitet, og kan finde på at true borgere til at undlade anmeldelse af selv grov kriminalitet.

C) Politiet er heller ikke i stand til at få selv grov kriminalitet ført til domfældelse.

Enighed om problemernes eksistens.

Der er mellem borgere og politiansatte enighed om, at problemerne er eksisterende i politiet i dagens Danmark.

Flere politiansatte er, trods forskellig politisk baggrund, også enige i problemernes eksistens. Men der er sået tvivl om visse politiansattes uselviskhed i forbindelse med deres personlige deltagelse i kritikken.

Uenighed om problemernes løsning

Det er, fra politisk ansvarlig side, blevet hævdet, at politireformen vil blive løsningen på flere af de problemer, som borgerne oplever med politiet.

Det er dog også blevet hævdet, at politireformen ikke i sig selv løser problemerne. Eller muligvis ligefrem forstærker de eksisterende problemer med politiet.

Konklusion: Politireformen er derfor ikke en sovepude, som de ansvarlige politikere med rette kan henvise til som løsningen på de forskelligartede problemer med politiet, som borgere og medier stiller dem overfor.

-------------------------------------------------------

Baggrundsmateriale:

Erik Dagø

Af GertJepsen, Kukkervænget 21, Thurø, Fyns Amts Avis, 09.07.2007

"...Den Danske Forening..."

"Der er ingen tvivl om, at du har haft en glorværdig karriere indenfor dansk politi og hjemmeværnet..."

""Erik Dagø, sort - helt ind i sjælen"..."

Debat: Politifolk med hukommelsessvigt!

Af Erik Dagø Grønnegade 40, Troense, Fyns Amts Avis, 12.07.2007

Citater fra læserbrevet:

"Kammerat Palle Pedersen (PP) og kammerat Gert Jepsen (GP)..."

"... Det var jo jer og jeres røde venner (Nomenklatura), der midt i 80'erne ødelagde et velfungerende politi i Svendborg: én af de bedste politikredse i landet."

"...Nu prøver I med løgn og vagtstuesladder at »vende krigen« 180 grader..."

Politidirektør vil straffe kritiske betjente -, 12.06.2008 11:10, jv.dk. Citat fra artiklen: ” – Politiet får på landsplan ordre om at undersøge prostitutionens bagmænd og være opmærksom på bandekriminalitet. Så nytter det altså ikke noget – i hvert fald ikke lige nu – at bruge kræfterne på at være gadebetjente i Svendborg.”

Oprør ulmer hos Fyns Politi, 12. jun. 2008, 07.57, Svendborg, dr.dk. Citater fra artiklen:

” 40 betjente - så mange mangler Fyns politi - og nu ulmer et oprør.Betjente klager over dårlige arbejdsvilkår og over dårlig service til borgerne.”

” Politidirektør Poul Løhde siger til Fyens Stiftstidende at politifolkene i Svendborg har svært ved at se at de er en del af en større helhed.”

Frustration splitter hel politistation, Torsten Nielsen, Svendborg 12.06.2008 12:00, faa.dk. Citater fra artiklen:

” Gert Jepsen skriver i et brev til politidirektør Poul Løhde, at det er særligt frustrerende at se ledelses-udtalelser om, at det går godt med den nye reform.

- Hvor længe tror I, at I kan stikke befolkningen blår i øjnene? Og hvor længe tror I, at loyaliteten hos personalet holder?”

”… Borgerne mister tilliden til politiet. Man kan lige så godt lade være med at ringe, "de kommer jo ikke alligevel" eller "de gider ikke at gøre noget ved det", "de ved ikke engang, hvor x-købing ligger", er hvad man hører fra borgerne. "Ring på mandag" "ring i eftermiddag, så kan det være, at der er en, der vil tage sig af det …”

Hård kritik af politi-direktørs udtalelser - 13.06.2008, 11.01, fyens.dk

Ulmende sydfynsk politioprør, Henrik Bjerg Jensen, 12-06-2008. Citat fra artiklen: Henrik Bjerg Jensen: ”Odense driver storbydrift, med ligegyldighed og overfladiskhed, hvis man skal tro alle de beretninger, vi hører". Han konstaterer også, at borgerne ikke får samme service som tidligere og mister tillid til politiet.

- Det er ikke uden grund, at man efterhånden ikke kan få noget at vide fra borgerne på f. eks. Langeland. Sørgeligt, at man fra borgere skal høre "Man kan lige så godt lade være med at ringe. De kommer jo ikke alligevel", anfører Gert Jepsen og konkluderer: "Servicen er blevet forringet i en grad, så jeg er helt flov". ”

Betjent: Vi er ikke "gamle mænd" - 13-06-2008 kl. 11:27, Tv2.dk. Citat fra artiklen: ” Palle Pedersen mener samtidig, at det er et problem, at nærbetjentene er væk – som for eksempel den nærbetjent, der var i Svendborg midtby.

- Det er efter min mening den største fejl, man har gjort i forbindelse med den her reform, lyder det fra ham.

Han betegner det som ”trist”, hvis kritikken fører til en disciplinær sag, og han fortæller, at han vil fortsætte sin kritik i det omfang, det er nødvendigt.”

Betjente til personlig samtale, 17. jun. 2008, 06.34, dr.dk, Fyn og øerne. Citater fra artiklen:

”Efter gårsdagens kritik af politireformen, skal betjentene nu til en personlig samtale om, hvorvidt de vil fortsætte i Fyns Politi. Det fortæller politidirektør på Fyn, Poul Løhde.”

” Ifølge Poul Løhde vil den nye struktur ikke gå ud over kystbyerne, og han understreger, at han har Samarbejdsudvalgets accept af centraliseringen - mens formanden for Fyns Politiforening Steffen Daugård siger, at det hele har været en ledelsesbeslutning uden ret meget diskussion.”

Palle Pedersens brev

En uartighed uden lige af politidirektør Poul Løhde, Fyns Politi at beskylde politiassistent Gert Jepsen og mig for at være gamle mænd, der ikke er fulgt med tiden, fordi vi - efter vores opfattelse - kommer med berrettiget kritik af en Politireform, der har vist sig at være en kolos på lerfødder, der overalt i landet har skabt store frustationer og utilfredshed blandt politipersonalet.

Han mener jo utvivlsomt os 2, idet vi mig bekendt er de eneste her på Fyn,der er stået offentligt frem med kritikken. Men de yngre kolleger, som også er utilfredse, er måske heller ikke fulgt med tiden Poul Løhde? - og så har i i Ledelsen da vist nok et stort problem!

Det kan godt være, at Gert Jepsen og jeg iflg. vores dåbsattetster hører til den ældre generation i Politiet, men i vores sind kan jeg godt love, at vi hører til den yngre del. Dåbsattesten siger ikke alt, og ingen af os 2 har noget som helst imod forandringer - hvis det vel og mærke er til det bedre.

Både før og efter indførelsen af Politireformen tror jeg ikke, at nogen som helst i Politiet kan sætte spørgsmålstegn ved vores loyailitiet og samvittighed i forhold til udførelse af vores arbejde i dagligdagen - vi giver blot offentligt udtryk for vores utilfredshed med noget, som ikke fungerer i vores hverdag

Hvorfor mon Gert Jepsen flere gange er blevet tildelt lokalløn for sin arbejdsindsats. Prøv en gang at spørge, hvordan man ude i Østre bydel hos beboere, gårdmænd og viceværter og "klienterne" var tilfreds med hans arbejdsindsats i det nu i Svendborg nedlagte Nærpoliti, der ofte var uden for normal arbejdstid, idet han var en engageret og flittig politimand, der aldrig var bange for at påtage sig overarbejde, når det krævedes og involverede sig socialt for at hindre unge mennesker i at komme ud i kriminalitet. Her i Svendborg er det almindelig kendt, at der blandt de unge i de socialt belastede områder stod stor repsekt omkring hans person, fordi han engagerede sig så meget i sit arbejde, altid var i godt humør og fornuftig at tale med, men også forstod at tale alvor, når der var behov herfor. En politimand de unge havde tillid til og respekt for. Et engagement han har medbragt i sin nuværende stilling i vores Særlovsafdeling.

For mit eget vedkommende har min ledelse udtalt, at man har været særdeles tilfreds med det arbejde, jeg har udført i det nu hedengangne sekretariat i Svendborg, men også i min funktionsstilling i Særlovsafdelingen i Svendborg, hvor jeg jo gså har været udlånt til lokalpolitistationen i Assens til assistance, da man der havde problemer grundet sygdom blandt personalet.

Både Gert Jepsen og jeg har påtaget os overarbejde og ekstraarbejde i week-enderne på sponsorvagter til beredskabet, både ved tilkald grundet sygdom eller frivilligt, fordi der manglede personale. Jeg skulle iflg. planlægning for sponsorvagter have 13 week-end-vagter på et år. Jeg har iflg. vores overenskom krav på 26 fri week-ends om året. Indtil nu har jeg i år haft 9 fri week-ends. Hvordan mon det ser ud ved årets slutning?

Så Poul Løhde - lav være med at tale om gamle mænd, der ikke er fulgt med tiden - Gert og jeg har nemlig - på trods af politireformen - stadig respekten og den rigtige indstilling til vores arbejde - vi vil bare gerne have lov at udføre det under rimelige forhold.

Og når nu du taler om kritik fra Gert mod Odense kollgerne - allerede langt før reformen frygtede jeg, at vi her i Svendborg skulle få Odense tilstande. Gennem venner og bekendte har jeg gennem mange år hørt om den måde folker blevet behandlet ved henvendelse til Odense politi - og jeg fatter simpelthen ikke, at folk ikke har klaget, når jeg har hørt, hvad de har været udsat for. Der er utvivltsomt masser af gode og dygtige kolleger i Odense - jeg kender selv mange af dem - men der er altså også nogle, som i den grad mangler etik og forståelse for en borgers henvendelse. Der har du som øverste leder et stort ansvar for at lave en etik-plan.

Her i Svendborg har vi - efter min opfattelse - altid haft har en god arbejdsetik omkring borgeres henvendelse til politiet og den efterfølgende servicering. Der er jo nok en årsag til, at vi i dag ser så mange klager i pressen om politiets behandling af folk, når de henvender sig - eller rette sagt måske forsøger at henvende sig, hvis de da kan komme igennem på 114 eller til vagtcentralen.

Alt her på Fyn behøver jo ikke at skal køre efter en "Odense-model" - vi kunne jo nok lære et og andet af hinanden - forhåbentlig til det bedre.

I øvrigt vil jeg gerne her give udtryk for, at jeg - i lighed med mange andre kolleger både i Svendborg og her på Fyn iu øvrigt - bakker 100 o/o op omkring Gert Jepsens skrivelse til dig og Ledelsen.

Med venlig hilsen

Palle Pedersen, vicepolitikommissær, Svendborg den 13. juni 2008

Særlovsafdelingen, lokapolitiet Svendborg, Fyns politi

_________________________________________

Kontaktoplysninger for Karsten:

Karsten Holt Larsen

Haraldsgade 13 - 2 tv

7100 Vejle

Denmark

Mobile Phone: 60197723

E-mail: Mail@Karsten-Holt.dk

Homepage: www.Karsten-Holt.dk